Pittsburgh Steelers - Tennessee Titans: Steelers vinder med 7-18 points
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Spillet:
58,33% af indskuddet sættes på Steelers vinder med 7-12 points: Odds 5,00 @ Bet365
41,67% af indskuddet sættes på Steelers vinder med 13-18 points: Odds 7,00 @ Bet365
Dette giver et samlet odds på 2,92
Chancevurdering og odds:
Pittsburgh Steelers: 1,38 @ Betsson
Tennessee Titans: 3,4 @ bwin og Expekt
CV: Ca. 70-30, hvilket giver lidt værdi på Titans, men bare én procent mindre i vurderingen på Titans vil sende værdien under 100%.
Pittsburgh Steelers:
De forsvarende mestre fra Steelers har formået at holde på stort set hele stammen i truppen, og den kontinuitet kan blive vigtig, både i denne kamp og i hele sæsonen. Forsvaret er blevet lidt ældre på den defensive linje, hvilket godt kan bekymre mig lidt – men på den anden side kan linjen være ufatteligt dominerende selv hvis den ikke har samme niveau som tidligere.
Der er kun sket to udskiftninger på forsvaret i startformationen; ILB Larry Foote er taget til Detroit Lions og CB Bryant McFadden er taget til Arizona Cardinals. Footes afløser Lawrence Timmons er skadet ude af denne kamp, hvilket giver plads til Keyaron Fox i midten, ved siden af James Farrior. Fox er en stærk run-stopper, og i et opgør mod et af ligaens bedste løbeangreb vil tabet formentlig være til at overkomme. McFaddens plads overtages af William Gay, som allerede sidste år fik masser af spilletid modsat Ike Taylor, så også her virker udskiftningen ikke som noget større tab.
Formår Steelers at lukke ned for løbet vil Titans skulle flytte bolden gennem luften, og her venter så en spændende matchup mellem OLB James Harrison og Titans' LT Michael Roos, der hver især er blandt ligaens allerbedste på deres position. Roos tillod blot ét sack i hele sidste sæson, og skal op mod sidste års bedste defensive spiller. I de to holds møde sidste år lavede Harrison Steelers' eneste sack i kampen. Unge LaMarr Woodley på den anden side af Steelers' linebackerkæde står overfor David Stewart, der blot tillod to sacks sidste år – så samlet set venter der Steelers' pass rush en hård opgave overfor en af ligaens allerbedste offensive linjer. Steelers' secondary er dog meget stærkt, og har en fin matchup overfor Titans' receivergruppe, om end den er blevet forstærket i år.
QB Ben Roethlisberger er en af ligaens bedste quarterbacks, når han selv skal skabe et spil. Han har et godt overblik og er i stand til at slippe fri af pres og lave spillene "on the run". At han, på trods af dette, er blevet sacket over 130 gange de seneste tre sæsoner fortæller, desværre for Steelers, historien om en offensiv linje, der bare ikke er stærk nok i pass protection. Overfor Titans' defensive linje kan det betyde en lang dag på kontoret for Roethlisberger.
Han har dog en fin receivergruppe i veteranen Hines Ward, playmakeren, sidste sæsons Super Bowl-MVP, Santonio Holmes, unge Limas Sweed, der erstatter Nate Washington som tredjereceiver, samt TE Heath Miller. Kan Steelers samtidig få etableret løbeangrebet med Willie Parker og Rashard Mendenhall skulle Steelers stå med gode chancer.
Willie Parker har for vane at starte sæsonen stærkt, og har i alle sine fire sæsoner som starter løbet for over 100 yards i sæsonens første kamp – bl.a. 161 yards og et touchdown på 22 carries mod Titans i 2005. Sidste år åbnede han sæsonen med 138 yards og hele tre touchdowns på 25 carries mod Houston Texans. Han blev dog lukket fuldstændig ned i mødet med Titans i spilleuge 16, hvor han blot skaffede 1,6 yards pr. carry på 16 forsøg.
Tennessee Titans:
Mens Steelers ikke har haft de store ændringer er det et noget anderledes Titans-hold, som går på banen til denne kamp.
På offensiven er holdet blevet forstærket med ex-Steeler Nate Washington, som dog er tvivlsom til kampen. Spiller Washington ikke vil det give plads til rookie Kenny Britt, som har haft en fin preseason. Han vil starte modsat Justin Gage, men det bliver en hård matchup – ikke mindst for Gage, der skal spille overfor Ike Taylor. Britt har en lidt bedre matchup mod William Gay, men det er stadig en hård opgave for en rookie i sin allerførste professionelle NFL-kamp. TE Alge Crumpler, der engang var en frygtet pass catcher for Falcons, har taget en del vægt på for bedre at kunne blokere, så forvent ikke den helt store rolle til ham.
Titans vil forsøge at få etableret løbeangrebet med lynhurtige Chris Johnson og den tunge LenDale White. Johnson var forrygende i sin rookiesæson sidste år, og White skulle være i sit livs form efter at have smidt 30 pund – han er dog stadig en tung og stærk back, der kan tage de tunge carries op gennem midten og trætte forsvaret, og vil formentlig også stadig være holdets goal-line back. Som nævnt får de en svær matchup overfor et Steelers-forsvar, som blot tillod 80,2 rushing yards pr. kamp sidste år, samt ligalaveste 3,29 yards pr. carry.
De to vigtigste ændringer Titans har undergået er begge sket på forsvaret, hvor DC Jim Schwartz er taget til Detroit Lions for at være cheftræner, mens DT Albert Haynesworth fortsætter karrieren hos Washington Redskins. Man skal ikke overvurdere tabene af de to, for Titans har i unge Jason Jones en meget stærk defensive tackle, som muligvis ikke kan leve op til Haynesworth's niveau (det er der vel ingen der kan...), men stadig er en god erstatning, og Titans' defensive line coach Jim Washburn skal nok kunne få en masse ud af ham, og Schwart<' afløser Chuck Cecil har stadig et stærkt forsvar at arbejde med, og er bestemt heller ikke en ueffen herre.
MEN – trods dette skal man heller ikke undervurdere tabet af de to. Haynesworth var en force på sin position og gjorde resten af linjen bedre, ikke mindst Tony Brown, som linede op lige ved siden af "Fat Al". Det vil være lige lovlig optimistisk at tro at Jones allerede nu vil kunne have samme indflydelse. Schwartz er en defensiv mastermind, og selvom Cecil har masser af gode spillere at arbejde med, så må forsvaret med disse to tab være gået et lille skridt ned i niveau.
Et springende punkt for forsvaret bliver at holde Roethlisberger på plads i lommen, og tvinge ham til at vinde kampen derfra (medmindre han ikke behøver vinde kampen for Steelers, naturligvis...). Det havde Titans stor succes med sidste år, hvor Big Ben var under gigantisk pres hele dagen, og kastede to interceptions, blev sacket fem gange og fumblede fire gange (Titans fik dog ikke fat i dem alle) – og det var altså et Titans-forsvar UDEN Albert Haynesworth og DE Kyle Vanden Bosch. Jason Jones lavede i den kamp 3,5 sacks og forcerede tre fumbles, og kan han få bare nogenlunde samme succes i denne kamp er Titans nået langt.
Titans' secondary er stærkt og specielt CB Cortland Finnegan er værd at holde øje med, uanset om han vil spille over for Hines Ward eller Santonio Holmes. Finnegan er en playmaker, der kan holde sin modstander helt ude af kampen. Modsat Finnegan starter Nick Harper som er en gammel herre på 35 år, og jeg vil tro at Steelers vil forsøge at skabe fordelagtige matchup, ved at sætte Santonio Holmes overfor ham og udnytte Holmes' hurtighed.
Tidligere møder:
2008: Steelers @ Titans 14-31
2005: Titans @ Steelers 7-34
2003: Titans @ Steelers 30-13
2002 playoffs: Steelers @ Titans 31-34 OT
2002: Steelers @ Titans 23-31
2001: Steelers @ Titans 34-24
2001: Titans @ Steelers 7-34
Det er lidt pudsigt at se på disse resultater, og konstatere at mindst ét af holdene har formået at score 30+ points i alle møderne i dette årti. Det kan også skræmme lidt i forhold til et underspil, som ellers også kunne lokke i et møde mellem to stærke forsvar (som først og fremmest er løbehold).
Andre faktorer:
1) Nyere NFL-historie: Siden 2004 har den regerende Super Bowl-mester åbnet NFL-sæsonen med en kamp om torsdagen, på hjemmebane. Hvert år er det blevet til hjemmesejr. Det regerende mesterhold har således kun tabt den første kamp i sæsonen én gang siden 1997-sæsonen (Broncos tabte til Dolphins i 1999). Derudover har Steelers den længste aktive stime i åbningssejre, da de har vundet deres sæsonpremiere de seneste seks sæsoner.
2) Hjemmebanefordelen: Steelers fik store stryg i mødet i sidste sæson – hvor holdene spillede om at få AFCs førsteseedning - men det var i Tennessee, ikke på hjemmebane. Steelers har kun tabt tre kampe på hjemmebane de seneste to år – sidste år var det et uheldigt nederlag til Giants samt et nederlag til et formstærkt Colts-mandskab. Derudover vil Steelers-nation gøre sit til at få Titans' spillere til ikke at føle sig velkomne når de træder ind på Heinz Field. I forbindelse med mødet sidste år fik Titans' Keith Bulluck og LenDale White bragt sindene i kog hos mange af Steelers' fans, da de efter kampen trådte/stampede på de karakteristiske "Terrible towers". Det er noget fansene ikke har glemt, og de vil have hævn i denne kamp, så forvent en flok meget oplagte (måske endda mere end normalt) Steelers-fans, der vil skabe en infernal larm, når Titans' angreb er på banen.
Skader:
Tennessee Titans:
WR Nate Washington – Questionable
TE Jared Cook – Game-time decision
Pittsburgh Steelers:
ILB Lawrence Timmons – Out
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar