Tabt
Tips & Spilforslag
Histon - York: 1
Spiltip af Anders Jørgensen
den
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 60-28-12%
- Betvalue
- 1102%
- Spilbar ned til odds
- 1,67
- Rigtig/forkert
Betting tip
1 - 1,70 10bet
X - 3,50 Stan James, Unibet
2 - 5,50 Stan James
Histon # 2 (hjemme: 8-2-1 19-9)
Histon spiller meget fighterbetonet og fysisk fodbold, og hvis spillerene er i topform kan det altså true selv langt bedre og mere professionelle hold. Bare spørg Swindon og selveste Leeds, som Histon inden for kort tid har slået ud af FA Cuppen. Det er altså imponerende resultater. En ting er at Histon formår at score i disse kampe, der begge var på hjemmebane, men at de formår at holde målet rent i begge kampe er meget imponerende. Sejrene har givet Histons spillere en masse selvtillid og klubben en masse rare præmiepenge.
Histon rider på en bølge, men er ikke et af disse hold, der falder sammen i ligaen når, der er succes i pokalen. Histon er skræmmende gode i Conference League for tiden med 8 sejre i træk, og det rækker til en 2. plads. Man har dog 2 kampe færre end Burton, og kan derfor skimte 1. pladsen. Histon er ubesejrede i 12 kampe på nær i Conference Shield, som er en lille pokalturnering som klubben ikke tager seriøst i kølvandet på FA Cup successen.
I lørdagens kamp mødte man hjemme sin plageånd fra Woking, som man i 4 kampe ikke havde formået at slå, men man fik efter en godkendt indsats en 1-0 sejr i hus på et mål i overtiden. Dette resultat viser meget godt hvor frustrerende det må være at spille mod Histon, der lukker flot af i forsvaret og simpelthen æder sine modstandere fysisk. Ikke ringe af et hold, der alle kun er deltidsproffer.
Trupnyt/status:
Alle mand ventes klar.
Formen:
English FA Cup Histon 1-0 Swindon 08-11-2008
Football Conference Histon 1-0 Kettering 15-11-2008
Football Conference Stevenage 1-3 Histon 18-11-2008
Football Conference Histon 5-2 Oxford 22-11-2008
English FA Cup Histon 1-0 Leeds 30-11-2008
Football Conference Histon 1-0 Woking 06-12-2008
York # 15 (ude: 2-4-5 13-18)
York startede sæsonen flot og var efter 8 kampe ubesejrede. Holdets store styrke var (og er stadig) et godt forsvar, mens man simpelthen er alt for dårlige til at skabe chancer og score mål.
Det har efterhånden betydet at York er gledet ned på en skidt 15. plads, hvilket slet ikke behager den ambitiøse klub med de meget medlevende og kritiske fans på Bootham Crescent.
De dårlige resultater fik ledelsen til at give manager Colin Walker sparket efter kun 1 år i jobbet. I stedet blev Neil Redfearn indsat i jobbet, og han er en dygtig manager, der dog især er kendt for at have en god taktisk-defensiv tæft - måske ikke lige hvad York har brug for med deres målscoringsproblemer. Redfearn er den fjerde manager på kun 4 år, og det kan måske være Yorks problem, at ingen managers får lov til at skabe sit eget hold og arbejde med det over længere tid.
Neil Redfearn har ihvertfald ikke kunnet sætte sig eget aftryk på holdet, der har skuffet en hel del i de tre kampe han har stået som manager i. Først fik man 2-2 hjemme mod Crawley, hvor man på trods af en 2-0 føring ikke kunne sikre sig de 3 point. I næste kamp skuffede man ude mod kriseramte Salisbury, der var uden et halvt hold, men alligevel længe førte og fik 1-1. I sidste kamp blev skuffelsen dog kæmpestor med et forsmædeligt 0-1 hjemmebanenederlag mod Grays, der forinden end ikke havde hentet 1 sølle point på udebane i sæsonen. Det er altså skidt at tabe til et hold, hvis udebaneform inden kampen hed 0-0-10 3-18!
Dermed fortsatte York sin elendige form, der nu tæller blot 2 sejre i de sidste 14 kampe. Holdet er nu uden sejr i 6 kampe i streg, og har tabt 4 ud af de sidste 6 kampe.
På udebane har York det svært og Histon er absolut ikke en ønskemodstander. Jeg tror York vil forsøge at dræbe kampen og stå meget dybt og spille defensivt. Måske kan man så holdet nullet et par minutter længere end Woking formåede og måske hente et godt point med hjem.
Trupnyt/status:
York kan stille i stærkeste.
Formen:
Conference Shield York 1-1 Mansfield 04-11-2008
Football Conference York 1-2 Torquay 15-11-2008
Football Conference Cambridge 1-0 York 18-11-2008
Football Conference York 2-2 Crawley 23-11-2008
Football Conference Salisbury 1-1 York 29-11-2008
Football Conference York 0-1 Grays 06-12-2008
Indbyrdes:
16/08-08 Blue Square Premier York - Histon 1-1 FT
16/02-08 Blue Square Premier Histon - York 3-1 FT
06/10-07 Blue Square Premier York - Histon 1-4 FT
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar