Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Statistikken lyver ikke: Rosenborg er Europas største minus-værdi
- Chance (1-X-2)
- 17-24-59%
- Betvalue
- 1102,5%
- Spilbar ned til odds
- 2,44
- Rigtig/forkert
DERFOR SKAL DU SPILLE DEN
- Jeg mener seriøst ikke, at følgende påstand er søgt: Norske hold - og i særdeleshed Rosenborg - repræsenterer generel minus-værdi i europæiske kampe.
- I forlængelse: Ergo er der ofte værdi at score sig i spil imod dem. Det især, når de norske hold (og igen især Rosenborg) er favoritter.
- Og fortsat: Er man i tvivl om, hvad jeg mener (og hvorfor), så tag et kig på indledningen til en anden EL-analyse, Mlada Boleslav-Strømsgodset.
- Islandske klubber er ikke længere walkovers i Europa.
- Når man kigger på, hvilke hold, Rosenborg tidligere er snublet imod, så bør KR Reykjavik også have en realistisk chance - og det også samlet.
- Ikke overraskende er de europæiske bookiers odds for 1X bedre end, hvad man på Asian-markedet kan score sig på det tilsvarende KR Reykjavik +0,5.
DET SKAL DU HOLDE ØJE MED
- Okay, uanset hvordan jeg vender og drejer det: Den norske liga ér stærkere end den islandske. Det helt uden tvivl endda.
- Man skal næppe lade sig forlede af Rosenborgs pauvre EL-indsats mod færøske Vikingur Götu. Rosenborg stillede i returen temmeligt alterativt op.
- Det vil være natur-stridigt, hvis ikke man lærer af sine fejl. Kan Rosenborg år for år virkeligt fortsætte med at underpræstere i Europa?
Spil-form: Det bedste er næsten, at man ikke behøver tjekke Asian-markedet, idet er er næsten natur-tvunget, at de bedste odds på KR Reykjavik trods en generelt højere tilbagebetalings-procent ikke fås hos Asian-bookierne, men hos de europæiske 1X2-udbydere. Det er der ikke noget hokus-pokus i, det er naturligvis, fordi de tjener penge på at sætte de norske Rosenborg-odds lavt, og så bliver odds på KR Reykavik jo uvægerligt højere. Et hurtigt blik på Asian-markedet bekræfter tesen. Vi kan hos europæiske bookies score os odds 2,50 på en KR Reykjavik 1X-double. Odds på Asian-markedet på det tilsvarende KR Reykjavik på Asian Handicap +0,5 er lavere (højeste er Pinnacle med 2,44 - jeg skal dog understrege, at odds på selve kamp-dagen i opgør som disse kan svinge ret kraftigt frem og tilbage).
En lavere linie på KR Reykjavik er bestemt forsvarlig. Eksempelvis virker KR Reykjavik på et Asian Handicap +1, og altså med indskuddet tilbage i tilfælde af Rosenborg-sejr med én, som et logisk spil. Med det sagt, er værdien dog større ved 1X-doublen.
Bedste betaling for en 1X-double på KR Reykjavik til ikke at tabe: Odds 2,50 hos Bet365 og BetSafe.
Alternativ spil-form: KR Reykjavik på Asian Handicap 0 (1,93 Bet35).
Mine procenter for 1X2:
1: 17 %
X: 24 %
2: 59 %
Mine procenter for 1X2 på H 1-0:
1: 41 %
X: 25 %
2: 34 %
Okay, Fleksnes, du kommer ikke til at kunne lide denne her: Har jeg sagt det før? ... nåh, ja, det har jeg vist, men her kommer det så igen: Norske hold er odds-overvurderede.
Nu kunne jeg gentage hele denne smøre fra en anden af mine analyser denne Europa League-kval.aften, opgøret mellem Mlada Boleslav og Strømsgodset, men interesserede kan selv tage et smut forbi den analyse. I stedet vil jeg accentuere sagen: Norske hold er odds-overvurderede, og det i særdeleshed Rosenborg!
Som en kommentar på et andet betting-site – BettingAdvice.com – er kommet mig i forkøbet med ikke kun at påstå, men også temmeligt tydeligt at klargøre, at Rosenborg er det suverænt mest underpræsterende favorit-hold i Europa! ... ja, det er en mening, jeg 100 procent deler. Det morsomme er, at Rosenborg stort set altid er kæmpe-favorit i deres Europa Cup-kampe... simpelthen fordi de ryger ud, inden de kan møde andre end de små underdogs, som de altså ryger ud til... (og tror man mig ikke, så tjek venligst Rosenborgs EC-stats de seneste mange år).
Og nu kommer så en sætning, jeg har set frem til at skrive...:
”Så når det kommer til europæiske kampe, så spil en fornuftig handicap-linie imod Rosenborg, det er sikker værdi.”
Det eneste dårlige ved det er sådan set, at ´vi desværre ikke skal ret langt op på sen-sommeren, før der ikke er flere Rosenborg-kampe tilbage at spille på...
Betting-konklusion (og sorry, længere er den ikke): Overdrivelse fremmer forståelsen, siger man, og der er en pæn portion overdrivelse i min ovenståede tekst, men så sandeligt også mere end bare et gran af sandhed. Summa summarum: Jeg finder ret klar værdi på KR Reykavik i dette møde. Islandsk fodbold er på vej frem, og Rosenborg er den største favorit-fiasko, man kan finde i de seneste mange års europæisk fodbold.
Situation - KR Reykjavik: KR Reykjavik måtte se Stjärnan løbe med mesterskabet sidste år i den islandske Urvalsdeild, men det agter man at lave om på i den store hovedstads-klub. Sammen med FH Hafnarfjördur er KR Reykjavik top-kandidat til titlen i år, og ved halvvejs-mærket i den islandske turnering er det da også disse to klubber, der har lagt sig i front af tabellen, FH Hafnarfjördur indtil videre med et enkelt point mere end KR Reykjavik.
KR Reykjavik i Europa: KR Reykjavik var med i Champions League-kvalifikationen sidste år, men her blev det mod Celtic til exit i 2. kval.runde. KR Reykjavik tabte det første møde hjemme 0-1 og derefter 0-4 i Skotland.
I 2013 hed det Europa League-kvalifikation for KR Reykjaviks vedkommende. I 1. kval.runde skuffede KR med kun at få 0-0 hjemme med Glentoran, men fik i returen i Nordirland dog sat tingene på plads med en 3-0-sejr. I 2. kval.runde kunne KR Reykjavik dog ikke stille det store op imod Standard Liège. KR Reykjavik tabte, først hjemme, siden ude, begge kampe 1-3.
Form & seneste resultater - KR Reykjavik: Der var på forhånd lagt op til to lige og tætte kampe mod Cork City i Europa Leagues 1. kval.runde (omend insidere havde spottet, at KR Reykjavik nok skulle være favoritten til at tage billetten videre frem). Og det kom da også til at holde stik. Det første møde i Irland sluttede 1-1, men på KR-Völlur i den islandske hovedstad fik KR Reykjavik alt andet end en optimal start på returkampen. I begyndelsen af opgøret kom Cork City nemlig foran 1-0, og da KR Reykavik senere i første halvleg blev reduceret til 10 mand, begyndte det at se sort ud. Rapportene fra kampen fortæller dog, at KR Reykjavik trods en mand i undertal var klart bedste og mest chance-skabede hold, og til slut lykkedes det islændingene ikke kun at få udlignet, men i den forlængede spilletid også at få garnet det 2-1-mål, som bragte dem videre i turneringen.
Inkluderer vi KR Reykjaviks seneste kampe også i den islandske Urvalsdeild så ser resultaterne (i kronologisk rækkefølge) den seneste måneds tid således ud: 7-1 ude over KV Reykavik fra den tredje-bedste række (pokal-kamp), 1-0 ude over Stjärnan, 1-0 hjemme over Leiknir Reykjavik, 1-1 ude med Cork City (EL-kval.), 2-1 hjemme over FH Hafnarfjördur (pokal-kamp), 1-1 hjemme mod Cork City (EL-kval. – KR Reykjavik vandt 2-1 efter forlænget spilletid), og senest i den forgangne weekend 3-0 ude over Vikingur Reykjavik.
Situation - Rosenborg: Indtil videre har Rosenborg, trods et par skæverter de seneste par måneder, været 2015-sæsonens bedste mandskab i Eliteserien, og klubben topper da også tabellen. Man har efterhånden brug for et mesterskab i Rosenborg, og selvom intet er givet (Rosenborgs præstationer er ikke altid lige stabile), så ligner Rosenborg klart bedste bud på titlen i denne sæson. Rosenborg topper Eliteserien-tabellen fem point foran årets overraskelse Stabæk og har yderligere et point ned til nummer tre Vålerenga.
Rosenborg i Europa: Også sidste år var Rosenborg at finde i Europa League-kvalifikationen. Da blev det i 1. kval.runde til først 4-0 hjemme over Jelgava og derefter en ny sejr på 2-0 i returen i Letland. I 2. kval.runde regnede de fleste vel med to nye Rosenborg-sejre, men den norske storklub lagde ud med at tabe 1-2 hjemme til Sligo Rovers, hvilket fik videre-kvalifikationen før returen i Irland til at se noget betænkelig ud. Her lykkedes det dog Rosenborg med en 3-1-sejr at få kæmpet sig videre. I 3. kval.runde skulle Rosenborg så en tur til Tyrkiet mod et ekstremt defensivt indstillet Karabük-mandskab, og ikke særligt overraskende sluttede det første møde mellem de to hold 0-0. Det var imidlertid nok for Karabük, da en enkelt udebane-scoring og 1-1 i Trondheim bragte tyrkerne videre.
I 2013 måtte Rosenborg også starte i Europa Leagues 1. kval.runde. Dengang vandt Rosenborg i Nordirland først 2-1 over Crusaders og derefter 7-2 en uge senere hjemme på Lerkendal. I 2. kval.runde gik det imidlertid galt mod St. Johnstone. Rosenborg tabte den 1. kamp 0-1 hjemme og kunne derefter i returen i Skotland kun drive det til uafgjort 1-1.
Form & seneste resultater - Rosenborg: Okay, der var reelt ingen ko på isen, men alligevel var det hverken ciffer- eller fodbold-mæssigt imponerende, hvad Rosenborg præsterede i Europa Leagues 1. kval.runde. På Færøerne vandt Rosenborg 2-0 over Vikingur Götu og derefter blev det så i returen hjemme i Trondheim til 0-0.
Den seneste måned har Rosenborg alt i alt præsteret følgende: 2-0 ude over Sarpsborg, 7-1 hjemme over Tromsdalen fra den tredje-bedste række (pokal-kamp), 1-1 hjemme med Molde, 2-0 ude over Vikingur Götu (EL-kval.), 0-1 ude til Bodø/Glimt, 0-0 hjemme med Vikingur Götu (EL-kval.), og søndag så 3-0 hjemme over Odd Grenland.
Kilder: Verdens Gang og klubbernes hjemmesider.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar