Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance
- 62%
- Betvalue
- 2106,6%
- Spilbar ned til odds
- 1,61
- Rigtig/forkert
Mikkel Kessler er overvældende favorit overalt på markedet. Bet365 og Sportingbet er helt nede i 1,04 på den rene sejr, mens bl.a. Paddy Power, Unibet og William Hill tilbyder 1,05. Nordicbet er helt oppe i 1,08 DNB. Her finder jeg dog ingen værdi. Jeg er heller ikke vild med et spil på knockoutsejren til Kessler, selvom det er det mest sandsynlige udfald i kampen. Bookmakerne tilbyder nemlig blot 1,44 her. Jeg er dog lidt overrasket over forskellen i spreads på rundespil i kampen. Her ligger Unibet noget over det øvrige marked, hvilket giver fin værdi. Nordicbet tilbyder til sammenligning blot 1,53 på samme spil.
Bemærk at det valgte spil også dækker knockout-sejr til Bouadla (omend dette udfald er meget usandsynligt).
Mikkel Kessler
Danmark
32 år (1. marts 1979)
43-2, 32 KO
Ortodoks
Højde: 185 cm.
Rækkevidde: 189 cm.
Mikkel ”The Viking Warrior” Kessler er tidligere indehaver af WBA-titlen og nuværende Champion Emeritus hos WBC i supermellemvægt. Han er rangeret som nummer fire i divisionen hos The Ring. Han har bl.a. besejret stærke fightere som Anthony Mundine (23-2), Librado Andrade (24-0), Dmitri Sartison (22-0) og Carl Froch (26-0), mens de to nederlag er kommet imod de lynhurtige southpaws Joe Calzaghe (43-0) og Andre Ward (20-0).
Medhi Bouadla
Frankrig
29 år (2. februar 1982)
22-3, 10 KO
Ortodoks
Højde: 180 cm.
Rækkevidde: -
Medhi Bouadla er tidligere fransk mester og indehaver af IBF International-bæltet i supermellemvægt. Han er rangeret som nummer seks hos det europæiske forbund, EBU. Han har endnu aldrig bokset tolv runder og har heller ikke mødt mange store navne. Hans to største kampe, mod den spændende Gennady Golovkin (8-0) og den mere middelmådige Affif Belghecham (11-2-1), endte begge med nederlag efter pointafgørelse.
Matchup
På papiret er Medhi Bouadla skræddersyet til et flot comeback for Kessler. Han er godt nok fysisk stærk og kan tage et punch, men han bør teknisk set være niveauer under danskeren, der får mulighed for at se godt ud på en ret billig baggrund. Dette mener jeg, fordi Bouadla, på trods af udmærkede evner, ikke lader til at kunne true Kessler på nogen punkter, såfremt han er kommet sig ovenpå sin øjenskade.
Jeg forventer, at Kessler er et par runder om at finde tilbage i sit groove, ligesom vi så det imod Gusmyr Perdomo, før han begynder at sætte tempoet op. Uanset hvad så ser det svært ud for Bouadla, så jeg er rigtig spændt på at se hans tilgang til kampen. Han har hang til at slugge med sin modstander, men han er ikke selv nogen stor puncher, så det virker ikke som nogen holdbar gameplan. Samtidig har han ikke evnerne til at danse rundt i ringen og holde Kessler på afstand over tolv runder. Han er simpelthen ikke let nok på hænder og fødder, til at dette bør kunne lade sig gøre.
Enhver ved, at der på papiret er klasseforskel på de to mænd, der her skal i ringen. Med henblik på dette ser jeg ikke kamplederen lade franskmanden tage alt for meget damage over flere runder. Man ser ofte, at store punchere bliver givet længere line i ensidige kampe, fordi de kan vende det hele med et slag. Dette er selvfølgelig altid muligt i boksning, men med Bouadlas lave knockoutrate imod relativ svag modstand, der ser det første stoppage nogensinde af Kessler vildt usandsynligt ud her. Derfor er der formentligt ingen grund til at forlænge en kamp, der er afgjort; dette er selvfølgelig forudsat, at Kessler gør skade som normalt.
Jeg har alt i alt enormt svært ved at se, hvordan en eventuel overraskelse skal ske her, med mindre Kessler ikke er kommet sig ovenpå sin skade, hvilket alt tyder på, at han er. Derfor kan jeg kun betragte denne kamp som et mindre vejbump på vej mod divisionens største navne. En kamp mod vinderen af Super Six, hvilket sandsynligvis bliver en rematch imod enten Ward eller Froch, ligger lige til højrebenet. Det kan dog være, at IBF-mesteren, Lucian Bute, får storkampen i stedet, hvilket han på mange måder også fortjener. Således kunne en kamp med WBO-mesteren, Robert Stieglitz, komme på tale. Når dette er sagt, så bør Kessler uanset hvad levere en god optræden imod Bouadla. Kampen bliver både vist på Sky Sports og på Showtime, så hele verden kigger med. Sådan som mellemvægtsmesteren, Sergio Martinez, og den evigt-unge letsværvægtsmester, Bernard Hopkins, i øvrigt kæmper for tiden, der må Kessler ikke tabe unødvendigt terræn pga. en tam indsats. Således forventer jeg, at ”The Viking Warrior” vil gøre alt for at sikre en sejr på knockout, både for sig selv og for de mange fremmødte fans i Parken.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar