18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Vundet
Tips & Spilforslag

Monte Carlo Masters: Nadal vinder turneringen

Spiltip af Lars Baes den

Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Monte Carlo Masters - grus

Oddset fås således:
Køb Nadal @ 1,67 - 5% i kommisson = @ 1,64

Nadal har ikke vundet en turnering i snart et år, så det kan selvfølgelig være risikabelt at hoppe på vognen til et relativt lavt vinderodds. Alligevel finder jeg værdi et godt stykke under dette odds, da Nadal faktisk har haft en ok sæson, og da deltagerfeltet i årets udgave af Monte Carlo er svagt. Federer, Davydenko, Söderling og Del Potro mangler - spillere som alle ville kunne true Nadal en smule og uden dem er potentielle skrækmodstandere minimeret til Murray og Djokovic. Med al respekt for de to, så viser de ikke ligefrem skræmmende form for tiden.

Jeg mindes sidste års French Open, hvor Nadal gav omkring 1,40 til at vinde det hele - Pokerspilleren Gus Hansen satte ved den lejlighed 10 millioner på Nadal som vinder, og det gik som bekendt helt galt, da en skadet Nadal røg ud i fjerde runde mod Söderling. Der er løbet meget vand i åen siden Nadals absolutte storhedstid, så man skal selvfølgelig ikke lave et Gus Hansen-bet på denne, men jeg mener stadig, Nadal er en klasse over alle andre på grus (og specielt det langsomme grus her i Monte Carlo). Derfor er der fin værdi i et spil som nok vil give lidt spænding til hele ugen samt formentlig falde i odds, i takt med at Nadal vinder sine første kampe, med medfølgende mulighed for lidt fortjeneste ved at sælge.

Det er umuligt at vide, hvor længe oddset ligger i dette leje, men jeg har sat spilstop til kl. 20 i aften, da ingen af de store favoritter, hvis overlegenhed eller exit kan true Nadals odds, skal i kamp inden.
Chance
65%
Betvalue
2106,6%
Spilbar ned til odds
1,54
Rigtig/forkert
Læs -anmeldelse
Betting tip
Nadal vandt sidst en tennisturnering på gruset i Rom i maj måned 2009. Siden har han døjet med sine knæ, og han har faktisk ikke lignet sig selv 100% derefter. Han har spillet oceaner af turneringer, og han kommer langt i dem alle, men de sidste runder har bare været uoverstigelige for ham. Inden for det seneste halve år har han faktisk vundet Davis Cup, han vandt den flot besatte opvarmingsturnering i Abu Dhabi, han havde matchbold mod Davydenko i finalen i Dubai, og han var i semifinalen i de store Masters-turneringer i både Indian Wells og Miami. Titlerne tæller naturligvis mere end udmærkede statistikker, men uanset dét så har Nadal faktisk haft en ok sæson, og der er klart pil op ift. f.eks. sæsonafslutningen i London 2009, hvor han tabte sine tre kampe klart.

Underlag
Det giver sig selv, at underlaget, grus, har signifikant betydning for spillet her. Nadal er den største grusspiller verden nogensinde har set, og det siger heller ikke så lidt, at man som nævnt kun kunne få omkring 1,40 på ham til at vinde French Open sidste år. Han er og har altid været en klasse eller to over alle andre på gruset, når han rammer sit niveau nogenlunde.

Monte Carlo
Banerne i Monaco hører til de langsomste grusbaner på den europæiske scene, og dette bekommer Nadal vel. Det er ganske enkelt umuligt at slå igennem ham - det må være frustrerende at forsøge - og når man så samtidig med den fantastiske defensive mur får en vild offensiv smid i hovedet, så er det ikke nemt for en Nadal-modstander at være optimist. Monte Carlo er én af Nadals absolutte favoritturneringer. Han har stillet til start seks gange og vundet de fem - de fem seneste år vel at mærke. Kun Coria har slået ham tilbage i 2003, så samlet holder Nadal en imponerende statistik på 29-1 i denne turnering.

Modstanderne
Federer er utvivlsomt Nadals værste rival på gruset også, men han stiller ligesom blandt andre Söderling, Davydenko, Del Potro og Roddick ikke til start i turneringen. De fire førstnævnte kan alle skabe problemer for Nadal, hvis ikke spanieren er 100%, og stillede de op, var dette odds da heller ikke spilbart. Det gør de nu engang ikke, og det efterlader turneringen med en svag række af udfordrere, hvor jeg her vil liste nogle af dem op:

Djokovic kan faktisk godt spille fremragende på gruset, og han er en af de spillere, der kan få tilpas god længde på boldene til at presse lidt fejl ud af Nadal. Han er dog ikke i form (tabte til Rochus i Miami!), holder kun en Monte Carlo-statistik på 8-4 og er nede 0-9 indbyrdes mod Nadal på gruset. Han har dog vundet de seneste tre opgør mod Nadal (alle på hurtigere underlag), han pressede Nadal til 7-6 i tredje på gruset i Madrid sidste år, og han var i finalen i Monte Carlo 2009. Han er oddsmæssigt korrekt sat som den største udfordrer til Nadal i turneringen.

Murray er ligesom Djokovic nede i en bølgedal. Kæresten er gået fra ham, og han har slet ikke lignet sig selv siden Australian Open, hvor han ramte sit topniveau. Selv om han holder fast i, han er kompetent på gruset, så er det klart hans ringeste underlag. Han har selvføgelig nogle spidskompetencer, som egner sig til gruset, men mod en spiller, som Nadal, der på gruset kan alt det Murray kan plus en masse andre ting, så er han så godt som chanceløs. Finder skotten sit absolut højeste frem, kan han måske få Nadal presset langt tilbage i banen, men det bliver ikke i denne omgang. Murray er 0-2 mod Nadal på gruset, og han holder en 5-3-statistik i turneringen (semifinale sidste år).

Verdasco viste tænder i Miami, hvor han slog Cilic og burde have slået Berdych. Han har før presset Nadal, men på gruset har han slet ikke tålmodighed eller kløgt til at spille op med sin landsmand. Ligesom de fleste andre spaniere er han også notorisk skræmt for at slå Nadal, og på grus er han temmelig chanceløs efter min bedste overbevisning. Han har 0-5 mod Nadal på grus.

Ferrer gør det også fint pt., og han imponerede i de sydamerikanske grusturneringer for et par måneder siden. Han vandt en titel i Acapulco og tabte finalen til Ferrero i Buenos Aires. Han er tålmodig, han har en fantastisk viljestyrke, og han kan løbe solen sort, men på gruset har han ikke de offensive våben til at kunne true Nadal for alvor. Jeg ser ham dog som en af de spillere, der kan gå langt her - og muligvis leve i turneringen indtil han møder Nadal. Han har slået Nadal på grus i deres første møde tilbage i 2004, hvor Nadal stadig ikke havde manifesteret sig som verdensdominerende grusspiller, men efterfølgende har han tabt deres seks indbyrdes opgør.

Nalbandian ser også ud til at være fit, og han er en af de spillere, som altid formår at presse Nadal en smule. De har aldrig mødt hinanden på grus, men der står 2-2 i deres indbyrdes historik, hvor Nadal har vundet de to seneste opgør i tre sæt (bedst af tre sætskampe). Jeg tror ikke på, Nalbandian, som stadig er i gang med sit comeback, vil være i nærheden af at kunne true Nadal for alvor på disse langsomme grusbaner.

Udover ovennævnte er der spillere som Tsonga, Cilic, Berdych, Robredo, Almagro, Ferrero, Wawrinka, Ljubicic, Gasquet, Monaco og Bellucci, og det kan da ikke udelukkes, at en af disse kan presse Nadal lidt. Realistisk set er der ingen af dem, der kommer til at gøre skade på favoritten.

Nadals vej til titlen
Den efter min mening realistiske vej til finalen indbefatter disse modstandere undervejs:

1. runde: Bye

2. runde: Schwank/De Bakker
Svær kamp at spå om, men uanset hvem, der vinder, så bliver det en problemfri opgave for Nadal at feje vedkommende af banen. (Ca. odds på Nadal: 1,05).

3. runde: Monaco
Han kan give problemer på dette langsomme underlag, men igen virker det ikke sandsynligt. (Ca. odds på Nadal: 1,08).

Kvartfinale: Tsonga/Ferrero/Almagro
Ferrero er faktisk en fire spillere, som har slået Nadal på grus inden for de seneste fem år (de øvrige: Federer, Söderling og Andreev), men Nadal var skadet, da de mødtes, og jeg anser ham ikke for at have en særlig stor chance for gevinst. Han er dog i god form, så helt afvise ham skal man ikke. Tsonga er chanceløs mod Nadal på grus, og Almagro vil også gerne have det til at gå en smule hurtigere end her. (Ca. odds på Nadal: 1,10).

Semifinale: Murray/Ferrer
Begge spillere er omtalt ovenfor. Nu er det svært at kende dags-/ugeformen for spillerene, men umiddelbart mener jeg, at Ferrer har gode chancer for at stå i den semifinale. (Ca. odds på Nadal: 1,20).

Finale: Djokovic
Det er egentlig ikke mit bud på - jeg tror ikke, Djokovic når så langt - med oddsmæssigt er han den mest realistiske udfordrer fra den modsatte halvdel. Verdasco eller Nalbandian er ganske udmærkede bud, hvis Djokovic fejler. (Ca. odds på Nadal: 1,20).

Oddset
Det er klart, at de forventede odds på Nadal i de enkelte kampe vil være påvirkede af de forrige runder. Skraber han sig kun igennem mod Schwank/De Bakker vil oddset mod Monaco måske nærmere ligge omkring 1,15 osv. Kommer min estimation til at passe, så vil man kunne få omkring 1,80 på Nadal ved at spille ham hver eneste gang prematch til det angivne odds, forudsat at ens indsats indeholder startkapitalen + overskuddet fra det forrige bet.

TV
TV2 Sport transmitterer fra turneringen dagligt. Kenneth Carlsen fungerer som aldeles fremragende medkommentator.

Fremtidige tips

Ekspert Kongens nytårstale
31 dec 18:00 1 kommentar
Betvalue
4125%
5,00Unibet
Ekspert Kongens nytårstale
31 dec 18:00 6 kommentarer
Betvalue
5250%
5,00Betano
Ekspert Ender sidst
2 may 16:00 18 kommentarer
Betvalue
3116%
1,94Danske Spil
Ekspert Statsminister
10 nov 20:00
Betvalue
5300%
10,00Unibet
Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Kommentarer

Tilføj kommentar

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.