Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance
- 57%
- Betvalue
- 2108,9%
- Spilbar ned til odds
- 1,75
- Rigtig/forkert
Marquardt er rimelig klar favorit til denne kamp. Paddy Power er helt nede i 1.36 på den rene sejr, mens Sportingbet giver 1.48. En stor afvigelse, men vi har at gøre med en spændende kamp, så jeg vil ikke spå om eventuel værdi her.
Til gengæld mener jeg, at der er gode muligheder for, at denne kamp vil nå langt. Paddy Power giver 2.10 for fuld tid. Jeg finder ikke værdi, men det understøtter mit syn på kampen. Ved det foreslåede spil får man hele tredje runde, og der er kun tale om et lidt lavere odds, hvilket jeg finder ganske gunstigt.
Nate Marquardt
USA
31 år (20. april 1979)
29-9-2
Ortodoks
Højde: 185 cm.
Rækkevidde:188 cm.
Vægt: 84 kg.
Rousimar Palhares
Brasilien
30 år (20. februar 1980)
11-2
Ortodoks
Højde: 173 cm.
Rækkevidde: 180 cm.
Vægt: 84 kg.
Matchup
Der er ingen tvivl om, at Marquardt skal være favorit til dette opgør, men overraskelsen er ikke umulig. Palhares levnes større chancer hos bookmakerne, end han gør hos eksperterne, og det finder jeg mærkeligt. Hans navn indgyder simpelthen ikke nok respekt i forhold til, hvad han er i stand til.
Jeg er ikke i tvivl om, at Marquardt er klart stærkest på fødderne. Han har en stor fordel i rækkevidde og er teknisk set en dygtigere striker end Palhares. Hvis han formår at holde afstand, så ser jeg ham fange brasilianeren med sit sprøde jab igen og igen via sublim timing. Men flere kigger på Marquardts sorte bælte af anden grad i brasiliansk jiu-jitsu og tænker, at han også vil være stærkest på jorden. Det er jeg ikke sikker på.
Marquardt er godt nok en fornem grappler, men jeg synes, at bælterne sidder lidt løst i Greg Jackson’s camp. Jeg ville bestemt holde mig fra jorden, hvis jeg var Marquardt, for Palhares er enorm eksplosiv på jorden. Han kan tage en arm eller et ben i et splitsekund og han er ikke typen der let giver slip. Da Palhares kom til UFC hørte man flere fortælle, hvordan han i træningen regelmæssigt submittede bl.a. Paulo Filho og Antonio Rogerio Nogueira. Sort bælte af anden grad eller ej, så er Marquardt ikke på Little Nogs niveau...
Marquardt er en klog fighter, og nu hvor jeg har været efter Greg Jackson, så skal han også have ros, når han fortjener det. Han er nemlig en forrygende træner, som især forstår at designe gameplans, der passer til sine fightere. Jeg tror, at han vil lade Marquardt lægge afventende ud, for man ved, hvor Palhares vil have kampen hen. Brasilianeren er som sagt atletisk og eksplosiv, så han er i stand til at sende varierede og iøjnefaldende angreb afsted, men det er altid for, i sidste ende, at få fat i et ben eller to og trække sin modstander til jorden.
Legendariske Dan Henderson, som hidtil er den eneste der har besejret Palhares udover den ukendte Arhur Cesar tidligt i brasilianerens karriere, hvilket ikke er af betydning, havde stor succes som counterpuncher i sin kamp. Marquardt er en langt mere teknisk striker end Hendo, så det må forventes, at han også formår at ramme brasilianeren rent.
Amerikaneren besidder god slagkraft, så dette er en af farerne ved spillet. Han har bl.a. stoppet Demian Maia og Martin Kampmann på imponerende vis, men alligevel tror jeg ikke, at hans power kan måle sig med Hendersons. Han har nemlig slået fightere som Wanderlei Silva ud ved 205 lbs. i sin tid i Pride. At Henderson ikke kunne få Palhares ud med de træffere han landte siger mig, at brasilianeren har en langt stærkere kæbe end Maia og Kampmann. Dette skyldes bl.a. hans enorme hals og nakkemuskler.
Palhares var desuden slet ikke udklasseret i sin kamp med Henderson. Godt nok er Hendo ikke kendt som noget teknisk vidunder, så det kan vise sig at være anderledes i denne kamp, men hvad Henderson end gør, så har det virket imod de allerbedste i sporten over en lang årrække, så det er bestemt ikke at kimse af...
Jeg ser det slet ikke umuligt, at Palhares vil få taget Marquardt ned undervejs i kampen. Marquardt er ikke nogen verdensmester i sprawls, mens Palhares er dygtig til at få fat i sin modstander og slamme dem til jorden. Men her forventer jeg bestemt, at amerikanerens BJJ vil være tilstrækkeligt til at forsvare de forsøg på submissions, der kommer. Palhares er desuden ikke kendt for sin ground and pound, selvom han kropsbyging indikerer, at den ikke er rar, så det ville overraske, hvis det bliver en afgørende faktor.
Et eventuelt takedown fra Palhares kunne sagtens æde en stor del af klokken, da Marquardt bør kunne forsvare sig. Han er dog ikke så god til at slippe fra, når han ligger på jorden. Det så vi imod Chael Sonnen, som han på ingen måde kunne ryste af. Jeg er rimelig tryg ved, at Marquardt formår at passe sig selv på jorden, men der er fare for, at han giver en runde væk ved at blive taget ned, selvom han er ganske aktiv fra bunden. Jeg kunne godt forestille mig, at Palhares fik raget to runder til sig, selvom det ikke er hvad jeg forventer. Derfor vil jeg ikke rode mig ud i at forudsige en vinder.
Alt i alt ser jeg dog en kamp, som går langt. Farerne er ukoncentration fra Marquardt, som man har set i et par tilfælde i oktagonen, men som jeg bestemt ikke regner med at se fra ham her, samt om hans power vil være nok til at kunne stoppe Palhares. Det skal siges, at Henderson slog Palhares ned, men han var altså noget fra at stoppe ham...
Jeg tror en eventuel knockout til Marquardt, som bookmakerne ser som det mest sandsynlige udfald af denne kamp, skal ske via længere afstraffelse. Marquardt er klog og ved, at det er farligt for ham, at lade kampen forvandle sig til en slugfest. Det vil ikke ske. Snarere må han forventes at forsøge at holde afstand, mens han straffer Palhares for hvert takedown forsøg og således måske vil kunne skrue op for tempoet og tage ham ud sent. Ingen tvivl om, at det er hvad Marquardt ønsker, men på dette tidspunkt i karrieren, der er sejren det vigtigste.
Palhares har poweren til at kunne få Marquardt ud, men der vil højest sandsynligt være tale om et lucky punch, hvis det skulle lykkes. Snarere skal han efter min mening forsøge at grinde sig til en sejr, ved at tage Marquardt ned og holde ham der, så han ikke selv bliver ramt. Hvis han kan tage ham ned, så ville der nok være et par lige ved og næsten submission forsøg, for Marquardt er ikke let at submitte. I nyere tid er det kun lykkedes den formidable Ricardo Almeida. Alt i alt ser jeg altså en kamp som har gode muligheder for at gå langt.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar