18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Vundet
Tips & Spilforslag

Nedrykning: Chester rykker ned

Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Chester er havnet i dyb krise. Formen er elendig og holdet har blot hentet 2 point i de sidste 7 kampe. I forvejen har Chester en meget svag økonomi og en smal trup, derfor er holdet meget afhængige af at kunne leje spillere i løbet af sæsonen. Det kan Chester ikke da klubben nu i 2 måneder har været underlagt en transferembargo af FA grundet dårlig økonomi.

Bournemouth, Grimsby og Barnet, der alle ligger under Chester, henter regelmæssige point og efterhånden er der med 17-19 kampe igen kun 13 point ned til under stregen for Chester - en streg der rykker nærmere og nærmere.
Chance
15%
Betvalue
4121,5%
Spilbar ned til odds
6,67
Rigtig/forkert
Læs -anmeldelse
Betting tip
Odds:
Jeg har tidligere lagt en spil ud på at Morecambe rykker ned. De er ikke helt uden for fare, men ligger lunt i svinget. Med Chesters sportslige og økonomiske krise ser jeg fremragende værdi i odds 8,10 hos 10bet på at Chester ryger tilbage i Conference League. Bet365 har odds 8, men ligger med en komplet latterlig limit på 121 kr.


Elendig form og det næstdårligste forsvar
Kigger man på holdets sidste 6 kampe ser det rigtig skidt ud; blot 2 point er det blevet til. Offensivt har man været tandløse og blot scoret 4 mål, mens der er lukket 12 ind. I de sidste 3 kampe har holdet end ikke formået at score - man er meget afhængige af topscorer Ryan Lowe, der har nettet 12 gange, men han er sammen med resten af holdet gået ned i den seneste tid og har ikke scoret i de sidste 4 kampe. Forsvaret har i de sidste par sæsoner været Chesters store achilleshæl, man lukker alt, alt for mange mål ind og man ser ofte at når Chester taber, så er det med både 2 og 3 mål. I denne sæson har man gennemsnitligt lukket 1,8 mål ind pr. kamp, mens man blot har scoret 1 i gennemsnit. Kun Barnet, der ligger lige under Chester har et dårligere forsvar. Bliver hårdt ramt af skader og karantæner da truppen er smal. Chester er en lidet attraktiv klub at spille i; der er meget begrænsede lønmidler og man kommer som spiller nærmest pr. definition til at spille med i den tunge ende af tabellen. Klubben har heller ikke råd til at have en stor bred trup på lønningslisten, så man må nøjes med en smal trup, der er meget påvirkelig af skader og karantæner. Chester må ikke leje spillere, da FA har forbudt klubben at bruge penge på spillere, da økonomien er elendig. Det er ellers et af Chesters midler til at have en bredere trup end den man har på fast kontrakt, at låne spillere fra andre klubber. Man kan som lavere rangerende engelsk klub ofte låne talentfulde spillere af højere rangerende klubber, eller låne spillere der mangler spilletid pga. skader osv. For tiden har Chester således ingen spillere på lån, da man ikke må for FA og det er et meget hårdt slag i trængte tider. Foruden at kunne holde truppen bred, kan lånespillere også komme med ny energi og for en periode styrke holdet. Man har overhovedet ikke kunnet forstærke sig i modsætning til kollegerne, i transfervinduet, og det efterlader en Chester trup, der er begyndt at inkludere purunge og komplet ukendte ungdomsspillere. Det vidner om at man simpelthen er tvunget ud i at anvende spillere man under normale forudsætninger aldrig ville have anvendt.
Kan risikere at blive fratrukket point pga. økonomien. Dette er langt fra sikkert, men en realistisk mulighed og så kan holdet med et ryge under stregen. FA har mange gange tidligere vist at man straffer klubber, der ikke har styr på økonomien meget hårdt, hvis ikke der rettes op på problemerne. Bare se på Rotherham og Bournemouth, der begge før sæsonstart blev fratrukket hele 17 point, og skrækeksemplet Luton, der blev sat til minus 30 point. I Conference League blev Mansfield fratrukket 5 point, hvilket også skete for Oxford, men det var pga. en ulovlig spiller. Det er en klar faktor for dette spil, at det kan ende med at Chester bliver fratrukket point, og i et meget tæt bundfelt kan et minus på 5, 10 eller 17 point være skæbnesvangert. Det er slet ikke sikkert at det kommer så vidt, men jeg synes det er en faktor der ligger og lurer, og som kan give dette bet et massiv boost.
De underliggende hold virker alle sammen stærkere og har muligheden for at forstærke sig. Barnet har forstærket sig med et par spændende offensive folk, Bournemouth er også forstærkede og Grimsby har hele sæsonen handlet ind. Tilmed har alle disse klubber muligheden for at hente klassespillere ind på lån, hvis man skal have ekstra power på i en presset nedrykningssituation. Det er en kæmpe faktor, at de konkurrerende klubber kan forstærke sig fra den ene time til den anden mens Chester intet kan stille op. Det eneste Chester kan gøre er de såkaldte "emergency loans", men det er kun tilladt i tilfælde af at holdet står komplet uden målmand. I tilfælde hvor en række forsvarsspillere eller angribere er ude, vil man være nødsaget til at bruge egne spillere på uvante positioner. En lille faktor er at Chester har spillet 1-2 kampe flere end de underliggende hold. Det er en mindre faktor for spillet, men Chester har med 29 kampe spillet flere kampe end de 3 underliggende hold, der reelt kan true i nedrykningskampen (Luton er så langt bagude, at de ikke medregnes). Barnet og Bournemouth har spillet 28 kampe, mens Grimby har spillet 27. Man kan heller ikke håbe på at Rotherham kommer helt ned i sumpen, da de har 1 point mere end Chester, men blot spillet 27 kampe. Chester har en lille fordel i at deres kampprogram bliver en anelse mindre presset, men det er slet ikke sikkert at det er en fordel.

Konkurrenterne er Bournemouth, der ligger under stregen med 12 point (13 point op til Chester), Grimsby med 21 point (4 point op til Chester) og Barnet med 22 point (3 point op til Chester).
Bournemouth har haft kæmpe problemer som nedrykkere og med minus 17 point. Man har dog fået ny manager og hentet nogle gode spillere ind, så det er et hold, der virker i fremgang. Det er hovedsageligt dette hold Chester skal sørge for at holde øje med. Efter en skidt periode er Bournemouth kommet oven på igen med 2 uafgjorte og en sejr - d. 24/1 slog man flot topholdet Wycombe med 3-1, i kampen efter spillede man fornuftige 1-1 mod Luton og i sidste kamp fik man et godt 3-3 resultat ude mod forstærkede Lincoln. Der er blot 13 point til forskel og med 2 sejre til Bournemouth og 2 nederlag til Chester er nedrykningskampen komplet åben og Chester meget i fedtefadet. Grimsby har storskuffet på trods af en række spændende indkøb og en fornuftig sidste sæson. Det har betydet fyring af manager og ansættelsen af dygtige Mike Newell og indkøbet af næsten en komplet trup. Grimsby svinger enormt meget i præstationerne og skal passe meget op hvis ikke man skal havne helt nede i suppedasen. Grimsby har dog et klart plus en bred trup og en bestyrelse, der er villig til at bruge penge for at sikre klubbens fortsatte deltagelse i League Two. Formen opadgåennde; man tabte godt nok senest til Bradford, men det er ingen skam, da Bradford er blandt oprykningskandidaterne. Forinden havde man sikret sig 7 point i 3 kampe, der viste et Grimsby i klar fremgang. Først slog man topholdet Wycombe med 1-0, i næste kan vandt man en overraskende solid sejr på 3-0 over Rotherham og i kampen efter fik man et godt 1-1 resultat mod Dag&Red. Jeg har svært ved at se Grimsby falde så meget sammen at holdet ryger under stregen, men alt kan naturligvis ske.
Den lille klub Barnet har haft meget svært ved at komme sig oven på en elendig sæsonstart. Holdet kan ligeledes ikke bruge hjemmebanen som en sikker fæstning, da man er direkte elendige på hjemmebane. Det er blot blevet til 1 sejr i de sidste 10 kampe, og blot 3 point i de sidste 5 kampe. Barnet har dog vist forbedrede defensive takter i den seneste tid, hvor man i 3 kampe i streg spillede uafgjort mod hold som Shrewsbury, Dag&Red og Accrington. I seneste kamp tabte man med 2-1 ude mod Exeter, men præstationen var godkendt. Barnet skal til at vinde kampe og er helt i samme båd som Chester, dog med den klare fordel at man har mulighed for at hente spillere. Således er veteranen Paul Furlong hentet til ligesom det tidligere Arsenal talent Michael Black. Kan holdet fortsætte de forbedrede defensive dyder kan det ikke vare længe før, der kommer sejre i hus. Jeg vil dog betegne Barnets form som næsten lige så dårlig som Chesters. Sidst men ikke mindst er Chester et hold, der afslutter sæsonerne meget dårligt. I sidste sæson var man direkte elendige i den sidste tredjedel af og tabte næsten alle de sidste kampe. Man overlevede på en god første halvdel af sæsonen.

Chester har naturligvis en meget fin chance for overlevelse. Der er trods alt 13 point ned til stregen og ramler Bournemouth ind i en dårlig periode, mens Chester henter et par sejre er man næsten ude at den umiddelbare nedrykningsfare. Der kan også ske det at man finder nogle penge, og dermed får lov til at hente spillere ind på leje igen. Det kan give Chester et massivt boost og man har god tid til at kigge på hvilke spillere der kunne være interessante. Chester står nok kun nummer 3 i køen, blandt de 4 hold, til at rykke ned og man kan måske spille en smule mere frit, da man har en fornuftig afstand til stregen.
Derfor skal nedrykningsrisikoen heller ikke have mere end 15 %. Bournemouth må stå med 40-50 %, Grimsby med 10 % og Barnet med 15-20 %. Det er naturligvis yderst svært at sætte procenter på disse spil, da det nærmest ændrer sig fra spillerunde til spillerunde, men Bournemouth er klart i større nedrykningsrisiko, mens Barnet nok kommer som de næste på listen, med Chester som nummer 3 og Grimsby som nummer 4.

Fremtidige tips

Ekspert Monza-Carrarese
20 dec 15:00
Betvalue
1104%
1,60Betano
Ekspert Lazio - Cremonese
20 dec 18:00
Betvalue
1103%
1,65Betano
Ekspert Virtus Entella- Südtirol
21 dec 15:00
Betvalue
1105%
1,65Betano
Ekspert Kongens nytårstale
31 dec 18:00 1 kommentar
Betvalue
4130%
5,00Unibet
Ekspert Kongens nytårstale
31 dec 18:00 7 kommentarer
Betvalue
5250%
5,00Betano
Ekspert Kongens nytårstale - nævnes
31 dec 18:00 1 kommentar
Betvalue
5152%
8,00Danske Spil
Ekspert Kongens Nytårstale
31 dec 18:00
Betvalue
3120%
2,00Betano
Ekspert Kongens nytårstale - nævnes
31 dec 18:00
Betvalue
4126%
6,00LeoVegas
Ekspert Kongens nytårstale nævnes
31 dec 18:00
Betvalue
5145%
4,84LeoVegas
Ekspert Ender sidst
2 may 16:00 18 kommentarer
Betvalue
3116%
1,94Danske Spil
Ekspert Statsminister
10 nov 20:00
Betvalue
5300%
10,00Unibet
Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Kommentarer

Tilføj kommentar

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.