Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance
- 46%
- Betvalue
- 1101,2%
- Spilbar ned til odds
- 2,17
- Rigtig/forkert
Stenrige Manchester City vandt det første opgør med 2-1 i Porto, hvilket har givet dem et pænt fordelagtigt udgangspunkt forud for denne kamp på Etihad Stadium. Der spekuleres i, at City-træner Mancini vil spare en spiller eller to - uheldigvis for Porto har Mancini spillere på bænken, der vel som minimum er på niveau med Portos allerbedste (det postulat tillader jeg mig at komme med, selvom jeg ikke har noget indgående kendskab til Porto - ret mig, hvis du mener, jeg tager fejl), så selv hvis en spiller eller to fra den normale start-11'er skulle få plads på bænken, så bliver City en hård nød at knække.
Begge hold er i stand til at stille i noget, der kan minde om stærkeste opstilling.
Manchester City ligner et hold, der har tænkt sig at gøre alvor af missionen om at vriste Chelsea og Manchester United af mesterskabsstolen i England. Holdet er utrolig stærkt, og der skal som regel noget ekstraordinært til, før man kan slå dette City-mandskab. Holdet kom dog til kort i CL, hvor Bayern München og Napoli snuppede pladserne videre til 1/8-finalerne. Nogle eksperter siger, at det er, fordi City ikke er vant til at være være med i CL, og det er der måske noget om. Den kvikke læser vil så tænkte:"Jamen det er Napoli da heller ikke." - korrekt, men tag så et kig på Napolis liga-situation. Napoli præsterer ikke så godt i Serie A, som de gjorde det i fjor - formentlig pga. det meget fokus på CL.
City vandt senest 1-0 i Birmingham over Aston Villa. Før det blev det til en 3-0-sejr hjemme mod Fulham.
Porto ligner, efter første møde med City at dømme, et hold, der snart udelukkende kan koncentrere sig om den hjemlige Liga Sagres. Her er man to point efter de evige rivaler fra Benfica, men med et snarligt opgør i Lissabon (Benfica er fra Lissabon) kan der laves om på det, hvis man rammer dagen. I ligasammenhæng kommer Porto ligeså med to friske sejre i bagagen. 4-0 hjemme mod Leiria og senest 3-1 ude mod Vit. Setubal.
Trupnyt:
Manchester City kan mig bekendt stille i stærkeste opstilling. I hvert fald melder hverken goal.com, betinf.com eller Citys hjemmeside om nogen skader.
Bud på startopstilling fra goal.com: 4-4-2
Hart; Richards, Kompany, Savic, Kolarov; Milner, Toure, Barry, Johnson; Agüero og Dzeko
De har satset på, at Johnson kommer til at figuere fra start - og så endda i venstre side. Han plejer jo at spille i højre side, men jeg skal da lade det være usagt, om han før har spillet i venstre. Jeg kan bare ikke mindes, at jeg har set det, men eftersom han er venstrebenet, så er det ikke utænkeligt.
Porto må undvære Danilo (forsvar - reserve) samt den langtidsskadet Emidio Rafael (forsvar - fast/reserve - kun spillet fem kampe i sæsonen).
Slutteligt må man også undvære Marc Janko (angreb - fast?), der er kommet til fra Twente. Han har spillet europæisk for Twente i denne sæson og må derfor ikke spille for Porto. I Ligaen har han startet inde to gange og har scoret to mål.
Bud på startopstilling fra goal.com: 4-3-3
Maicon, Otamendi, Rolando, Pereira; González, Moutinho, Fernando; J. Rodríguez, Hulk og Varela
Citys hjemmekampe i PL mht. flest mål i 1. og 2. halvleg (1. halvleg - X - 2. halvleg): 3-1-8 (godt for spillet)
Citys ditto i CL-gruppespillet: 1-1-1 (la la)
Portos udekampe i Liga Sagres: 3-5-1 (skidt for spillet)
Portos udekampe i CL-gruppespillet: 0-1-2 (godt for spillet)
I det første opgør blev der scoret ét mål i 1. halvleg og to mål i 2. halvleg.
Der er, som det kan ses, både gode og dårlige stats for dette spil. Men nu er stats ikke alt. Her er der tale om et opgør, hvor scenariet meget vel kan blive sådan, at Porto skal frem og satse alt engang i 2. halvleg, hvis vi forudsætter, at City ikke har sat dem eftertrykkeligt på plads i forvejen (i så fald vil Porto nok bare begrænse skaderne) - kommer Porto i en fordelagtig position mht. videre avancement, så er det pludselig City, der skal satse, og så kan der bestemt ske ting og sager i begge ender.
Hvis man skulle se på et anytime-spil, så er James Rodríguez til 5.75 hos Unibet måske ikke noget dumt bud. Han er holdets topscorer i den hjemlige liga. I CL stod han for føringsmålet ude mod Zenit, hvilket er hans eneste mål i europæisk sammenhæng i år.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar