18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Tips & Spilforslag

Real Madrid - Malaga: øvrige ciffertips

2,20Betfair
Spiltip af Ruddock den

Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Chance
50%
Betvalue
2110%
Spilbar ned til odds
2,00
Rigtig/forkert
Læs Betfair-anmeldelse
Betting tip

Dette kamp skal findes under ciffertips og spilles som øvrige. Det betyder, at mindst et af holdene skal score mindst 4 mål for, at væddemålet går hjem.

Kampen er en 5. runde kamp i den spanske pokal, som afvikles over 2 kampe (hjemme og ude). Denne kamp er 1. kamp og returopgøret spilles i næste uge.

Pokalturnering og Mourinho:

Real Madrid har under Mourinhos ledelse taget den spanske cup meget seriøst. Sidste år stillede man med stærkeste hold i stort set alle cup kampene med mindre man havde vundet første opgør kæmpestort (som mod Levante, hvor de vandt 8-0 hjemme og tabte 0-2 ude). Denne taktik indbragte også Madrid klubbens første trofæ, da man vandt finalen over ærkerivalerne Barcelona. I år har Real kun spillet 1. kamp mod Ponferradina, hvor det primært var reserverne, der spillede. Her vandt man begge opgør. 2-0 ude og 5-1 hjemme). Da Mourinho var træner i Inter og Chelsea havde pokalturneringerne også høj betydning og i de lande vandt han også et par pokaltitler eller to.

Pokalturnering og Pellegrini:

Malaga har under Pellegrinis ledelse ikke prioriteret cuppen højt. Sidste år blev Malaga ekspederet ud af Copaen med et brag i 5. runde, hvor man tabte 5-3 ude til Sevilla og blev nakket 0-3 hjemme i returen. Året forinden hvor Pellegrini dog ikke var træner blev man også slået ud i 5. runde. Denne gang af Getafe. Her vandt Malaga 2-1 hjemme og fik prygl med 1-5 ude. Malaga har altså ikke de store traditioner for at priotere cuppen.

Det falder meget godt i tråd med Pellegrini, da han om nogen lader hånt om turneringen. Da han var træner i Villareal blev de alle år slået tidligt ud af Copaen. Hans sidste år i Villareal, hvor de var i Copaen blev de slået ud allerede i 4. runde af det sekundære hold P.Ejido. Her tabte Villarreal 5-1 ude og returen endte med 1-1 hjemme. Sæsonen efter blev han træner i Real Madrid og her var det blandt andet et katastroferesultat i Copaen, som var med til, at Pellegrini kun holdt en sæson. Real Madrid blev nemlig slået ud i 4.runde efter 2 kampe mod det sekundære hold Alcorcon, som vandt 4-0 på hjemmebane, mens Real Madrid kun formåede at vinde 1-0 på Bernabeu.

Motivation og team news Real Madrid:

Alle Real Madrid spillerne mødte ind til træning igen den 31. december efter juleferien. Alle stamspillerne samt de sydamerikanske spillere har haft en ret lang ferie, da de sidst var i aktion i ligakampen den 17. decmber ude mod Sevilla, som blev udraderet med 6-2. Mourinho har endnu ikke udtaget truppen, men umiddelbart skulle Mourinho have stort set frit valg på alle hylder. Ingen af stamspillerne skulle være skadet ifølge Reals hjemmeside. Pepe har karantæne i næste ligakamp og vil med garanti spille med mindre han er skadet. Der skal ikke herske tvivl om, at denne turnering er den mindst vigtige for Real Madrid i denne sæson (det var den også sidste år!). Real vil med garanti helst vinde mesterskabet eller Champions League for snuden af Barcelona. Men det vil da heller ikke gøre noget at gentage sidste års pokaltriumf. Og det tror jeg "kannibalen" Mourinho og hans mænd vil gøre et forsøg på. Alt i alt skal Real Madrid også på papiret møde overkommelige modstandere (Granada hjemme, Mallorca ude, Bilbao hj. og Zaragoza hj.) i januar måned, hvor de fleste pokalkampe spilles, så jeg tror derfor meget på, at Mourinho vil gå målrettet efter en ny triumf.

Update den 2. januar: Mourinho har udtaget følgende trup:

Porteros: Casillas, Adán y Mejías.Defensas: Arbeloa, Coentrão, Marcelo, Pepe, Varane y Albiol.Centrocampistas: Lass, Khedira, Granero, Sahin, Xabi Alonso, Özil, Callejón, Altintop y Kaká.Delanteros: Cristiano Ronaldo, Higuaín y Benzema.

Sergio Ramos og Angel di Maria sidder over med skader. Ellers er det stærkeste mulige trup.

 

Næste ligakamp for Real Madrid er på Lørdag hjemme mod Granada. Jeg tror Mourinho vil stille med stort set samme opstilling mod både Malaga og Granada, da der netop har været pause. Et incitament til at stille i stærkeste mod Malaga vil være, at man dermed "forhåbentligt" set med Real Madrid øjne vil afgøre den videre deltagelse allerede i første kamp og vinde stort, så returopgøret kun bliver en formalitet, hvor reserverne evt. kan få spilletid. Derudover ligger der også en gulerod og venter, da man har gode muligheder for at komme til at møde Barcelona i næste runde. Vinderen af Malaga/Real Madrid skal nemlig møde vinderen af Barcelona/Osasuna i næste runde. Derved kan Mourinho få chancen for igen at få skovlen under Guardiola, hvis han kan.

Motivation og Team News Malaga:

Malaga spillerne er også klar til at give den en skalle igen efter julepausen. Pellegrini har udtaget truppen og den ser ud som følger:

Rubén, Gámez, Demichelis, Camacho, Toulalan, Van Nistelrooy, Apoño, Seba, Santi Cazorla, Willy Caballero, Mathijsen, Monreal, Duda, Eliseu, Buonanotte, Sergio Sánchez, Isco, Rondón y Juanmi.

Malaga må undvære stamspilleren Joaquin, som er skadet, mens nøglespilleren Baptista fortsat er langtidsskadet. Weligton (karantæne), Stadsgaard og Maresca er også ude, men de er blot reserver.

Pellegrini er altså i stand til at kunne mønstre tæt på stærkeste opstilling. Spørgsmålet er om han vil gøre det. Jeg tvivler. Både fordi Pellegrini aldrig har prioriteret cuppen, men også fordi, at Malaga har som mål at komme i Champions League næste år (den arabiske ejers drøm). Set i det lys er hjemmekampen på lørdag mod Atletico Madrid noget vigtigere, da de er en direkte konkurrent til pladserne i Europa. Malaga er pt. 5 points foran Atletico. Malaga har vigtige kampe i januar (Atletico hj., Gijon ude, Barca ude og Sevilla hj.) og derfor vil det ikke være den store katastrofe at ryge ud, da man derved kan koncentrere sig udelukkende om ligaen og mindst en 4.plads.

Seneste indbyrdes kampe

Real Madrid og Malaga har mødt hinanden 3 gange i ligaen, mens Mourinho har stået i spidsen for Real og det har udmøntet sig i rene massakrer. Real Madrid vandt 4-1 ude over Malaga sidste sæson (da var Pellegrini dog ikke træner) og 7-0 hjemme, mens Real Madrid vandt 4-0 (4-0 ved pausen allerede!) ude tidligere på denne sæson.

Man kan roligt sige, at Mourinho ved hvordan Malaga og Pellegrini skal besejres.

Stats:

Real Madrid har blæst næsten al modstand af banen på Bernabeu i denne sæson (bortset fra Barcelona).

Målsnittet på Real Madrids hjemmekampe i ligaen ligger på uvirkelige 5.57 mål. Real har scoret mindst 4 mål i 5 ud af 7 hjemmekampe i ligaen (71% af kampene). I Champions League er målsnittet på 5.00 mål pr. hjemmekamp. Her har Real scoret mindst 4 mål i 2 ud af 3 kampe (67% af kampene). I pokalen er det blevet til en 5-1 sejr over Ponferradina.

Malaga har været yderst mådeholdende og har slet ikke været involveret i så mange målrige kampe, som man eksempelvis var sidste år. Malaga har endnu ikke indkasseret 4 mål på udebane. De har dog også til gode, at møde både Barcelona og Real Madrid ude i ligaen, hvor der har været massakrer i luften de seneste år. Malaga har dog måttet indkassere mindst 2 mål i 4 ud af 9 kampe. (2-1 tab til  Sevilla, 3-0 tab til Levante, 3-2 tab til Sociedad og 2-0 tab til Valencia). I copaen vandt man 1-0 ude over Getafe. Malaga stillede i den kamp med en blanding af reserver og startere. I returen stillede Malaga noget stærkere op, men var alligevel ved at blive slået ud. Dog fik de 2-2 på et mål i slutningen af kampen, som lige netop var nok.

Konklusion

Alt i alt tror jeg der er gode chancer for, at et af holdene scorer mindst 4 mål (formentlig Real Madrid). Real Madrid har scoret mål for sjov i denne sæson og netop Malaga har været et yndlingsoffer for Mourinhos tropper. Når man derudover tager i betragtning, at Mourinho har for vane at stille med stærkeste hold i Copaen og Pellegrini tilsvarende plejer at nedpriotere Copaen, så synes jeg blot, at pilen peger mere i retningen af et målrigt opgør og en sandsynlig storsejr til Real Madrid.

Fremtidige tips

Ekspert Monza-FC Sudtirol
8 dec 15:00
Betvalue
1105%
1,57Betano
Ekspert Los Angeles Chargers - Philadelphia Eagles
9 dec 02:15 1 kommentar
Betvalue
1105%
1,85LeoVegas
Ekspert Ender sidst
2 may 16:00 18 kommentarer
Betvalue
3116%
1,94Danske Spil
Ekspert Statsminister
10 nov 20:00
Betvalue
5300%
10,00Unibet
Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Kommentarer

Tilføj kommentar

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.