Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-2)
- 45-55%
- Betvalue
- 2105,9%
- Spilbar ned til odds
- 1,82
- Rigtig/forkert
E3 Prijs Vlaanderen er et løb, der oftest domineres af de store klassikkerryttere, som Boonen, Cancellara og Pozzato. Sidste år vandt Cancellara foran Boonen og Flecha.
Løbet er små-kuperet (og en slags mini-udgave af Flandern Rundt) og indeholder 12 stigninger, herunder Taaienberg, Eikenberg og Tiegemberg, der alle er en del af Flandern Rundt. Det er derfor forventligt, at der sker en form for udskildningsproces, og jeg ville blive meget overrasket hvis det slutter med en større gruppe kommer samlet til mål.
Hos Ag2r har man en klar dagsorden: Elmiger indtager rollen som den angrebsivrige på stignignerne, mens Mondory holder sig til i feltet og spurter med om de gode placeringer. Således endte han i hovedfeltet i både E3 Prijs Vlaandern, Ronde van Vlaandern og Paris-Roubaix, hvor han i alle tre løb placerede sig langt foran i feltet. Og så slog han også Dominique Rollin i alle vigtige brostensløb, hvor de begge deltog.
Men siden da er der altså sket mange ting. Dominique Rollin har forladt Cervelo-holdet efter de trak sig som hovedsponsor, og kører nu for Francaise des Jeux. Det betyder at han ikke længere skal være hjælper for Hushovd (og Haussler, der dog var skadet i klassikerne sidste år), men derimod co-kaptajn sammen med Yoann Offredo. Han viste tidligt på sæsonen i Tour of Qatar, at han er yderst stærk i sidevind, og næsten uden et hold holdte han sig fremme i forreste gruppe hver dag – dog med undtagelse af én etape, hvor han så til gengæld smed over fire minutter grundet en punktering. Rollin har sin force i regn, vind og kulde, men der skulle angiveligt være fint vejr på ruten. Han er dygtig på lange strækninger, brosten og han er hurtig i en mindre gruppe. Lloyd Mondory er dog i min optik en anelse hurtigere.
Indtil videre har de to ryttere kørt tre brostensklassikere: Dwaars door Vlaanderen, Kuurne-Bruxelles-Kuurne (dog mere et sprinterløb i år) og Omloop Het Nieuwsblad. Dominique Rollin vandt duellen i Dwaars door Vlaanderen og Omloop Het Nieuwsblad, mens Mondory placerede sig tre placeringer foran Rollin i spurten i Kuurne-Bruxelles-Kuurne.
Jeg forventer, at E3 Prijs Vlaanderen bliver et udskildningsløb over stigningerne, og jeg kan ikke forestille mig, at Mondory skulle ende i en gruppe foran Rollin, hvis begge kører uden defekter eller øvrige uheld – dertil har Rollin bare vist sig at være stærkere i disse løb i år. Til gengæld kan jeg godt forestille mig, at Rollin holder sig med langt fremme, for han har vist at formen bestemt er hvor den skal være, senest med en 16. plads i Milano – San Remo og en 10. plads i Milano-San Remo. Spørgsmålet er så, om det er nok til at slippe fri af hovedfeltet, hvor man må forvente at Mondory kan befinde sig i, for ankommer de samlet til mål, så bliver det næppe for at køre om andet end sekundære placeringer.
Men der er en god mulighed for, at Rollin ender i en gruppe foran Mondory. Jeg synes han har udviklet sig meget godt i år, og er bestemt en interessant rytter i de kommende klassikere, hvor han med lidt held kan køre helt fine placeringer hjem i både Ronde van Vlaandern og Paris-Roubaix.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar