Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Kan formstærke Spurs ondulere angstmodstander?
DET TALER FOR LIVERPOOL
- De Røde fra Liverpool vandt 2-0 over West Ham i seneste hjemmekamp.
- Reds spillede 0-0 (og havde fortjent sejr) hos lokalrivalen Everton i lørdags og har dermed holdt rene lagener i de seneste 2 ligakampe.
- Liverpool er ubesejret i de seneste 14 kampe (bortset fra et nederlag i forlænget spilletid hos Chelsea i ligacuppen 27/1).
- Liverpools bedste angriber, Sturridge, er nok klar til sin første start (oven på 3 indskiftninger) efter 5 måneders skadespause.
- I perioder af lørdagens kamp blev Spurs-defensiven flået i stumper og stykker af Arsenals hurtige teknikere. Dem har Liverpool også nogle af.
- Fx Sterling der boltrede sig da Liverpool slog Tottenham Hotspur med 3-0 på White Hart Lane i august.
- Dermed har Liverpool vundet de seneste fire indbyrdes kampe, med en samlet målscore på 15-2! Seneste på Anfield: 4-0.
- Spurs har det i det hele taget med at bryde sammen mod storklubber. I denne sæson store prygl på udebane mod Manchester City (1-4) og Chelsea (0-3).
DET TALER FOR TOTTENHAM
- Liverpool spillede FA Cup-omkamp i onsdags (vandt 2-1 hos Championship-klubben Bolton efter 0-0 hjemme) og spiller her den 8. kamp på 25 dage.
- Liverpool har kun vundet 5 af 12 PL-hjemmekampe (men dog kun tabt 2). Spurs har kun tabt 3 af 11 udekampe (6-2-3).
- Christian Eriksen & Tottenham Hotspur er nr 5 i Premier League med 43 point for 24 kampe - Liverpool er nr 7 med 39 point.
- Løbestærke Spurs kommer med masser af gejst efter 3 ligasejre i træk, senest lørdagens fortjente 2-1-hjemmesejr over arvefjenden Arsenal.
- Især tomålsskytte Harry Kane (nu oppe på 12 PL-mål i denne sæson) ser giftig ud. Han var ikke med i august-kampen mod Liverpool.
- Venstrefløj/hængende angriber Chadli - sparet fra start i de seneste par kampe pga faderdød - er muligvis med fra start.
- Det kan i givet fald gøre venstrefløjen hurtigere og skarpere samt den offensive midtbane (hvis Eriksen flyttes dertil) mere målfarlig.
- Liverpool må undvære midtbaneoprydder Lucas, og angriber Sturridge er nok stadig et stykke fra topformen.
CHANCEVURDERINGER
Jeg er i tvivl og skal vist lige sove på det. Kom meget gerne med inputs.
Min første indskydelse var: Begge hold scorer. Men odds 1,67 (Bet365, Betsafe) lyser ikke ligefrem af fristelse. Eller hvad?
TRUPNYT
Kilder: liverpoolfc.com, tottenhamhotspur.com, sportinglife.com, holdnyt.dk
Bud på opstillinger
Liverpool: 3-4-3: Mignolet - Skrtel, Can, Sakho - Henderson, Gerrard, Allen, Moreno - Sterling, Sturridge, Coutinho
Eller: 4-2-3-1: Mignolet - Can, Skrtel, Sakho, Moreno - Henderson, Allen - Gerrard - Sterling, Sturridge, Coutinho
Tottenham: 4-2-3-1: Lloris - Walker, Dier/Fazio, Vertonghen, Rose - Mason/Stambouli, Bentaleb/Paulinho - Lamela/Townsend, Eriksen/Dembélé, Chadli/Eriksen - Kane
LIVERPOOL
Fravær
Lucas (defensiv midtbane - starter - nyt fravær - )
Touré (midterforsvar - reserve)
Noter
Offensivfolkene Coutinho og Sterling fik et skrub mod Everton - og kollega Llalana, mest indskifter, missede samme kamp. Men de skulle alle være ok til Spurs-opgøret, ifølge manager Rodgers: "All the others should be fine," sagde han i går da han fortalte at Lucas ikke kunne spille.
(OPDATERING: Sterling misser kampen!)
Lucas' fravær er umiddelbart et stort problem, for Liverpool har ingen andre oplagte midtbane-opryddere (Gerrard er for langsom, Allen er ikke tilstrækkeligt fysisk stærk, og Henderson er for offensivt anlagt), og brasilianeren var slemt savnet da han var skadet tidligere på sæsonen.
MEN det skal med at Liverpool klarede sig uden Lucas i 74 minutter mod Everton (han blev skadet og udskiftet med Allen i 16.) - og at Lucas heller ikke var med mod Tottenham i august.
Der er i øvrigt Can der kan spille defensiv midtbane, men han bruges i tremands-midterforsvaret, og hvis tyskeren skal rykkes op på midtbanen, skal der omlægges til et firemands-forsvar - medmindre manager Rodgers vil køre med 3 temmelig tunge folk: Lovren (på bænken i weekenden) samt Skrtel og Sakho.
Can kan rykkes ud som højreback i et firemands-forsvar, hvormed Henderson (højre wingback mod Everton) rykkes ind på midtbanen hvor han får Allen som defensiv-makker. Men der holdes nok fast i formationen mod Everton, blot med Allen i stedet for Lucas, og med Sturridge i front (hvorfra Sterling rykkes ud på en fløj, og Ibi bænkes).
TOTTENHAM
Fravær
Umiddelbart ingen
Noter
Midterforsvarer Fazio fik en puster i lørdags, og han vender muligvis tilbage til startopstillingen mod Liverpool - medmindre der holdes fast i det sejrende hold, dvs at Dier får endnu en starttjans ved siden af Vertonghen.
På den defensive midtbane er der dog så mange stærke at jeg tvivler på at der holdes fast i makkerparret fra Arsenal-kampen, Mason og Bentaleb. De er unge og fysisk stærke, men turn-over er oplagt (en mand som Bentaleb har jo spillet De Afrikanske Mesterskaber, så han kan være ekstra mærket).
Oplagter alternativer er stærke Stambouli og Paulinho, og Spurs-truppen råder såmænd også over Capoué.
Det kan dog være at det er mit håb der taler, for jeg er ikke super-begejstret for Mason og Bentaleb. Mason er en løbestærk fighter med et godt spark, og Bentaleb er en dygtig tekniker, men jeg føler mig ikke tryg med dem. For mange fejl, både afleverings- og og placeringsmæssigt.
I offensiven havde Dembélé pladsen som centralmand mod Arsenal - her vil et skifte til Eriksen (venstresiden lørdag hvor Chadli startede ude) nok give mere målfarlighed, men mindre fysisk styrke.
Helt i front KAN det være at Kane udskiftes med fx Soldado, men jeg tvivler stærkt. Kane er i superform og virker utrættelig. Han tilbyder sig konstant med dybdeløb, på kanten og centralt, og det giver Spurs en helt anden dimension end når Soldado eller den endnu mere dovne Adebayor har tjansen som frontløber.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar