18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Tips & Spilforslag

Manchester United - Athletic Bilbao: 1 (0-1)

2,35Scandic
Spiltip af Perten den

Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Chance (1-X-2) inklusiv handicap
48-25-27%
Betvalue
3112,8%
Spilbar ned til odds
2,08
Rigtig/forkert
Læs Scandic-anmeldelse
Betting tip

Jeg er lodret uenig med bookierne her - ok, de lever af det her game, det gør jeg ikke, så man skulle mene, at de ved bedst, men ikke desto mindre kan jeg slet, slet, slet ikke sætte mig ind i deres CV. Onde tunger vil påstå, at min (ALT for optimistiske!!!!...???) CV skyldes min kærlighed til Manchester United. Well, til trods for hvad jeg sommetider måtte finde på at skrive af usaglige og/eller ikke-objektive ting i chatten, så mener jeg faktisk selv, at jeg er i stand til at se 100 procent (eller 99 komma noget) objektivt på Uniteds kampe og deres chancer i disse - fnidderet i chatten er kun til for at tilfredsstille mit eget provokations-/drille-gen over for Chelsea-fans og lignende. Det tror jeg nu også, at de fleste af disse er klar over. Men jeg er klar til at tage de tæsk, jeg nu måtte få for min CV – for der kommer unægtelig nogen, alt andet vil overraske mig...

 

1/8-finale, 1. opgør, Old Trafford, England.

 

Nå, men nu til kampen. United mangler en pokal til samlingen, nemlig denne Europa League-pokal. Den har godt nok ikke rang af det allermest eftertragtede, men manager Alex Ferguson har udtalt, at man vil tage denne turnering seriøst, og at man vil bruge de nødvendige kræfter på at vinde den. Han stillede da også meget stærkt op i de to opgør mod Ajax i 1/16-finalerne.

Et citat fra Uniteds hjemmeside indikerer meget tydeligt, at Fergie igen vil stille stærkt – ja, faktisk siger han det direkte. Vi kommer ind, hvor han snakker lidt om det skuffende CL-exit:

We were a bit unlucky against Benfica at home but, at that point, we needed to beat them. It was a disappointment but tomorrow I'm playing a strong team and I hope that makes a difference."

Manchester United har to trofæer, de jagter i denne sæson. Man røg skuffende ud af Champions League, så nu må man nøjes med lillebror-turneringen, denne Europa League, samt PL. Men tag ikke fejl af det. Der er skam nogle rigtig stærke hold med i denne såkaldte lillebror-turnering, og mange af dem har før spillet i Champions League. Det er ikke nogen walk in the park-turnering, men når det så er sagt, så må United, sammen med City, finde sig i at være (stor)favoritter til at vinde turneringen – og medrette. Bestemt.

Man kunne umiddelbart tro, at et hold som United ville gå lidt ned på psyken, da det røg ud af CL så tidligt, men det har faktisk været lidt tvært imod. Holdet har, med undtagelse af Blackburn- og Newcastle-blamagen, været rigtig godt kørende i Premier League lige siden. Her de seneste fire PL-resultater (den seneste kamp først): 3-1-sejr ude mod Tottenham, 2-1-sejr ude mod Norwich, 2-1-sejr hjemme mod Liverpool og 3-3 ude mod Chelsea. Imellem disse kampe har man så mødt Ajax ude og hjemme i EL. Først vandt man med 2-0 i Amsterdam, hvorefter man så tabte med 1-2 hjemme. Jeg vil ikke lægge for meget i nederlaget til Ajax. Jeg tror, at United-spillerne begyndte at tage for let på det, da holdet kom foran allerede efter seks minutter, hvor det hele syntes afgjort.

Bilbao er ikke helt uvante med at spille europæisk bold, og holdet ligner lige p.t. et hold, der også er at finde på Europas stadioner i næste sæson. Faktisk er man placeret på 5.-pladsen med kun ét point op til 4.-pladsen, som giver CL-kvalifikation. Det ville være en kæmpe ting for baskerne at komme med i CL igen (jep, igen. Holdet blev nummer to i 97/98-sæsonen og spillede efterfølgende CL i den næste sæson - så hut jeg hvisker, så var de blandt andet i gruppe med gode gamle Rosenborg. Nå, nok om det), men de er en fem-seks hold, der kæmper om pladsen, så det bliver ikke nemt for Llorente og co.

Formen i La Liga er ganske fin. De fire seneste resultater lyder som følger (den seneste kamp først): 2-0-sejr hjemme mod lokalrivalerne fra Sociedad, 2-2 ude mod Villarreal, 3-0-sejr hjemme mod Málaga og et 1-2-nederlag ude mod Betis.

Trupnyt:

 

Manchester United må undvære Valencia (midtbane/back – fast/indskifter), Cleverley(midtbane – fast i begyndelsen af sæsonen, men har været skadet meget/længe siden) samt Fletcher (midtbane – fast/reserve/indskifter).

Smalling (forsvar – fast/reserve) og Anderson (midtbane – fast/indskifter/reserve) skulle være tilbage i folden – Fergie har udtalt, at Anderson vil komme på banen her. Jeg tror, det bliver som indskifter.

Det kan godt være svært at definere nogen af United-spillerne, da Fergie roterer en hel del. Både på grund af skader, men også fordi United spiller så mange kampe.

Mit bud på en startopstilling: 4-4-2

De Gea; Jones, Evans/Smalling, Ferdinand, Evra; Nani, Carrick, Scholes/Giggs, Giggs/Park/Young; Hernández/Welbeck og Rooney

 

                        De Gea

Jones - Evans/Smalling - Ferdinand - Evra

Nani - Carrick - Scholes/Giggs - Giggs/Park/Young

         Hernández/Welbeck - Rooney

Bilbao må undvære de tre langtidsskadede Aitor Ocio (forsvar), Carlos Gurpegi (midtbane) og Xabi Castillo (forsvar).

Ander Iturraspe (midtbane - fast) forventes at blive klar til kampen, men han må i så fald måske starte på bænken.

Bud på startopstillingen fra goal.com: 4-2-3-1

Iraizoz; Iraola, San José, Ekiza, Aurtenetxe; Martínez, Herrera; Susaeta, De Marcos, Muniain; Llorente

Det kan godt være, at jeg er lodret uenig med bookierne, men jeg har skam respekt for det her Bilbao-hold. De taber sjældent stort, og de har en trup med nogle spændende og talentfulde spillere. Men så er det vist også sagt. Der skal/burde simpelthen være klasseforskel på dette United-hold, der sæson efter sæson spiller med om Premier League- og CL-trofæet, og så et Bilbao-mandskab, der er glade, hvis de ”blot” spiller den ene eller anden form for europæisk bold.

I PL har otte af Uniteds ti hjemmesejre været på minimum to mål.

I CL+EL har holdets eneste hjemmesejr (fire kampe i alt) været med to overskydende mål. Det var 2-0-sejren over Galati.

I La Liga har Bilbao tabt fire udekampe – én af disse har været på to overskydende mål. Det var, da man tabte med 1-4 på Bernabeu mod Real Madrid.

I EL-gruppespillet tabte man to udekampe. 1-2 mod Lokomotiv Moskva og 2-4 mod PSG.

At Bilbao fik en lille lussing mod netop Real Madrid kan vel ikke komme som nogen overraskelse. Det indikerer nok rimelig tydeligt, at man ikke helt har, hvad der skal til, når man er oppe mod eliten – jeg skylder så at sige, at Bilbao havde mange chancer i den kamp mod Real, men ikke-udnyttede chancer kan også sige en hel del om et holds kvaliteter. Nu står Bilbao så over for et andet toppen af poppen-hold, og det bliver for mange af Bilbao-spillernes vedkommende nok den største kamp, de nogensinde kommer til at spille uden for Spaniens grænser (med mindre at holdet kvalificerer sig til CL i næste sæson – men det er ren og skær spekulation, da rigtig meget arbejde ligger forude for at det skal blive en realitet).

Det faktum kan naturligvis også være med til at give holdet et ekstra boost, men nogle gange er man bare oppe mod overmagten, og kan United finde samme effektivitet frem, som de gjorde det mod Tottenham i 3-1-sejren, så står Bilbao over for en uhyre svær opgave.

United vil gøre arbejdet færdigt her. De har en forholdsvis overkommelig hjemmekamp mod West Bromwich på søndag. Ergo behøver man ikke spare Gud og hver man her, hvilket man så heller ikke har givet udtryk for, at man vil gøre. Returopgøret er i næste uge, og der vil det være mere belejligt, hvis man kunne spare en spiller to, da man om søndagen skal spille ude mod Wolverhampton – en kamp, der muligvis godt kan blive lidt sværere, end tabellen viser det. Wolves har (desperat) brug for point for at sikre sig endnu en sæson i den fornemmeste række.

Sidst, men ikke mindst, så kunne jeg forestille mig, at nogen vil råbe vagt i gevær over Uniteds hjemmebaneresultater i Europa-turneringerne i år. Og måske med rette. Men jeg lægger ikke så meget i det. Man havde ganske tydeligt nogle problemer i CL-gruppespillet, men siden er man kommet rigtig godt igen, og hvad angår Ajax-kampen på OT, så har jeg givet mit besyv på den kamp. Mangel på koncentration grundet omstændighederne.

 

Manchester United 4 – 1 Bilbao

Fremtidige tips

Ekspert Monza-FC Sudtirol
8 dec 15:00
Betvalue
1105%
1,57Betano
Ekspert Los Angeles Chargers - Philadelphia Eagles
9 dec 02:15 1 kommentar
Betvalue
1105%
1,85LeoVegas
Ekspert Ender sidst
2 may 16:00 18 kommentarer
Betvalue
3116%
1,94Danske Spil
Ekspert Statsminister
10 nov 20:00
Betvalue
5300%
10,00Unibet
Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Kommentarer

Tilføj kommentar

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.