Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2) inklusiv handicap
- 48-0-52%
- Betvalue
- 2106,6%
- Spilbar ned til odds
- 1,92
- Rigtig/forkert
To formstærke mandskaber mødes i en kamp, hvor europæiske pladser til den kommende sæson er på spil. For Liverpool handler det om at ende i top 5 (en 6. plads kan være nok, hvis Europa League pladsen fra FA Cup overgår til ligaen), mens Tottenham går efter den direkte plads til Champions League gruppespillet og måske endda også jagter sølvmedaljerne.
Liverpool har ganske vist spillet betydeligt bedre i de seneste kampe, men at de skal være så store favoritter mod et hold, der ikke har tabt de seneste 12 Premier League kampe, har jeg svært ved at forstå.
Liverpool
Hjemmeholdet har igen i år haft en svingende sæson, og synes efterhånden at høre til blandt holdene lige uden for de 5-6 bedste. Liverpool har været meget ustabile både på ude- og hjemmebane og et eksempel på det er 4 kampe i decembermåned, hvor det blev til henholdsvis 1-3 hjemme mod Aston Villa, 4-0 hjemme mod Fulham, 1-3 ude mod Stoke og 3-0 ude mod QPR.
Mod de gode hold (top 6 pt.) er det blevet til 5 point i 9 kampe med en målscore på 12-17 og heriblandt ingen sejre. Det er ikke prangende, og har selvfølgelig også været med til at give dem den placering de har i øjeblikket.
I de seneste 2 kampe har takterne dog været rigtig gode og de har da også slået Swansea 5-0 hjemme og Wigan 4-0 ude, hvor især Suarez har været skarp med 4 mål. Meget af Liverpools spil hænger dog også på Suarez, der med sine 21 mål står for 40% af alle Liverpools mål i Premier League, og kan man derfor lykkes med at stække ham, så er man nået langt mod Liverpool.
Liverpool spiller til tider rigtig flot defensivt fodbold og har da også næstflest clean sheets i sæsonen i Premier League kun overgået af Man City, men deres mange udfald er et stort problem for klubben.
På skadesfronten forventes det at Sturridge bliver klar igen, hvilket efterlader Borini, Kelly og Jones, som alle har været skadet længe.
Liverpool har ingen i karantæne, og jeg tror vi kan forvente følgende opstilling:
Reina; Johnson - Carragher - Agger - Enrique; Gerrard - Lucas; Downing - Suarez - Coutinho; Sturridge
Carragher synes at have afløst den bænkede Skrtel, og derfor tror jeg også han får genvalg ved siden af Agger. Hvis ikke Sturridge er klar til en startplads, tror jeg at Suarez bliver rykket helt frem og Henderson eller Allen får måske plads i startopstillingen.
Tottenham
Tottenham indtager i øjeblikket en rigtig flot 3. plads og på trods af ikke altid prangende spil, så har de vist imponerende stabilitet, hvilket også er ført til 12 kampe i træk uden nederlag i Premier League. Tottenham har løftet deres spil yderligere i år med tilgangen af Andre Villas Boas, og det ser ud til at Londonklubben for første gang i Premier Leagues historie kan tage medaljer. Det kræver dog, at de holder fast i de stabile resultater for at holde Chelsea bag sig.
Ligesom Liverpool så har Tottenham også ét meget stort aktiv i forhold til målscoringen, og det er Bale, der muligvis er den spiller i ligaen i allerbedst form. Waliseren har scoret 7 mål i de seneste 5 kampe, og er helt klart den spiller, Liverpool skal prøve at stække.
Tottenhams største problem har i år været kampene mod de øvrige tophold (top 6 klubberne), hvor det er blevet til 7 point i 7 kampe med en målscore på 12-17. De 2 sejre er kommet mod Man Utd (uafgjort i den anden kamp) og Arsenal. Det er ikke en ringe pointhøst, men forklarer også hvorfor de ikke ligger endnu længere oppe.
Tottenham spiller forfriskende og meget hurtigt offensivt spil, og de går sjældent fra banen uden at have scoret - 3 gange i Premier League, og det kan blive en interessant dyst mellem Tottenhams gode offensiv og Liverpools gode defensiv.
Til forskel fra Liverpool, så har Tottenham en Europa League kamp inden dette opgør, og det er sandsynligvis også denne kamp, der er med til at sætte oddset højt på Tottenham. Personligt tror jeg dog, at Andre Villas Boas prioriterer Premier League højere end Europa League, og hvis der skal spares spillere i et af de 2 opgør, så tror jeg det bliver mod Inter. Jeg kan sagtens forestille mig, at han i hvert fald sparer Dembele og Adebayor, så de kommer helt tilbage fra deres skader. Det trækker selvfølgelig ned for Tottenham, at de har en kamp i benene 3 dage forinden kampen mod Liverpool, ligesom kampen kan give nye skader, men jeg vurderer ikke det skal trække voldsomt ned.
På skadesfronten måtte Adebayor og Dembele begge udgå med skader mod Arsenal i weekenden, men begge forventes at være klar allerede til morgendagens kamp mod Inter. Derudover vendte Defoe tilbage fra sin skade og fik en halv time mod Arsenal. Dempsey er tvivlsom til kampen mod Liverpool, mens Huddlestone og Sandro er langtidsskadede.
Tottenham har ligeledes heller ingen i karantæne, og jeg tror de vil stille op i følgende opstilling:
Lloris; Walker - Dawson - Vertonghen - Assou-Ekotto; Parker - Dembele; Lennon - Bale - Sigurdsson/Holtby; Defoe/Adebayor
Match up
Liverpool og Tottenham har mødt hinanden én gang før i år på White Hart Lane, hvor Tottenham vandt 2-1. Denne kamp havde højt tempo det meste af kampen, og Tottenham dominerede den første halve time, hvor de også kom foran 2-0. Tottenham havde dog også problemer bagude, hvor de ofte var sårbare.
Liverpool styrede det meste af 2. halvleg og fik da også reduceret, men Suarez kunne ikke finde nettet, og derfor blev meget af brodden taget ud af Liverpools spil.
Jeg tror vi kan se en lignende kamp i højt tempo, hvor Liverpool gerne vil forsøge at kontrollere kampens tempo til det langsommere med masser af afleveringer, som Rodgers godt kan lide, mens Tottenham hele tiden vil forsøge at sætte deres hæsblæsende tempo fremad banen.
Specielt glæder jeg mig til at se hvordan specielt Carragher skal håndtere det, hvis både Defoe, Lennon og Bale er på banen med deres hurtighed, og man så mod Arsenal i weekenden, hvordan man kan blive straffet, hvis ikke man er hurtig nok på de første meter. Jeg ser Tottenham have de største chancer mod Liverpool, hvis bolden bliver på jorden, og derfor tror jeg også, at Defoe vil være det taktisk bedste valg, hvis han er fit.
For Liverpool gælder lidt det samme, hvis Sturridge er klar, da han også kan bruge sin speed overfor Tottenhams midterforsvar, mens høje bolde ikke vil være fordelagtigt for Liverpool.
Derudover er der selvfølgelig en vigtig duel på midten af banen, hvor kampen om boldbesiddelsen alt andet lige vil finde sted.
Liverpool skal med rette være favoritter her grundet hjemmebanen og deres sprudlende spil på det seneste kombineret med Tottenhams Europa League kamp i morgen. Men omvendt har Liverpool også været meget svingende, og jeg sidder med en fornemmelse af, at de igen pludselig kan falde sammen, og mod et rigtig godt hold som Tottenham, har de altså haft deres problemer i år.
Derfor synes jeg også odds 2,05 hos Bet365 på, at Liverpool ikke vinder er godt betalt. Oddset ligger et stykke over det øvrige licenserede marked og på højde med Pinnacle, der udbyder samme odds.
CV for 1X2: 48-27-25
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar