18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Tabt
Tips & Spilforslag

Pittsburgh Steelers - Green Bay Packers: Draw no bet: 2

Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Pittsburgh Steelers er 4-1 med Troy Polamalu i denne sæson (og han blev hurtigt skadet og udgik i det ene nederlag de har fået med ham på banen), men uden ham er de 2-6. Polamalu misser også kampen mod Packers, hvilket vil være den femte kampe i træk uden ham mens Steelers sjovt nok har tabt 5 kampe i træk. Green Bay Packers flyver derimod på en sky i øjeblikket efter, at de i søndags vandt deres femte kamp i træk. Især Packers´ forsvar har forbedret sig så markant siden det pinlige nederlag mod Tampa Bay Buccaneers i uge 9, at det nu er rangeret som NFLs næstbedste forsvar i NFL målt i yards. Iøvrigt ved at være så komplet, at det er i top 3 mod både kast og løb. Det taler bestemt for, at Packers´ forsvar kan spille en god kamp mod et Steelers-angreb, der i bedste fald kan beskrives som svingende, og som i torsdags var pinligt dårligt i Steelers´ 13-6 nederlag mod et af NFLs dårligste hold, Cleveland Browns.
Chance (1-X-2)
47-0-53%
Betvalue
3114%
Spilbar ned til odds
1,89
Rigtig/forkert
Læs -anmeldelse
Betting tip
Odds
Odds er faldet til 2,1 hos Ladbrokes mens jeg skrev analysen, men nu kan man få den til 2,15 hos betsson. Stanjames havde også spillet til 2,15 da jeg begyndte på analysen, men de er ligeledes nede på 2,1 nu. Næsthøjeste odds på markedet i skrivende stund er hos Pinnacle, som giver 2,13.

Steelers' offensiv mod Packers' defensiv
Begge hold i denne kamp har fremragende quarterbacks, men man kan kritisere dem begge for en bestemt fejl de har til fælles. At de til tider holder for længe på bolden, og derfor bliver sacket. Nogle gange er det selvforskyldt, men andre gang har de altså også bare en dårlig offensiv linie.

På trods af det ofte har været et problem gennem Roethlisbergers karriere, var kampen mod Cleveland Browns sidste torsdag dog en præstation, der fik alarm-klokkerne til at ringe ekstra meget. Hele 8 gange blev han sacket af et Cleveland Browns-forsvar, der blot havde lavet 24 sacks på de 12 første kampe af sæsonen. Den kamp rykkede også Ben Roethlisberger op på 38 sacks på sæsonen, hvilket er det tredjehøjeste i ligaen.

På den anden side af bolden står Roethlisberger over for et Packers-forsvar, der har haft svært ved at komme helt ind og få modstandernes quarterbacks ned, men presset har ofte været bedre end statistikkerne har indikeret, og på det seneste har der været fremgang at spore i Packers' pass rush. Ikke mindst pga. rookie-linebackeren Clay Matthews, der virker bedre og bedre hver eneste uge, og er en væsentlig årsag til Packers har forbedret sig så meget på forsvaret i løbet af sæsonen. Endda uden Al Harris og Aaron Kampman, der begge er sat på IR. 

Efterhånden har Packers da også bevæget sig op på en 14. plads i ligaen i sacks. Senest var det med 3 sacks mod Chicago Bears, men der er nu alligevel stadig et stykke op fra Packers' forsvar til de bedste pass rushers i NFL. 

Til gengæld er det en rigtig god secondary Packers besidder, hvis klart største svaghed er penalties, hvorfor Packers igen i år er helt i toppen i flest penalties begået. Det er bare samtidig også et udtryk for Packers' styrke, hvad angår de penalties der kommer på kastespil, fordi de ofte opstår ved at Packers' cornerbacks spiller meget fysisk og aggressivt. 

Det koster nogle gange, men generelt set fungerer det uhyggeligt effektivt, fordi Charles Woodson er en af NFLs bedste cornerbacks, og han også har en god cornerback på den anden side (Al Harris i starten af sæsonen, nu Tramon Williams). 

Packers har tilladt for tredjefærrest yards mod kast, og det har de gjort mens de har været turnover-produktive med hele 23 interceptions til holdet for sæsonen. Desuden også 23 fumbles (10 blev samlet op af Packers), men det er naturligvis ikke dem alle, der er opstået på kastespil, selvom Woodson har været meget aktiv til at forcere fumbles. Det har dog også kostet 23 touchdowns til modstanderen, så der sker ofte noget begge veje, når der bliver kastet mod Packers.

Hvis nogen kan gøre noget ondt mod Packers' kasteforsvar i øjeblikket, er Ben Roethlisberger dog et godt bud. Han er i gang med endnu en god sæson (3346 yards, 8,4 yards per kast, 19 touchdowns og 11 interceptions) og han har såmend også spillet ganske stabilt med bla. en passer rating på mere end 100 i to ude af de seneste tre kampe. 

Det skyldes naturligvis også hans glimrende wide receiver-korps med Santonio Holmes, Hines Ward og Mike Wallace, der alle har præsteret i år. Det kan i øvrigt blive et problem for Packers, at Steelers har 3 gode wide receivers, fordi der var et stort fald i niveau på Packers' nickelback, da de måtte skifte Tramon Williams ud med Jarret Bush, så Tramon kunne overtage Harris' plads, da han blev skadet.  

Steelers' løbeangreb havde det også svært mod Cleveland Browns, men helt generelt må jeg sige, at Rashard Mendenhall har set meget skarp ud i denne sæson efter han blev udnævnt som starter tilbage i uge 4. Ja, på dette punkt er Steelers egentlig også ganske formstærke med en Mendenhall, der har løbet for mindst 80 yards i 3 ud af de seneste 4 kampe.

Det er bare ikke i nærheden af, at være en garanti for han også kan løbe mod Packers. Cedric Benson, Steven Jackson og Adrian Peterson (1 ud af 2 forsøg) var alle produktive i deres kampe mod Packers, men de to førstnævnte var helt tilbage i hhv. uge 2 og 3. Senest var det Adrian Peterson med 97 yards i uge 8, men siden da har ingen været højere oppe end Gore var med sine 59 yards mod Packers i uge 11. Kort sagt er det blevet et dominerende løbeforsvar, der nu rangerer som det næstbedste løbeforsvar i NFL.

Packers' offensiv mod Steelers' defensiv
I løbet af sæsonen har Packers været endnu dårligere end Steelers til, at undgå sacks. Ja, faktisk har Packers været endnu dårligere til det end noget andet hold i NFL, men der har i høj grad været fremgang at spore uge for uge. Således er det nu 4 kampe i træk Aaron Rodgers ikke er blevet sacket mere end 2 gange på en kamp.

Når man tænker på hvor ofte Rodgers er blevet sacket i løbet af sæsonen, skal der dog mere end 4 gode kampe til for, at forvete det ikke bliver et problem mod Pittsburgh Steelers, som har NFLs næstbedste pass rush målt i sacks (kun overgået af Vikings, der fik en stor del af deres sacks netop i de to kampe mod Packers). 

Hvad angår pass rush, er det derfor mere et spørgsmål om Packers formår at beskytte Rodgers tilstrækkeligt, end en tvivl om, hvorvidt Steelers kan ligge et fornuftigt pres på ham. Det forventer jeg klart de kan på trods af, at Steelers har måtte nøjes med hhv. 2 og 1 sacks i de seneste par kampe, og dermed heller ikke på dette punkt er på toppen formmæssigt.

En større bekymring for Steelers bør være når Rodgers får sluppet bolden, for på trods af Steelers har et godt pass rush, har de altså tilladt 13. flest yards per kamp på kast. For 3 uger siden havde Flacco en rigtig god kamp med 289 yards og 1 touchdown (ingen interceptions). 

For 2 uger siden var det Bruce Gradkowski, der kastede for 308 yards, 3 touchdowns og ingen interceptions. Hånden på hjertet. Hvor mange af jer læsere havde forventet Gradkowski nogensinde skulle få sådan en kamp mod et Steelers-forsvar? Ikke mig. 

Lidt bedre gik det dog i sidste uge, hvor Cleveland foretrak at løbe bolden og blot kastede 19 gange - med et sølle resultat på 90 yards og hverken interceptions eller touchdowns fra Brady Quinn. I øvrigt forsvarer det trods alt lidt Steelers' pass rush, at de fik 1 sack, når det kun var på 19 kastespil. Det ændrer dog stadig ikke på, at deres pass rush ikke var iøjnefaldede imponerende.

Aaron Rodgers' form har ikke været så svingende på noget tidspunkt af sæsonen. Der er naturligvis små udfald, men helt generelt har han bare været bundsolid, lavet meget få interceptions og egentlig kun haft den ene svaghed, at han til tider holder lidt for længe på bolden. Til gengæld har han så også haft et godt antal af store spil (44 kast over 20 yards, 13 over 40 yards).

At Donald Driver og Greg Jennings begge er dygtige og produktive receivere (på trods af Jennings har været en lille skuffelse i denne sæson, har han alligevel 855 yards) er vidst ikke nogen hemmelighed. 

Det mest bemærkelsesværdige er, at Packers udover sin fine receiver-gruppe, nu også har et stort mål i Jermichael Finley, der efter en skade er vendt stærkt tilbage, og har grebet for mindst 70 yards i hver af de seneste 2 kampe. Desuden også 2 touchdowns mod Ravens i forrige runde. Han er helt klart et mål man skal holde øje med, men i samme åndedrag skal det siges, at Steelers ikke har haft store problemer med nogen tight end på det seneste.

Også Packers' løbeangreb virker meget velfungerende for tiden. Ryan Grant er stadig ikke den store playmaker, der skaber noget på egen hånd i stil med Chris Johnson, og han er heller ikke stærk nok til at løbe igennem nogen, men Grant løber bare meget solidt og tager hvad hans offensive linie giver ham. 

I søndags var det ganske meget, da han åbnede med en 62 yard touchdown, og i alt havde 137 yards og 2 touchdowns i kampen. Det fik ham allerede nu over de 1000 yards for sæsonen samtidig med han har 7 touchdowns. Ganske fornuftig produktion, og hans "nye" backup, Ahman Green, har også lavet spil fra tid til anden i hans begrænsede spilletid.

Umiddelbart skulle man være lidt bekymret for Steelers' løbeforsvar, når man ser på deres stats mod Cleveland Browns i sidste runde. Her tillod de 171 yards (gennemsnit på 4,6 yards per løb) mod et ret svagt hold, men mange af de yards kom bare på store spil fra Cribbs, som er en helt anden type end nogen af dem Packers har på holdet. Nå ja, og så er Steelers - selv efter den svage indsats mod Browns - det hold der tillader færrest yards på løb. Jeg kan ikke forestille mig, at de får specielt store problemer med Grant heller.

Skader
Steelers:
Out: G Chris Kemoeatu, S Troy Polamalu og WR Limas Sweed.
Probable: C Justin Hartwig, DE Brett Keisel og WR Hines Ward.

Packers:
Out: LB Jeremy Thompson.
Doubtful: CB Brandon Underwood.
Questionable: NT Ryan Pickett.
Probable: LB Nick Barnett, DE Johnny Jolly og CB Charles Woodson.

Fremtidige tips

Ekspert Monza-Carrarese
20 dec 15:00
Betvalue
1104%
1,60Betano
Ekspert Kongens nytårstale
31 dec 18:00 1 kommentar
Betvalue
4130%
5,00Unibet
Ekspert Kongens nytårstale
31 dec 18:00 7 kommentarer
Betvalue
5250%
5,00Betano
Ekspert Kongens nytårstale - nævnes
31 dec 18:00 1 kommentar
Betvalue
5152%
8,00Danske Spil
Ekspert Kongens Nytårstale
31 dec 18:00
Betvalue
3120%
2,00Betano
Ekspert Kongens nytårstale - nævnes
31 dec 18:00
Betvalue
4126%
6,00LeoVegas
Ekspert Ender sidst
2 may 16:00 18 kommentarer
Betvalue
3116%
1,94Danske Spil
Ekspert Statsminister
10 nov 20:00
Betvalue
5300%
10,00Unibet
Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Kommentarer

Tilføj kommentar

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.