Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 80-7-13%
- Betvalue
- 2106,4%
- Spilbar ned til odds
- 1,25
- Rigtig/forkert
I lørdagens første semifinale ved kvindernes håndbold-EM skal de forsvarende mestre fra Norge op imod den tidligere så store håndboldnation, Ungarn, der igen er ved at opleve medvind og succes i håndboldsporten efter nogle forholdsvis magre år ved de seneste slutrunder.
Norge - Et stjernespækket mesterskabshold
De norske jenter startede sløvt ud i turneringen med en tomålssejr over værterne fra Serbien efterfulgt af to smalle sejre over henholdsvis Tjekkiet og Ukraine, som i håndboldregi ikke regnes som mandskaber spækket med kvalitet. Norge er dog kommet i gang i mellemrunden, hvor først Frankrig og siden Sverige blev besejret med elleve og tre mål. Særligt kampen mod Frankrig viste nordmændenes sande klasse i et opgør, hvor det ellers stjernebesatte franske hold blev eftertrykkeligt sat til vægs af et på dagen langt bedre mandskab. Alt fungerede for de norske piger og særligt Katrine Lunde Haraldsen i målet gjorde en markant figur med en redningsprocent på sublime 44 %, og dét altså mod et fransk hold, der ved de to seneste VM-slutrunder har været i finalen. Ligeledes bidragede den norske topscorer, Linn Sulland, med syv mål på ti forsøg. I den sidste kamp mod Danmark, hvor Norge allerede havde sikret sig førstepladsen og videre deltagelse i turneringen, kunne det tydeligt ses, at der blev sparet kræfter og ressourcer til den langt vigtigere EM-semifinale. Til trods for dette formåede nordmændene at kæmpe med om sejren til det sidste og var endda tæt på at sejre, inden nogle vitale fejl spolerede dette for Norge-mandskabet. Topscoreren for Norge hedder, som skrevet før, Linn Sulland, som har præsteret 35 mål i seks kampe, mens målvogter Katrine Lunde Haraldsen med en gennemsnitlig redningsprocent på 42 har sørget for stabilitet og sikkerhed i målet.
Ungarn – Tidligere storhedstid skal genfindes
Holdet fra Ungarn startede skidt ud i turneringen med at tabe til Kroatien med ét enkelt mål. Senere vandt man over Tyskland og Spanien med henholdsvis tre og et mål. I mellemrunden startede ungarerne ud med at tabe til Montenegro med to mål i en tæt kamp, der kunne være gået til begge sider. Dernæst vandt Ungarn med seks mål over tamt og dårligt spillende rumænsk hold, hvormed kvalifikationen til semifinalen var sikret, da Spanien og Rusland spillede uafgjort. Dermed var der ingen motivation i Ungarn-holdet, da det tabte med seks mål til netop russerne i en betydningsløs kamp, der dog sendte Rusland i den famøse og omdiskuterede kamp om femtepladsen mod Danmark. Ungarn har i Anita Görbicz og Zsuzsanna Tomori to farlige målscorere, der kan volde nordmændene problemer. Det skal dog tilføjes, at Görbicz har scoret 15 af sine i alt 29 mål på straffekast. I målet har holdet Eva Kiss, som med en gennemsnitlig redningsprocent på 42 har imponeret ved dette mesterskab. Hun skal holde niveauet fra tidligere kampe, hvis Ungarn overhovedet skal have en chance for at slå Norge.
Tidligere indbyrdes opgør
Statistikken taler KLART imod Ungarn, når man tager et kig på tidligere møder mellem de to håndboldnationer. De tre seneste kampe, hvoraf den seneste strækker sig tilbage til september 2009, er alle blevet vundet af Norge, og alle endda med meget overbevisende cifre. 34-13, 25-19 og 33-13 lyder de overbevisende fakta, som altså giver nordmændene en klar mental fordel, inden opgøret går i gang.
Turneringen hidtil - Statistisk set
Norge har det fjerdebedste angreb ved slutrunden med 158 mål i seks kampe, mens Ungarn har scoret bare ét mål mere i samme antal kampe. På den front er der altså ikke de store forskelle at spore. På målmandsposten tyder statistikken igen på lighed, da begge førstemålmænd, norske Katrine Lunde Haraldsen og ungarnske Eva Kiss, begge har en redningsprocent set over hele turneringen på imponerende 42 %. En særlig mærkbar forskel ses dog i udnyttelsen af straffespark. På den front har Norge været langt mere effektive, med 20 mål på 23 forsøg, end Ungarn har været med holdets 23 mål på 31 forsøg. Dette giver effektivitetsprocenter på henholdsvis 87 og 74. Dette kan blive en væsentlig faktor i, hvad der ligner en meget tæt EM-semifinale mellem to disciplinerede og defensivt stærke mandskaber.
På trods af at statistikken måske indikerer det modsatte er Norge bare et bedre håndboldhold end dagens modstander fra Ungarn. Der er simpelthen forskel på niveau, og det bør kunne aflæses af resultatet, kampens sidste aktion er foretaget.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar