18+ | Spil med omtanke | Stopspillet.dk | ROFUS.nu

Tips & Spilforslag : Liverpool - West Ham: (AH: -1,75) 1

Match center
11. december 2016 kl. 17:30 - Fodbold, England - Premier League
Anfield    Mark Clattenburg
Opdateret
2
12
0
Profession: Journalist. Uddannelse: cand.oecon og skolelærer.
Har de seneste 17 år beskæftiget sig professionelt med sports-betting med plus på kontoen.
Været spilekspert og spilredaktør hos Berlingske Tidende, Ritzaus Bureau, B.T. samt de seneste syv år TIPS-bladet.
Indstiftede ved årsskiftet 2004/05 på TIPS-bladet det såkaldte Hitrate-regnskab, som løbende monitorerede tilbagebetalingen af væddemåls-anbefalinger.
Resultat 2005: 108,0 %.
Resultat 2006: 113,1 %.
Resultat 2007 (første halvår, indtil start på BetXpert): 129,5 %

Har de seneste fem år været bosiddende fifty/fifty på bookmaker-øen Malta, bl.a. som konsulent for bookmakerfirmaer, og i den italienske fodbold-metropol Milano.
Sprog: Dansk, engelsk, tysk, fransk, spansk og italiensk.
Speciale-område: Fodbold.
Med baggrund i de foregående års regnskaber må det ultimative "jagt-område" beskrives som Europa Cup’en. De seneste syv år har med én sæsons undtagelse givet solidt overskud i Champions League, UEFA Cup og Intertoto Cup. Specielt sommeren/det tidlige efterår er traditionelt overskudsgivende, hvilket vil sige Intertoto Cup’en, kvalifikationen til Champions League samt kvalifikationen og hovedturneringens 1. runde i UEFA Cup’en.
Andre fodbold-områder med traditionelt godt afkast: Landskampe, Italien, Østeuropa, Latinamerika.
Vis mere
Vis mindre
Annonce - Denne side indeholder reklamelinks*. Spillemyndighedens hjælpelinje: stopspillet.dk
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+
Kommentarer (12)
Chance (1-X-2) inklusiv handicap: 34-22-44%
Betvalue: 102,80%
Spilbar ned til odds: 2,29
Rigtig/forkert:
Unibet Spil nu hos Unibet
Liverpool har måske været det bedst spillende PL-mandskab denne sæson, og West Ham er i krise. 'På papiret' burde Hammers være meget bedre end deres nuværende placering - men det så meget skidt ud senest mod Arsenal.

DERFOR SKAL DU SPILLE DEN

  • Liverpool er p.t. Englands måske bedst spillende fodboldhold. Modsat er der krise i West Ham, hvor træner Slaven Bilic angiveligt trues af fyring.
  • Statistikken: Liverpool er 5-1-0 hjemme, West Ham 1-1-5 ude.
  • Fire af Liverpools fem hjemmesejre er taget med to mål eller flere - tre af dem med tre mål eller flere.
  • Slaven Bilic har eksperimenteret i de bagerste geleder, men tingene er nærmest kun blevet værre.
  • West Ham-forsvaret har ikke set godt ud den seneste tid, og det er forventeligt, de kommer under stort pres på Anfield.
  • Liverpool-forsvaret var meget usikkert i anden halvleg senest mod Bournemouth, men nu vender Joel Matip tilbage, hvilket er et klart plus.

DET SKAL DU HOLDE ØJE MED

  • Liverpool gik helt ned slutningen af anden halvleg senest mod Bournemouth. Jeg er stadig ikke 100% overbevist om Liverpool-mandskabets stabilitet.
  • Liverpool vandt seneste Premier League-hjemmekamp mod Sunderland 2-0, men måtte hen til en kvarter før tid, før de fik hul på bylden.
  • Liverpool har deres store profil, kreatøren Philippie Coutinho, ude skadet (siden 26/11). En klar svækkelse.
  • Er prisen nu også tilstrækkelig til en så høj handicap-linie, som jeg har valgt?

Argumenter i kursiv: De elementer som jeg mener odds-sætterne/markedet især overser/fejlvurderer.

Spil-form: Jeg har valgt at tage Liverpool på den handicap-linie, der er tættest på 2,00-pejlemærket, hvilket også typisk er der, hvor den teoretiske tilbagebetaling er størst. Unibet er fremme i skoene med odds 2,04 for Liverpool på Asian Handicap -1,75, hvilket er fine tre 'klik' over, hvad man kan få hos de store 'rigtige' Asian-bookies, så den pris er der ingen grund til at klage over. Det fulde odds kommer kun til udbetaling, hvis Liverpool vinder med minimum tre mål. I tilfælde af Liverpool-sejr med to, bliver der gevinst til det 'halve' odds, altså 1,52. I tilfælde af Liverpool-sejr med én (eller hvis Liverpool slet ikke vinder) tabes indskuddet.

Odds-udvikling: Liverpool-oddsene har været dalende siden de første offentliggørelser for små to uger siden. Således åbnede en førende Asian-bookmaker med odds 2,30 på Liverpool AH -1,75. De helt tidlige odds er dog svære at operere med, og også tage et fornuftigt notam af. Unibet, der lige nu med 2,04 byder ud med markedets højeste på Liverpool -1,75, åbnede for seks dage siden i 2,12, og det er et mere fornuftigt pejlemærke at have øje for (også, fordi det er smidt ud efter seneste weekends spillerunde). Markeds-udviklingen frem til kamp-start? - tjae, jeg tror, Liverpool-oddsene vil falde en smule yderligere.

Bedste betaling for Liverpool på Asian Handicap -1,75: Odds 2,04 hos Unibet, 2,01 hos førende internationale Asian-bookmakere, 1,98 hos Bet365.

Mine procenter for 1X2:

1: 77 %

X: 15 %

2: 8 %

Mine procenter for 1X2 på H 0-1:

1: 56 %

X: 21 %

2: 23 %

Mine procenter for 1X2 på H 0-2:

1: 34 %

X: 22 %

2: 44 %

Stolen for døren?: Tre kampe har West Ham-træner Slaven Bilic ifølge visse dele af den engelske presse angiveligt fået til at rette op på tingene, ellers er det ud. Om, hvorvidt det er rigtigt, skal jeg ikke kunne forholde mig til, men sandt er det, at West Ham-mandskabet ikke ser for godt ud, og der kommer heller ikke mange point ind på kontoen. En placering blot ét point over nedryknings-stregen er bekymrende, og givet er det (med mindre skuden bliver vendt), at Bilic' tid er ved at rinde ud.

West Ham var sidste sæson et vældigt solidt mandskab i Premier League, men i efteråret har forsvaret lækket slemt, og sammen med Swansea og Hull er West Ham det Premier League-mandskab, der har sluppet flest mål ind imod sig. Og i den situation synes det ikke lige at være sagen at skulle en tur til Anfield og besøge et Liverpool-mandskab i hopla.

Favorit / dog: Jeg tillader mig nu at springe lidt i teksten...: Man ser flere steder 'eksperter', som kun anbefaler spil på favoritter - de kunne aldrig nogensinde finde på at spille på en underdog, det helt uanset linier og priser (hvordan de konsekvent kan finde værdi i deres favorit-spil, er mig en gåde, men lad nu det ligge). Omvendt har jeg også været under 'anklage' for konsekvent kun at anbefale underdogs-spil. Og sandt er det, når jeg både her på BetXpert og i min private betting-portfolio lader blikket glide ned over mine picks, at jeg det meste af tiden er på underdoggens side. Sådan ca. 75 procent af gangene er næppe skudt helt ved siden af. Det, fordi jeg hyppigt synes, at det er nemmere at finde værdi ved at gå imod strømmen, og altså gå på det undertippede hold.

Men ikke altid!

En modsat situation har vi nemlig i denne søndags Premier League-kamp mellem Liverpool og West Ham.

Ny fan! ;-) : Jeg har fra fjerneren overværet rigtigt mange Premier League-kampe det seneste godt halvandet år tid, og her op gennem efteråret  2016 har jeg langsomt, men sikkert, fået mig et nyt favorit-hold. Vi taler om en klub, jeg aldrig nogensinde har brudt mig om, men hvis hold altså spiller rigtigt godt fodbold (lige nu i hvert fald), og det har formentligt noget at gøre med træneren. Jeg taler om Liverpool og Jürgen Klopp.

Kigger jeg nøgternt på spiller-materialet, så burde Liverpool for mig at se ikke være mesterskabs-kandidat (selvom man med Leicester siddende i hukommelsen skal være varsom med at sige den slags), men et hold er andet og mere end bare summen af spillerne. Efter Rafael Benitez for adskillige år tilbage 'blev gået' har Liverpool om nogen engelsk klub måttet slås med uduelige træner (man kan på Anfield jo rigtigt godt lide britter ;-) men ansættesen af Jürgen Klopp for et års tid siden var lige det, der skulle til. Han fik uden pres den nyttige halv-sæson til at slibe sit hold til, og nu fungerer det mindst lige så godt som f.eks. de store Manchester-klubbers mandskaber gør, og det til en billigere pris. Liverpool fremstår i denne sæson som en seriøs titel-beljer. Hvem skulle have troet det? - ikke mig i hvert fald.

(dette med, at jeg er blevet Liverpool-fan, holder ikke, og skal mest forstås som en joke, men jeg er ærlig, når jeg siger, at de efter min mening lige nu spiller Englands bedste og mest attraktive fodbold).

Vurdering & konklusion - West Ham bliver 'hammered' (OBS: ingen reference til alkohol...): Tilbage til analysen: Jeg er på favoritten - og jeg er (noget usædvanligt) på favoritten til at vinde en storsejr!

Nu kan alt ske i en fodboldkamp, og på papiret er West Ham bestemt ikke noget ringe mandskab, men når jeg gør tingene op, så tror jeg, The Hammers bliver 'hammered' på Anfield. Alt, hvad jeg har set op gennem efteråret fra disse to holds side, indikerer en hjemmesejr til Liverpool, og det med minimum to mål. Skal man finde et kritikpunkt af Liverpool-mandskabet og ikke mindst mit væddemål, så må det være, at Liverpool at og til har haft vanskeligt ved at åbne dybt-liggende mandskaber, der i større eller mindre grad 'parkerer' bussen. Eller har de? Jürgen Klopps mænd er 5-1-0 hjemme, og fire af de fem sejre er vundet med to mål eller flere - tre af dem oven i købet med tre mål eller flere - så om tesen, at Liverpool har vanskeligt ved at åbne defensivt orienterede hold, virkelig holder stik? - det er jeg ikke helt så sikker på.

Situation - Liverpool: Jürgen Klopps tropper nyder (ligesom Chelsea) uden tvivl godt af ikke at være belastet af deltagelse i europæiske turneringer denne sæson, og det kan ses på tabel-stillingen i Premier League, hvor Liverpool inden denne weekends spillerunde med 20 point for 14 kampe deler tredje-pladsen med Manchester City. Duks Chelsea har fire point og nummer to, Arsenal, ét point flere end Liverpool. Derefter følger Tottenham med 27 point, tre færre end Liverpool, hvorefter der er et større hul ned til sjette-placerede Manchester United.

Alt er således godt i Merseyside-klubben, skulle man mene, men det kunne snildt have været bedre, idet Liverpool (i modsætning til både Chelsea og Arsenal) egentligt ikke har høstet helt de point, holdet efter spil og chancer har fortjent. Havde de gjort det, ville de havde ligget på første-pladsen, og jeg tror ikke, at jeg vil være uenig med mange i følgende påstand: - Liverpool er ikke det bedste hold i Premier League, men Liverpool er indtil videre i denne sæson det hold, der har spillet bedst!

Liverpools statistik for efteråret er 9-3-2 med 5-1-0 hjemme på Anfield.

Form & seneste resultater – Liverpool: Den seneste måneds tid har resultaterne (i kronologisk rækkefølge) maget det såedes for Liverpool: 6-1 hjemme over Watford, 0-0 ude med Southampton, 2-0 hjemme over Sunderland, 2-0 hjemme over Leeds (Liga Cup), og 3-4 ude til Bournemouth.

For en uge siden skete der i udekampen mod Bournemouth én af de der underlige ting, som af og til har det med at ske for Liverpool (omend Klopps mænd inden Bournemouth-nederlaget faktisk havde gået 15 kampe i træk uden nederlag). Efter en fremragende første halvleg og fortjent føring 2-0, samt senere 3-1, gik holdet uforklarligt ned i slut-fasen og tillod Bournemouth at komme tilbage og ikke kun udligne, men også tre minutter inde i overtiden at score sejrsmålet.

I seneste Premier League-hjemmekamp for to uger siden havde Liverpool problemer med at knække defensive Sunderland, men det lykkes dog med to scoringer indenfor det sidste kvarter at få sejren i hus. Alt andet havde også været totalt uretfærdigt, da Liverpool sad på 70 procents boldbesiddelse og havde 21 afslutniniger imod Sunderlands to. Lidt det samme mønster så man i Liga Cup-kampen for halvanden uge siden mod Championship-mandskabet Leeds, hvor man også skulle hen til det sidste kvarter, før 2-0-sejren kom hjem (Leeds var i øvrigt bedre med i kampen, end Sunderland var).

Situation – West Ham: Hm, Slaven Bilic... hvor længe får du monstro lov at bliver i West Ham-trænerstolen, hvis der ikke indtræffer forbedringer...? West Ham har ikke haft nogen særlig god sæson. Holdet burde efter min beskedne mening have klasse til en placering et sted omkring nummer syv til 10 i Premier League-tabellen, men ligger med 12 point for 14 kampe og roder rundt en placering og et point over nedryknings-stregen. Så på den hjemlige scene er der ikke blevet præsteret, og det blev der heller ikke på den internationale, da West Ham i Europa League-kvalifikationen for andet år i træk blev elimineret af rumænske Astra Giurgiu.

West Hams Premier League-statistik for den igangværende sæson er 3-3-8 med 1-1-5 på udebane.

Form & seneste resultater – West Ham: Det er ikke noget let program, West Ham har haft den seneste måneds tid, men der er heller ikke kommet mange point ind på kontoen. Resultaterne melder om 1-1 hjemme med Stoke, 3-2 ude til Tottenham, 1-1 ude med Manchester United, 1-4 ude til Manchester United (Liga Cup), og senest 1-5 hjemme til Arsenal.

Eneste opløftende resultat blandt ovennævnte er 1-1'eren for to uger siden på Old Trafford mod Manchester United, men det uafgjorte resultat snyder, da West Ham bragte sig foran efter to minutters spil, men resten af kampen reelt blev udspillet. Manchester United fik senere i første halvleg udlignet ved Zlatan Ibrahimovic, og hvordan det i anden halvleg lykkedes United ikke at få puttet bolden i West Ham-kassen oå en af deres mange chancer... ja, det var 'one of those days'... Faktisk var West Ham i Liga Cup'en tre dage senere bedre med på Old Trafford, og at de alligevel tabte fortjent 1-4 fortæller en del. Og præstationen for en uge siden hjemme mod Arsenal (res.: 1-5), ja, den er der heller ikke meget godt at berette om. 

Trupnyt – Liverpool: En af de ting, der gik galt for Liverpool (i anden halvleg) senest mod Bournemouth, var at forsvaret, hvor Lucas havde remplaceret Joel Matip, var mere sårbart end vanligt. Så godt for Liverpool er det, at Matip nu er tilbage og klar til at indtage sin vanlige plads i start-11'eren.

Fire spillere er ude med skader, forsvareren Mamadou Sakho, på midtbanen Philippe Coutinho, og i angrebet Daniel Sturridge og Danny Ings.

Engelsk landsholdsspiller til trods (Sturridge) så er det kun ét af de fire fravær, der har betydning for Liverpools start-opstilling, men det er til gengæld et pænt tungt ét, da den brasilianske kreatør Philippe Coutinho, som jeg ser det, er Liverpools klart bedste spiller (hvis det ikke var fordi, Liverpool havde gjort det så godt i dette efterår, ville jeg sige, at Coutinho faktisk er for god til Liverpool-holdet ;-) 

Trupnyt – West Ham: Første opgave bliver at gøre noget ved forsvaret. West Ham har lukket 14 mål ind i de fem seneste kampe, og hvis der ikke ændres på den trend, kan det blive grimt på Anfield. Slaven Bilic har forsøgt at rotere bagude, også på målmands-posten (om hvorvidt det bliver Darren Randolph, der starter inde i buret igen, eller Adrian, står ikke helt klart), men den var helt galt senest mod Arsenal, der nærmest fik lov at gøre, som de ville.

Flere folk er ude med skader: I forsvaret Sam Byram, Reece Oxford og James Collins, på midtbanen Cheikhou Kouyate og Gökhan Töre, og i angrebet Diafra Sakho.

De tre forsvars-reserver ude betyder ikke det store, men både Cheikhou Kouyate, Gökhan Töre og Diafra Sakho må regnes som part af West Hams ideal-11'er.

Mens Kouyate har været fast starter hver kamp, har Töre imidlertid kun været i stand til at spille fem kampe dette efterår og Diafra Sakho kun to, så man skal ikke gøre West Hams fraværs-situation værre, end den er.

Sammenfattende er det min vurdering, at de to hold med Coutinho ude for Liverpool er ca. lige svækket.

Holdene: Mit bud på de sandsynlige start-opstillinger:

Liverpool: Loris Karius; Nathaniel Clyne, Dejan Lovren, Joel Matip, James Milner, Adam Lallana, Jordan Henderson, Emre Can, Sadio Mane, Roberto Firmino og Georginio Wijnaldum.

West Ham: Darren Randolph; Alvaro Arbeloa, Winston Reid, Angelo Ogbonna, Michail Antonio, Mark Noble, Pedro Obiang, Aaron Cresswell, Manuel Lanzini, Dimitri Payet og Ashley Fletcher.

Kilder: Diverse engelske medier, SoccerWay, SoccerInternational og klubbernes hjemmesider.

  • Stort udvalg af sportsgrene
  • Ofte fokus på Skandinavien/DK
  • Stærk mobil platform

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.

Fremtidige tips

Lørdag 20. April 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
14:00 Celta Vigo - Las Palmas: 1
1,77
Placer Bet
16:00 Sheffield U. - Burnley: 2
2,40
Placer Bet
16:00 Luton - Brentford: Flest hjørnespark Luton
2,05
Placer Bet
Søndag 21. April 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
12:30 Sassuolo - Lecce: Over 9,5 Hjørnespark
1,83
Placer Bet
14:00 Viborg - Lyngby: 1
1,82
Placer Bet
14:00 Hvidovre - Vejle Boldklub: 2
2,28
Placer Bet
14:30 Everton - Nottingham F.: Over 0,5 Callum Hudson-Odoi skud på mål
2,25
Placer Bet
16:00 Aston Villa - Bournemouth: Over 4,5 Antal hjørnespark udehold
2,02
Placer Bet
17:00 Sandefjord - Lillestrøm: 2
2,40
Placer Bet
19:30 Freiburg - Mainz 05: 2
2,70
Placer Bet
Tirsdag 7. Maj 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
21:00 Eurovision: Irland går videre
3,50
Placer Bet
21:00 Eurovision 2024 - går videre: Island
4,55
Placer Bet

Kommentarer

Feedback