Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Lette på dybt vand
- Chance (1-X-2)
- 39-3-58%
- Betvalue
- 2107,3%
- Spilbar ned til odds
- 2,56
- Rigtig/forkert
Derfor skal du spille den:
- Huck har enorm erfaring fra højeste niveau. Han har mødt og besejret flere af verdens bedste.
- Huck formår nærmest altid at fremtvinge en slåskamp, hvor han er umådeligt svær at besejre.
- Huck er meget aggressiv og fysisk stærk, hvilket gør ham svær at stå imod over tolv runder.
- Huck er en af sportens hårdeste mænd. Han kan stå imod meget skade uden at lade sig gå på.
- Huck er på hjemmebane, hvilket både kan påvirke ham selv, publikum og dommere positivt.
- Briedis er stadig ret uprøvet. Han har aldrig mødt en modstander, som rigtigt kunne true ham.
Det skal du holde øje med:
- Briedis virker som the real deal. Han har set meget imponerende ud i sine store kampe hidtil.
- Briedis ligner en mand, der stadig forbedrer sig, mens Huck er en mere færdigudviklet figher.
- Briedis er en tand bedre skolet end Huck. Han vil formentligt have en fordel teknisk og taktisk.
- Briedis besidder stor power, så det er muligt, at han tager meget ud af Huck tidligt i kampen.
- Huck har haft rigtig mange krige i løbet af sin karriere, som muligvis er ved at indhente ham.
Argumenter i kursiv: De punkter, som jeg mener bookmakerne især overser/fejlvurderer.
Odds
OBS: Foruden Betfair Sportsbook finder jeg værdi på dette spil hos 888Sport, Bet365, Betsafe, Nordicbet og Unibet.
Mairis Briedis er favorit overalt på et meget uenigt marked. Betfair Sportsbook giver blot 1,44 på en lettisk sejr, 888Sport, Bet365 og Unibet giver 1,50, Betsafe, Danske Spil og Nordicbet giver 1,58, mens Bwin giver 1,65. Selvom jeg giver en forsigtig chancevurdering på 39-3-58, kommer jeg ikke udenom fin værdi på underdoggen.
Marco Huck
Tyskland
32 år (11. november 1984)
40-3-1, 27 KO
Ortodoks
Højde: 188 cm.
Rækkevidde: 195 cm.
Vægt: 91 kg.
Marco ”Käpt’n” Huck er IBO-mester i cruiservægt og er rangeret som nummer seks i divisionen hos The Ring. Han er desuden tidligere WBO-mester ved samme vægt. Han har bl.a. besejret Vadim Tokarev, Jean Marc Monrose, Victor Emilio Ramirez, Ola Afolabi, Brian Minto, Matt Godfrey, Denis Lebedev, Ran Nakash, Hugo Hernan Garay, Firat Arslan, Mirko Larghetti og Dmytro Kucher, han har et draw mod samme Afolabi, mens han har tabt til Steve Cunningham, Alexander Povetkin og Krzysztof Glowacki.
Mairis Briedis
Letland
32 år (13. januar 1985)
21-0, 18 KO
Ortodoks
Højde: 186 cm.
Rækkevidde: -
Vægt: 91 kg.
Mairis Briedis er WBC Silver-mester i cruiservægt og er rangeret som nummer syv i divisionen hos The Ring. Han har bl.a. besejret Lubos Suda, Manuel Charr, Danie Venter og Olanrewaju Durodola.
Matchup
De første bookmakere lagde ud med at have denne kamp fuldstændigt lige, hvilket jeg sådan set godt kan forstå. Uanset hvor imponerende Briedis har set ud indtil videre i sin karriere, så er han nemlig stadig relativt uprøvet. Charr og Durodola er skam solide boksere, men de er end ikke på niveau med flere af de mænd, som Huck har besejret. Briedis ligner bestemt en mand, som er klar til eliten, men dette er trods alt et enormt step up. Selvom Huck måske nærmer sig enden efter utallige krige i ringen, så hører han stadig til blandt verdens bedste cruiservægtere og bør være en stor mundfuld for envher.
Briedis lader til at have det hele: fremragende bokseevner, speed og bevægelighed samt stor power. Når han møder en overmatchet modstander, så ser det nærmest legende let ud for ham, før det oftest ender på brutal vis. Der er dog stadig mange spørgsmål omkring ham. Det er uvist, hvor stor hans power egentligt er, hvor meget damage han kan tage, og hvordan han reagerer, hvis han ikke altid er i førersædet. Briedis vil sandsynligvis have en fordel teknisk og taktisk mod Huck, men det er oftest blot et spørgsmål om tid, før man befinder sig i et rigtigt slagsmål, når man er i ringen med tyskeren. Huck har aldrig vundet på finesse eller intelligens. Han er blandt sportens hårdeste mænd, som altid forsøger at tvinge modstanderne ud i en krig på vilje og styrke, hvor han bliver umådeligt svær at slå.
Huck var formentligt ikke dygtigere end f.eks. Ramirez, Afolabi eller Arslan, men han formåede at trække dem med sig ud på dybt vand. Han har været i hårde, lange kampe mange gange i karrieren, så han er tilpas, selvom han tager meget damage, og han kan fortsætte med at være aggressiv, selvom han for længst er blevet træt. Han vil det simpelthen oftest mere end sine modstandere. Det er kun meget få, som endnu har kunne stå imod hans angreb.
Cunningham, som nok er en af de bedste cruiservægtere nogensinde, formåede at ride stormen af og slide en ung Huck op. Denne kamp lægger jeg ikke særligt meget i, da den fandt sted tilbage i 2007. Siden er det kun Lebedev, Povetkin og Glowacki, som har kunne gøre ham kunsten efter. Lebedev blev efter min mening snydt af dommerne. Han blev dog efterfølgende den bedste cruiservægter i verden, og Huck blev desuden skadet undervejs i kampen, så selvom dette burde tælle som et nederlag på tyskerens rekordliste, så er resultatet ikke nogen skam. Povetkin er stadig en af verdens bedste sværvægtere, der naturligt har 10-12 kg. på Huck. Alligevel blev det en meget tæt kamp, som sagtens kunne være gået hans vej. Der er ingen tvivl om, at Huck vandt slåskampen, selvom russeren nok tog flest runder samlet set…
Det bekymrende i forhold til dette spil er Hucks kamp mod Glowacki. Her kom han til kort mod en dengang ret ukendt modstander, som det endnu er svært at vurdere, hvor god egentligt er. Det hele begyndte som enhver anden Huck-kamp: et rigtigt slagsmål, hvor tyskeren efterhånden begyndte at få overtaget. Glowacki var bagude på point og blev sendt hårdt til tælling i den sjette omgang. Jeg er overbevist om, at nærmest enhver anden var blevet stoppet, men polakken formåede på utrolig vis at komme tilbage. Det så stadig ud som om, at han var på vej til at tabe en decision, før han i den tiende omgang rystede Huck, hvorefter han stoppede kampen. Efterfølgende malede alle fanden på væggen. Huck var forbi sin prime og kunne ikke længere holde i en slugfest…
Det er muligt, at Huck er ved at blive indhentet af alle sine krige, men jeg synes ikke, at der har været tegn på dette i kampene siden Glowacki. Han fik comeback mod sin gamle nemesis, Afolabi, som han kørte over på seks runder. Når man tænker på, at de to mænd allerede havde gået 36 hårde runder mod hinanden, så er dette et imponerende resultat. Huck fulgte op på dette med en dominerende sejr over den solide Kucher, som tidligere kun havde tabt en tæt decision til Makabu. Selvom Huck måske ikke er helt så farlig som tidligere, så opererer han altså stadig på et meget højt niveau.
Briedis vil formentligt kunne opbygge en tidlig føring med sin teknik og bevægelighed, men jeg tror, at han før eller siden bliver tvunget til at slås. Han har indtil videre vist en fremragende offensiv, men det ville overraske mig, hvis han kan gøre stor skade tidligt. Huck er simpelthen så hårdfør, så dette virker meget usandsynligt. Således forventer jeg, at han kan blive ved med at presse på længe for at skabe en grim, hård kamp. Når en markant større mand som Povetkin, der både har enorm power og en guldmedalje fra OL, ikke kunne undgå dette, så bør Briedis uden sammenligning have karrierens klart hårdeste kamp foran sig.
Briedis har trods sine evner ikke et helt uigennemtrængeligt forsvar. Både Charr og især Durodola havde succes med deres pres tidligt, før de blev tæmmet. De landede flere træffere, men de er ikke store punchere. Det store spørgsmål er, hvad der vil ske, hvis noget lignende finder sted mod en mand som Huck. Vi har endnu ikke set, hvordan letten reagerer, hvis han først kommer i modvind. Huck er i øvrigt på hjemmebane, hvor man tidligere har set tvivlsomme dommerafgørelser gå hans vej, hvilket bestemt er værd at tage med. Jeg er slet ikke sikker på, at Huck er ved at nå vejs ende, så overordnet set mener jeg, at der er rigeligt, som taler for et langskud.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar