Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance
- 60%
- Betvalue
- 1102%
- Spilbar ned til odds
- 1,67
- Rigtig/forkert
Årets første major starter torsdag, og US Masters 2013 tegner til at blive utroligt spændende. Tiger er startet året som lyn og torden og har genvundet 1. pladsen på verdensranglisten med 3 sejre, Mickelson har også allerede vundet, og McIlroy er på vej tilbage i form efter en sløv start på året. Generelt er feltet pakket med dygtige spillere – kun de allerbedste får lov til at være med til The Masters.
Sagnomspundne Augusta National Golf Club i Georgia er ikke blevet ændret siden 2006, og bliver som altid sat op til at spille rigtig langt med utroligt hurtige greens. Den er små 7500 yards (par 72), men spiller noget længere da græsset på fairways bliver klippet mod spilleretningen, hvilket mindsker driving distance betragteligt. Greens er lynhurtige og meget ondulerede, hvilket stiller store krav til skarphed i jernspillet og lag-puts (at undgå 3-puts).
Der er en række nøgler til at præstere til Masters: For det første er course management og erfaring med banen essentiel, rookies har det generelt svært. Dernæst har det historisk set vist sig utroligt vigtigt at udnytte par 5-hullerne – længde er selvfølgelig en fordel hvad det angår, men det kan også gøres med et skarpt wedge-spil. Sidst, men ikke mindst er en solid putter et must! Det kan så hurtigt gå galt på de svære greens, og det ses faktisk med jævne mellemrum at spillere simpelthen har puttet i vandet. Der er en utroligt lille fejlmargin på greens.
En tidlig (og usikker) vejrudsigt lover risiko for en del vind og skidt vejr (T-storms) torsdag og fredag med opklaring til weekenden.
Henrik Stenson’s sæson er for alvor kommet i gang på det helt rigtige tidspunkt. 2. pladsen i Shell Houston Open for to uger siden bragte ham sikkert ind i top 50 og gav ham billetten til Masters. Han spillede rigtig godt, og har i det hele taget haft en stigende formkurve det sidste stykke tid. Efter en solid start på Europa Touren i januar og februar med en 26. plads som dårligste resultat har han spillet de sidste uger i USA med resultaterne 2, 8, 39, MC, 33 (seneste først).
Selvom det stadig er lidt begrænset statistisk materiale tidligt på sæsonen, så ligger Stenson rigtig godt i driving-statistikkerne, og han fører tilmed GIR og Scrambling-statistikkerne (på PGA-touren). Putteren er eneste årsag til at resultaterne ikke er endnu bedre, men i Houston fik han virkelig forbedret sig på det punkt, hvilket er et vigtig argument.
Svenske Stenson har været fast deltager i Masters de seneste 7 år. Han har dog endnu sin første top 10-placering til gode, og han har da også misset cuttet i 3 tilfælde. To 17.-pladser er bedste resultater, og sidste år endte han som nr. 40. Alt i alt har han en hel del erfaring fra turneringen/banen, selvom resultaterne ikke er bemærkelsesværdige, men i hans nuværende form ser jeg stor sandsynlighed for en solid præstation og et klaret cut.
Cut-regler: 94 spillere er med i feltet. Cuttet falder efter 36 huller, hvor de 44 bedste (og lige) går videre til finalerunderne. Som tillæg hertil klarer alle spillere der højst er 10 slag efter den førende efter 36 huller også cuttet. Sidste år fik dette stor effekt, da over 60 spillere var med i weekenden.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar