Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance
- 45%
- Betvalue
- 3112,5%
- Spilbar ned til odds
- 2,22
- Rigtig/forkert
Spillet går på, at der vil være præcis tre brasilianske fightere, som holder titler ved årets udgang ud af de syv forskellige vægtklasser UFC har.
Bantamvægt
Her burde der ikke være noget som helst at rafle om, da amerikanerne dominerer divisionen fuldstændigt. Først og fremmest så ser mesteren, Dominick Cruz, forrygende ud hver gang han er i kamp, og han er langsomt men sikkert begyndt at snige sig op af diverse pound for pound rankings, hvilket er velfortjent. Han er lige nu ude med en brækket hånd, men der er ingen tvivl om, at han bliver rigtig svær at slå, når han engang bliver klar igen. Til den tid skal han op mod den eneste mand, som har besejret ham, nemlig den tidligere fjervægtsmester hos WEC, Urijah Faber, der for nylig rykkede ned i vægt. Resultatet får dog ingen indflydelse på dette spil.
Det bedste bud på en mester udover disse er Joseph Benavidez, som er rangeret som nummer to i divisionen hos Sherdog. Benavidez har allerede tabt to gange via tætte decisions til Cruz, men selv hvis vi skulle få en treer i 2011 og overraskelsen skulle ske, så vil dette heller ikke ændre noget som helst i forhold til dette spil.
Herudover er de stærkeste udfordrere amerikanerne Scott Jorgensen, Brian Bowles, Miguel Torres og japaneren Takeya Mizugaki. Jorgensen er netop blevet totalt outclassed af Cruz, Bowles tog titlen fra Torres ved WEC 42 men tabte den igen til Cruz ved WEC 47, mens Mizugaki senest blev choked out cold af Faber ved WEC 52.
Den eneste nævneværdige brasilianske topfighter i divisionen er jiu-jitsu udøveren Wagney Fabiano, men han blev domineret fuldstændigt af Benavidez i sin seneste kamp og må derfor regnes som langt væk fra et title shot.
Jeg tror bestemt, at vinderen af Cruz-Faber II også vil have titlen ved årets udgang. Her er tale om en rigtig interessant kamp, som er svær at spå om, men umiddelbart holder jeg på den forsvarende mester, som er en langt bedre fighter end ved det første møde.
Fjervægt
Her regerer José Aldo, og det vil han formentligt blive ved med, så længe han kæmper ved denne vægt. Der har endnu ikke været så meget snak om et eventuelt skifte til letvægtsdivisionen, men efter ødelæggelserne af Cub Swanson, Mike Thomas Brown, føromtalte Faber og senest Manvel Gamburyan, så virker det sandsynligt før eller siden, hvis han rigtig skal testes. Således er dette en af de større farer ved spillet.
Aldo er lige nu ved at komme sig ovenpå en rygskade, som han led i forberedelserne til sit første titelforsvar, ved UFC 125, hvor han skulle have mødt Josh Grispi. Den unge amerikanske grappler havde set forrygende ud i løbet af sin tid i WEC, men han blev ved stævnet fuldstændig domineret af den lettere ukendte erstatning for Aldo, Dustin Poirier, så han virker ikke som nogen trussel til titlen overhovedet. Poirier så til gengæld skarp ud, men hverken hans muay thai eller ground game er i nærheden af Aldos på nuværende tidspunkt, så jeg tror ikke, at han allerede får et title shot i 2011.
Umiddelbart virker de farligste udfordrere i divisionen til at være vinderen af Omigawa-Mendes, som finder sted ved UFC 128 i marts, brasilianske Diego Nunes, som overraskede alt og alle ved at outstrike Brown ved UFC 125, eller måske den talentfulde Erik Koch, som for alvor bliver testet ved UFC Live: Sanchez vs. Kampmann mod Swanson.
Efter min mening kæmper de allerbedste fjervægtere i verden, udover Aldo, i konkurrerende organisationer, heriblandt Hatsu Hioki og Marlon Sandro i Sengoku, brasilianske Bibiano Fernandes og Hiroyuki Takaya i Dream og Joe Warren i Bellator. Det er selvfølgelig aldrig til at vide, men jeg tvivler stærkt på, at UFC tilknytter nogle af disse i løbet af året. Selv hvis dette skulle blive tilfældet, så ville alle være klare underdogs i en eventuel kamp med Aldo, som med sandsynligvis beholder sit nye bælte igennem 2011.
Letvægt
Her har vi igen at gøre med en division, som er domineret af amerikanerne. Mesteren, Frankie Edgar, overlevede med nød og næppe sit seneste titelforsvar mod Gray Maynard ved UFC 125.
Kampen var så tæt og spændende, at vi ser ud til at få en immediate rematch. Således må den nykronede WEC-mester, Athony Pettis, indtil videre vente på sin chance. Uanset hvilken parring af de tre fightere vi får i en unification mellem UFC og WEC titlerne, så er der lagt op til en forrygende, all-american, kamp.
Letvægtsdivisionen bugner med stærke contenders, som er en titelkamp værdige, hvilket navne som Kenny Florian, Benson Henderson, Sean Sherk, Evan Dunham, Clay Guida, Jim Miller, Donald Cerrone og George Sotiropoulos vidner om, men udaf disse har vi kun én ikke-amerikaner i Sotiropoulos, der er fra Australien.
Der findes et par stærke brasilianske fightere i divisionen, især supertalentet Charles Oliveira og muskelbundtet Gleison Tibau, men begge tabte deres seneste kamp til Miller, så de er langt væk fra et title shot.
Efter min mening så findes den største talentmasse i sporten uden tvivl i denne division. Udover de føromtalte fightere bør også fremhæves navne fra andre organisationer som Eddie Alvarez fra Bellator, Gilbert Melendez fra Strikeforce og Shinya Aoki og Tatsuya Kawajiri fra Dream. Når året er omme ser jeg dog Maynard været rangeret over dem alle som unified champion.
Weltervægt
Denne division tilhører canadiske Georges St-Pierre. Han formår gang på gang at dominere forrygende modstandere, som ligger højt på pound for pound listerne, da han mestrer alle gamets facetter. Således er han overvældende favorit uanset modstanderen, og det er usandsynligt, at vi får en anden mester i divisionen før han rykker op til mellemvægt, hvilket næppe sker i år.
St-Pierre forventes at komme forbi amerikaneren Jake Shields, når han næste gang forsvarer sin titel, og han har allerede slået flere af de øvrige topfightere i divisionen, såsom Jon Fitch, Josh Koscheck, BJ Penn og brasilianeren Thiago Alves. Det er skam muligt, at Alves kan få en rematch med St-Pierre allerede i 2011, for han så fuldstændig forrygende ud i sin seneste optræden mod John Howard, og han har en attraktiv stil, men på trods af forbedringerne i hans takedown defense og ground game, så har jeg meget svært ved at se ham vinde over canadieren...
Mellemvægt
Denne division har længe været regeret af Anderson Silva, som allerede har skrevet sig ind i historiebøgerne med syv titelforsvar og tolv sejre i træk i UFC, hvilket aldrig er blevet gjort af nogen anden fighter.
Før Silvas seneste kamp, imod Chael Sonnen, så det ud som om, at der ikke rigtig var flere udfordrere tilbage i divisionen, men Sonnen, som var blevet dømt ude af de fleste eksperter, tog brasilianeren ned efter behag og poundede løs i fire runder, før han til sidst blev fanget i en triangle. Det viste sig efterfølgende, at Silva gik i kamp med et brækket ribben samtidig med, at Sonnen blev udelukket fra sporten i et år (hans dom er siden blev halveret) pga. for højt indhold af testosteron i blodet. Hele verden håber på en rematch i løbet af 2011. Her er resultatet bestemt ikke givet på forhånd, men Silva vil formentligt være i bedre form her, og han bliver næppe overrasket over texanerens utrolige pace igen.
I første omgang skal Silva møde landsmanden Vitor Belfort. Her er tale om en interessant kamp, for Sonnen viste trods alt, at Silva, udover at kunne blive taget ned, har det sværest, når han bliver bullrushet fra start, hvilket virker som Belforts chance. Jeg tror næppe, at han tager kampen til jorden, selvom han har fine jiu-jitsu evner, for han er kendt som en enormt eksplosiv og kraftfuld striker. Derfor er det slet ikke umuligt, at Belfort kan fange Silva tidligt, for det har han gjort før mod stærke modstandere som f.eks. Matt Lindland og Rich Franklin.
Silva er aldrig blevet knockoutet, så der er ingen tvivl om, at han er klar favorit i opgøret her, men selv hvis overraskelsen skulle ske, så er det ikke nødvendigvis ødelæggende for spillet, da enhver som slår Silva må regnes som favorit mod divisionens øvrige fightere. Derudover kunne Silva sagtens få en immediate rematch, når nu han har været så dominerende en mester, hvilket vi sidste år så med Penn i letvægtsdivisionen. Således virker det usandsynligt, at mesteren ved udgangen af 2011 skulle have en anden nationalitet end brasiliansk. Jeg holder bestemt på Silva her.
Letsværvægt
Det kunne meget vel ende med, at spillet står og falder med denne division, hvor Mauricio Rua er mester ovenpå sin forrygende knockout af landsmanden Lyoto Machida ved UFC 113. Rua markerede sig selv som sportens farligste finisher, da han for nogle år siden kæmpede i Pride. Her formåede han at tromle modstandere som Quinton Jackson, Ricardo Arona, Antônio Rogerio Nogueira og Alistair Overeem ned, før han uheldigvis brækkede armen ved et takedown mod Mark Coleman. Dette blev efterfulgt af grimme skader på begge knæ, hvilket tvang ham ud i en lang pause mellem 2007 og 2009. Han nåede lige at få debut i UFC mod Forrest Griffin mellem skaderne, men det var tydeligt, at den lange tid udenfor ringen havde sat sine spor, hvilket resulterede i et overraskende nederlag.
Siden er Rua dog vendt stærkt tilbage. Han fik et title shot mod Machida i slutningen af 2009, efter en brutal knockout af legenden Chuck Liddell, hvor han for alvor begyndte at ligne sig selv igen, og selvom det var tydeligt for de fleste, at han outstrikede karatemesteren over de fem runder, så blev han tildelt et kontroversielt nederlag, hvilket ledte til en immediate rematch. Rua overlod intet til tilfældighederne denne gang, da han efter få minutter bankede Machida bevidstløs efter en albue til tindingen og uhyggelig ground and pound.
Ruas første forsvar af titlen bliver den 19. marts mod bryderen Rashad Evans, som bestemt er en svær modstander, men hvis brasilianeren kæmper op til sit sande potentiale, så ser jeg ham ikke tabe her. Det er muligt, at Evans kan score takedowns og grinde en decision hjem, men han er kendt for at have en svag kæbe, så før eller siden tror jeg, at han bliver fanget...
Selv hvis Evans skulle vinde her, så er der gode muligheder for, at det alligevel kunne ende med at være en brasilianer, som har titlen ved årets udgang. Der findes nemlig et par stærke brasilianere blandt de største contenders i divisionen. Her tænker jeg hovedsageligt på føromtalte Machida, som tidligere har knockoutet Evans og derfor ville være oplagt at give en rematch, men også på vinderen af braget mellem Jackson og Thiago Silva. Begge fightere har lige vundet store kampe og har tidligere tabt decisions til Evans, hvor de blev taget ned og kontrolleret tidligt, før de endelig landede noget af betydning i tredje runde og havde ham i store problemer, som han dog overlevede.
Man må ikke glemme fænomenet Jon Jones, der har en hård kamp mod bryderen Ryan Bader i vente. Her er godt nok tale om to unge talenter, men begge er nået så langt i sporten allerede, at vinderen af denne kamp er meget tæt på at få en titelkamp. Jones’ potentiale synes næsten uendeligt, men det er ikke til at sige, om han allerede vil blive fodret til løverne i 2011. Måden hvorpå han slår ”de næstbedste” taler dog sit tydelige sprog. Det samme kunne blive sagt om Phil Davis...
For at opsummere, så ser jeg altså gode muligheder for, at en brasilianer vil stå med titlen i denne vægtklasse i slutningen af dette år. Machida er umiddelbart et stykke fra muligheden for at genvinde sin titel ovenpå sit kontroversielle nederlag til Jackson, men en rematch mellem ham og Evans giver mening uanset om amerikaneren vinder over Rua eller ej, så dette kunne være en genvej for karatekæmperen. Alt i alt tror jeg dog, at Rua vil bevare sin titel, for han ligner som sagt sig selv igen ovenpå alle sine skader. Bare Jones ikke får et shot allerede i år...
Sværvægt
Jeg er stadig enormt imponeret over Cain Velasquez, ovenpå sejrene i 2010 over Antônio Rodrigo Nogueira og Brock Lesnar, og jeg har svært ved at se, hvem der skal slå ham lige forløbigt. Hans første forsvar af titlen bliver imod brasilianeren Junior Dos Santos, som er en frygtet striker med stor slagkraft, når amerikaneren er sin skade kvit, men Velasquez besidder både forrygende standup, brydning og cardio, så jeg ser ham vinde, selvom dette slet ikke er nogen let kamp.
Velasquez har tidligere formået at neutralisere den, dengang frygtede muay thai fighter Cheick Kongo totalt, og da han siden har formået at tage selveste Lesnar ned, så tvivler jeg på, at Dos Santos’ sprawl, omend det er godt, vil være nok til at holde kampen på fødderne. Der er ingen tvivl om, at Dos Santos arbejder hårdt på at forbedre sit ground game, men hvor effen det brune bælte under Nogueira-brødrene end er blevet, så er det ikke her, han ønsker kampen.
Udover Dos Santos så ser sværvægtsdivisionen lidt tynd ud. Der er ingen tvivl om, at en kamp mellem Velasquez og Shane Carwin ville være rigtig interessant, men ellers er vi ude i en rematch med Lesnar, som umiddelbart ikke giver meget mening lige nu, eller en kamp med Frank Mir.
Jeg mener, at de største trusler til Velasquez, lige nu, er at finde i Strikeforce. Her tænker jeg hovedsageligt på Alistair Overeem, Fedor Emelianenko og måske brasilianeren Fabricio Werdum, hvis han rammer dagen, men det er meget usandsynligt, at disse kommer til UFC i 2011 pga. lanceringen af Strikeforces sværvægtsturnering. Derfor regner jeg med, at den mexicansk-amerikanske fighter, Velasquez, vil forblive mester et godt stykke tid endnu.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar