18+ | Spil med omtanke | Stopspillet.dk | ROFUS.nu
Annonce

Maribor - Viktoria Plzen: (AH: +0,25) 1

Match center
28. august 2013 kl. 20:45 - Fodbold, Europa - Champions League
24. aug. 2013 kl. 15:43 (Opdateret 13. dec. 2018 kl. 17:00) 24/08
Annonce - Denne side indeholder reklamelinks*. Udeluk dig via ROFUS. 18+. Regler og vilkår gælder. Spil med omtanke. Spillemyndighedens hjælpelinje: StopSpillet.dk.
Chance (1-X-2) inklusiv handicap: 30-27-43%
Betvalue: 102,24%
Spilbar ned til odds: 2,43
Rigtig/forkert:
Bet365 Spil nu hos Bet365

OBS!!! ANALYSEN OPDATERET - se nederst.

Det er godt nok ikke meget respekt NK Maribor har fået her på hjemmebane, hvor de normalt stiger en klasse. På papiret skal Plzen være det bedre mandskab, medgivet, men deres favorit-status er også blevet gjort meget stor – for stor, synes jeg.

DERFOR SKAL DU SPILLE DEN

  • Hjemmebane-fordelen er stor her. NK Maribor har i tidligere europæiske kampe vist, at de ikke er nemme at vinde over hjemme.
  • NK Maribor er en klub i fremgang og har været det nu kontinuérligt i flere år. I takt dermed er deres europæiske resultater blevet bedre og bedre.
  • Med 3-1 i ryggen fra det første møde behøver Plzen ikke gå efter at vinde, de vil endda gå videre med et ét-måls-nederlag.

DET SKAL DU HOLDE ØJE MED

  • Plzen er et stærkere hold end Maribor. Sidste år vandt Plzen sin EL-gruppe foran bl.a. Atl. Madrid, og i cup-fasen slog de Napoli ud med samlet 5-0!
  • Plzen er et målscorings-flittigt og skarp kontra-mandskab. At Maribor skal frem, kan give Plzen-angriberne plads og muligheder.
  • Ligesom Maribor har Plzen forbedret sig kontinuérligt over de seneste år.

Spil-form: Jeg vælger markedets gennemsnits-linie her, NK Maribor på Asian Handicap +0,25, selvom jeg skal tilstå, at jeg har været fristet af at stramme yderligere til en højere betalt Draw-No-Bet-linie. Lidt et spørgsmål om smag, når det kommer til stykket. Ved NK Maribor på AH +0,25 skal NK Maribor stadigt vinde, for at det fulde odds skal komme til udbetaling, men der vil også være gevinst i tilfælde af uafgjort, dog en mindre til ”det halve” odds (1,53 hos SBObet, 1,52 hos Bet365).

Bedste betaling for NK Maribor på Asian Handicap +0,25: Odds 2,06 hos SBObet.

 

Bedste betaling for NK Maribor på Asian Handicap +0,25 blandt dansk-licenterede spil-udbydere: Odds 2,04 hos Bet365.

(bemærk venligst, at BetXpert som udgangspunkt ikke kan yde assistance, hvis der opstår problemer med en licensløs bookmaker)

Plzen klart bedst!: Der er masser af argumenter for at holde sig væk fra denne anbefaling (eller måske endda ligefrem spille modsat!), men som bekendt skal alle væddemåls værdi afgøres af oddsene. Og når jeg gør det, så kan jeg ikke andet end finde værdi NK-Maribor-vejen.

Den første kamp: Det første møde sluttede med en Plzen-hjemmesejr 3-1, og tjekkerne har således glimrende kort på hånden i bestræbelserne på at nå frem til Champions League-gruppespillet. Kigger vi på den første kamp, var Plzens sejrs-cifre dog nok en anelse i overkanten af det fortjente. Antallet af afslutninger faldt svagt ud til Plzens fordel, men NK Maribor var i mest boldbesiddelse, spillede nydeligt og havde måske ikke engang fortjent at tabe. Plzen-angriberne viste sig imidlertid skarpe, og den slags betyder alt, når resultaterne skal skaffes i moderne fodbold.

Sammenligning NK Maribor / Plzen: Overordnet vurderet skal Plzen være det bedste hold af disse to, hvilket da så sandeligt også er blevet afspejlet af odds-markedet. NK Maribor er ganske vist i fremgang, men der synes fortsat at være et stykke vej op til Plzens niveau.

Den bedste indikation finder vi i de to klubber internationale resultater de seneste år. NK Maribor har forbedret sig og gjorde det udmærket sidste år i Europa, hvor de nåede Europa League-gruppespillet og i en vanskelig gruppe med Lazio, Tottenham og Panathinaikos gjorde en pæn figur. De sluttede dog sidst i gruppen.

Plzen decideret imponerede. Også Plzen var med i sidste sæsons Europa League-gruppespil, og (i en klart svagere gruppe end NK Maribors, ganske vist, men alligevel) vandt deres gruppe foran Atletico Madrid, Academica Coimbra og Hapoel Tel Aviv. Pænt imponerende, men det sluttede ikke der, idet Plzen i sekstendedelsfinalen fulgte op med at sende Napoli ud med samlet 5-0...! Derefter sluttede festen så i ottendedelsfinalen mod Fenerbahce, men det efter to temmeligt lige kampe.

Tung hjemmebane-fordel (& resultatet af den første kamp): Jeg har derfor ingen problemer med at sætte Plzen kvalitets-mæssigt højere end NK Maribor, men der ér trods alt ting, som peger slovenernes vej. NK Maribor var glimrende med i udekampen, selvom cifrene måske kunne antyde anderledes, de har nu en meget klar fordel af at spille hjemme (hjemmebane-fordelen vejer altid meget tungt, når vi taler NK Maribor), og derudover er der, skeler vi til det af mig foreslåede væddemål, resultatet fra den første kamp.

Med det mener jeg, at med en 3-1-sejr i ryggen, så skal meget gå galt for Plzen, hvis den samlede sejr skal ryge. Men det betyder samtidigt, at man erfarings-mæssigt med hold med en klar føring i ryggen fra den første kamp bør trække en procent eller to fra, at de også vinder returen (hvilket bestemt ikke er det samme som at trække fra for deres chancer for at vinde samlet). Det er sandsynligvis en blanding af psykologi og taktik, der spiller ind her, men jeg er ikke desto mindre sikker på, at det, laver man en omfattende statistik på tingene, forholder sig sådan.

Odds-lejet?: Endeligt er der odds-lejet. For et udehold i Europa (på en tung hjemmebane) er Plzen blevet gjort til meget stor favorit. Og for stor favorit i min bog.

Situation - NK Maribor: Det slovenske mesterskab i disse år ikke kun vindes af NK Maribor, det vindes som regel stensikkert af NK Maribor. Således også i sidste sæson, hvor NK Maribor sluttede otte point foran Olimpija Ljubljana og hele 18 point foran tredje-placerede NK Domzale. Også pokal-turneringen tog NK Maribor sig af, og klubben, hvis mandskab er under ledelse af Ante Cacic, rydder fuldstændigt bordet i disse år i Slovenien

Form & seneste resultater - NK Maribor: NK Maribor har allerede en del kampe under bæltet i denne sæson, der startede med en sikker Super Cup-sejr på 3-0 over Olimpija Ljubljana. Derefter fulgte i sæson-premieren i 1. SNL 2-1 hjemme over NK Zavrc, 0-0 ude med Birkirkara (CL-kval.), 3-0 ude over Rudar Velenje, 2-0 hjemme over Birkirkara (CL-kval.), 6-1 hjemme over FC Koper, 1-1 ude mod APOEL Nicosia (CL-kval.), 0-0 hjemme med APOEL Nicosia (CL-kval.), 3-0 hjemme over NK Krka, 5-1 hjemme over Publikum Celje, og altså så 1-3 ude til Plzen (CL-kval.).

I denne weekend spiller NK Maribor på udebane imod Triglav Kranj.

NK Maribor i Europa: I denne sæsons Champions League-kvalifikation har NK Maribor i 2. kval.runde elimineret Birkirkara efter først 0-0 i Malta og derefter en 2-0-sejr hjemme. I første kamp i 3. kval.runde spillede NK Maribor i Cypern uafgjort 1-1 med APOEL Nicosia, hvorefter det blev til videre adgang til playoff-runden på reglen om flest scorede udebane, da returen hjemme sluttede 0-0. Senest tabte NK Maribor så 1-3 ude til Plzen.

NK Maribor gjorde en ganske fin figur sidste år i Europa. I Champions League-kvalifikationen blev det først til 4-1 hjemme over Zeljeznicar Sarajevo og derefter i Bosnien/Hercegovina til en ny sejr på 2-1. Derefter stod Dudelange på programmet, hvor NK Maribor først vandt 4-1 hjemme samt tog en ny sejr på 1-0 i returen i Luxembourg. I playoff-runden til det eftertragtede Champions League-gruppespil kiksede det imidlertid, da NK Maribor i Kroatien tabte 1-2 til Dinamo Zagreb og også måtte ned 0-1 i returen hjemme.

Det betød overførsel til Europa League-gruppespillet, hvor NK Maribor røg i en stærk gruppe med Lazio, Tottenham og Panathinaikos, og her var modstanden for hård. NK Maribor faldt dog på ingen måde igennem i gruppen, men sluttede med deres fire point for de seks kampe alligevel sidst. Ikke overraskende fik Lazio og Tottenham videre.

Situation - Plzen: Man kan formentligt lige så godt vænne sig til det i hovedstaden Prag. De stærkeste klubber i Tjekkiet i disse år er provins-klubber. Plzen tog sig af mesterskabet i 2011, i 2012 blev det Slovan Liberec, og i foråret 2013 blev det Plzen igen. Det ganske vist efter en hård kappestrid med Sparta Prag, der sluttede to point efter Plzen, med Slovan Liberec på tredje-pladsen.

Form & seneste resultater - Plzen: Plzen startede 2013/14-sæsonen med at tabe 2-3 til Jablonec i den tjekkiske Super Cup, men derefter er resultaterne fine: 4-3 hjemme over Zeljaznicar Sarajevo (CL-kval.), 5-0 hjemme over Bohemians Prag, 2-1 ude over Zeljeznicar Sarajevio (CL-kval.), 4-2 ude over Pribram, 4-0 ude over Nomme Kalju (CL-kval.), 4-0 hjemme over Banik Ostrava, 6-2 hjemme over Nomme Kalju (CL-kval.), 1-0 ude over Znojmo, 0-0 hjemme med Sparta Prag, og så 3-1 hjemme over NK Maribor (CL-kval.).

I denne weekend møder Plzen Slovacko på udebane.

Plzen i Europa: Plzen trådte ind i Champions League-kvalifikationens 2. kval.runde, hvor de startede med at vinde 4-3 hjemme over Zeljeznicar Sarajevo og derpå fulgte op med en 2-1 i returen i Bosnien/Hercegovina. Og det blev kun nemmere i 3. kval.runde, hvor Plzen mod Nomme Kalju startede med at vinde 4-0 i Estland og derefter tog en 6-2-sejr hjemme. Senest her i playoff-runden blev det så til 3-1 hjemme over NK Maribor.

Sidste sæson måtte Plzen nøjes med at deltage i Europa League, men det gik til gengæld rigtigt godt. I kvalifikationen vandt Plzen 3-1 i Georgien over Metalurg Rustavij og tog derefter en ny sejr, denne gang med 2-0, hjemme. Derefter stod Ruch Chorzow på programmet, og heller ikke det voldte stort besvær. En 2-0-sejr i Polen blev fulgt op med 5-0 hjemme. I playoff-runden blev det mere tæt, men mod Lokeren lykkedes det efter først 1-2 i Belgien og derefter 1-0 hjemme for Plzen at sikre sig adgang til gruppespillet på flest scorede udebanemål.

Først fremme ved gruppe-spillet gik det glimrende for Plzen, der med 13 point for de seks kampe vandt deres gruppe foran Atletico Madrid, Academica Coimbra og Hapoel Tel Aviv.

Og minsanten om ikke successen forsatte. I forårets sekstendedelsfinaler stod Plzen for en pænt artig overraskelse, da de eliminerede Napoli med først en 3-0-sejr i Italien og derpå en 2-0-gevinst på hjemmebane. Så stod Fenerbahce på programmet i ottendedelsfinalen, og her måtte Plzen endeligt neje sig, da de tabte 0-1 i Istanbul og kun formåede at få 1-1 i hjemmebane-returen.

Analysen vil om morgenen på kampdagen onsdag den 28. august blive opdateret med seneste nyt, teamnews, sandsynlige start-opstillinger, samt odds-udvikling.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Analysen opdateret onsdag den 28. august kl. 10.25.

Mellemliggende udvikling siden den oprindelige analyse - NK Maribor: Siden jeg tidligt lørdag smed den oprindelige analyse ud her på BetXpert har NK Maribor spillet en kamp, hvor de vandt 1-0 ude over Triglav Kranj.

Mellemliggende udvikling siden den oprindelige analyse - Plzen: I weekenden vandt Plzen 3-1 ude over Slovacko.

Trupnyt - NK Maribor: I forhold til det første møde for en uge siden kamp bliver NK Maribor forstærket. I forsvaret vender den stærke brasilianer Arghus tilbage efter en mindre skadespause, og på midtbane glider Zejlko Filipovic, der var spærret af karantæne i Slovakiet, ind.

Én spiller er forsat ude skadet hos NK Maribor, midtbanemanden Dejan Mezga.

Trupnyt - Plzen: Angiveligt skulle kun én spiller være ude for Plzen, midtbanemanden Daniel Kolar.

Holdene: De sandsynlige start-opstillinger:

NK Maribor (4-2-3-1): Jasmin Handanovic: Alesander Rajcevic, Mitja Viler, Arghus, Goran Cvijanovic, Zejlko Filipovic, Ales Mertejl, Martin Milic, Aigim Ibraimi, Marcos Tavares og Damjan Bohar.

Plzen (4-2-3-1): Matus Kozacik; Vaclav Prochazka, Radim Rezník, Marian Cisovsky, David Limbersky, Milan Petrzela, Pavel Horvath, Tomas Horava, Jan Kovarík, Vladimir Darida og Thomas Wagner.

Odds-udvikling: Der er ikke sket alverden, hvad angår odds-udviklingen, siden jeg lagde den oprindelige analyse ud i starten af weekenden. Bedste odds på NK Maribor på Asian Handicap +0,25 er fortsat at få hos Pinnacle, der nu tilbyder 2,07 i stedet for de oprindelige 2,06. Bedste dansk-licenterede spil-udbyder er fortsat Bet365, men her er oddset droppet fra 2,04 til 2,02.

  • Stort udvalg
  • Tidlige odds
  • Markedets bedste livebetting

Kommentarer

Feedback