18+ | Spil med omtanke | Stopspillet.dk | ROFUS.nu

Tips & Spilforslag : Frankrig - Tyskland

Infokamp
Match center
16. oktober 2018 kl. 20:45 - Fodbold, Europa - Nations League - UEFA Nations League A
Stade de France    Milorad Mažić
Opdateret
531
11
0
Redaktør for BetXpert 2004-2019. BetXpert-skribent om fransk fodbold med mere 2002-2019. Halvstuderet journalist (2,5 af 4 år på DJH før jeg sprang fra for at gå på universitet). Bachelor i italiensk, litteraturvidenskab og engelsk oversættelse. Ex-dansklærer, ex-boghandler. Spurs-fan. Bettingdinosaurus og -ronkedor.
Vis mere
Vis mindre
Annonce - Denne side indeholder reklamelinks*. Spillemyndighedens hjælpelinje: stopspillet.dk
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+
Kommentarer (11)

Gruppe 1

De franske verdensmestre er favoritter mod et tyskerhold i pointnød, intern uenighed og trænertvivl. Men mens angriber Mbappé er i storform, er Frankrig svækket i forsvaret, og det kunne i dén grad ses i 2-2-kampen mod Island. Hvor er værdien?

Det taler for Frankrig

  • Frankrig er ubesejret i seneste 14 kampe (10 sejre) der bl.a. har budt på guld ved sommerens VM i Rusland.
  • På hjemmebane er franskmændene 12-3-0 i seneste 15 turneringskampe (siden 2013). Inkl fortjent (stor chancedominans) 2-1 over Holland 9. sept.
  • I torsdagens træningskamp mod Island startsparedes venstreback Hernandez, midtbanefolk Kanté og Matuidi, højrekant/angriber Mbappé.
  • Sidstnævnte hurtigløber viser storform med 5 mål/1 assist) i seneste 2 PSG-kampe; assist + mål (straffe) som indskifter torsdag. Også mål mod Holland.
  • Inkl 0-0 i München har Frankrig 4 point. Tyskerne har 1 point/2 kampe og kan føle sig tvunget til at satse; kan koste mod kontrastærke Mbappé & Co.
  • Tyskerne er sølle 3-2-5 (inkl VM-gruppeelimination) i 2018 og virker metaltrætte + internt uenige, mens træner Löw virker i vildrede (*).
  • Lørdag tabte Tyskland 0-3 i Holland der kom foran på hovedstød i 1. halvleg (fejlaf målmand Neuer) og scorede 2 kontramål til sidst.
  • Nyt fravær: midterforsvarer Boateng. Ringe lørdag (efter god kamp mod Frankrig), men afløser Süle er også tung. Makker Hummels er heller ikke hurtig.

Det taler for Tyskland

  • Tyskerne har stor talentmasse og har stadig potentialet. Jvf Confederations Cup-triumfen/2017 med en række urutinerede og Draxler som hovedperson.
  • Netop offensivmand Draxler kan få startchancen, sammen med venstrefløj-hurtigløber Sané (de var kun indskiftere lørdag). Kan evt give mere oomhp.
  • Angrebspladsen kan også forstærkes. Med Draxler eller centreforward Werner (dog luftsvag); venstrefløj lørdag med ringe debutant Uth som angriber.
  • Tyskerne var lidt uheldige mod Holland; spillede nydeligt indtil bagud. Var også uheldige i 0-0-hjemmekampen mod Frankrig; burde have scoret.
  • I torsdags fik Frankrig kun 2-2 hjemme mod Island der ellers har fået store tæv siden VM. Dårligt fransk forsvar i luften.
  • Frankrig mangler midterforsvarer Umtiti (med ved VM og hos Tyskland). Savnet torsdag, i luften og på jorden (afløser Kimpembé skyld i mål).
  • Angriber Giroud har kun scoret eet mål i denne sæson (mod Holland). 8 Chelseakampe (4 fra start) og 3 landskampe.

Chancevurderinger
Jeg er stærkt i tvivl – kom meget gerne med input.

Spiltanker
Jeg har overvejet:

Ettal: Men oddset er faldet fra cirka 1,95 til 1,75.

Over 2,5 mål: 1,8 hos Bet365. Værdi? Svækkede forsvar, og tysk behov for sejr. Mod taler at tyskerne har været målløse i seneste to kampe, og begge hold kan tænkes at være relativt forsigtige. Som især Frankrig var det i München.

Advarsel til Kimmich: Odds 5 hos Danske Spil og NordicBet. Han får generelt få kort, men har faktisk fået to advarsler i seneste seks Bayern-kampe. Hans nye landsholdsrolle som oprydder har endnu ikke givet kort, men nu er han bl.a. oppe mod en meget formstærk Mbappé der gerne går ind i banen fra sin højrekant. Det er så i første omgang Kroos der skal støtte sin venstreback, men Kroos er sjældent den der tager de defensive arbejdshandsker på; han overlader gerne den beskidte tjans til andre. Bemærk dog: Kampen dømmes af Milorad Mazic. Der egentlig har et pænt højt advarselssnit på 4,26 styk i sine 120 internationale kampe, men som har det med at være MEGET large. Det var ham der dømte CL-finalen og på én eller anden måde undlod at give Ramos allermindst gult for brydningsoverfaldet på Salah.

Trupnyt
De vigtigste fravær og tvivl skulle være nævnt ovenfor. Derudover: 

Frankrig har nyt fravær i højrefløj Thauvin der startede inde mod Island. Han ville dog under alle omstændigheder nok have været på bænken mod Tyskland (til fordel for normalstarter Mbappé). I modsætning til udekampen mod Tyskland råder Frankrig over førstekeeper Lloris. Afløser Areola var stærk i München, men Lloris er mere rutineret og viste sine lynsnare reaktioner torsdag mod Island. Mht midterforsvaret: Den bedste afløser for Umititi ville nok være erfarne Koscielny, men han er endnu ikke kommet sig over den skade som han pådrog sig i foråret, og som holdt ham ude af VM (i øvrigt har han netop sagt farvel til landsholdet, bl.a. i surhed over at træner Deschamps intet har gjort for at holde hans moral oppe i skadespausen).

I forhold til første kamp mod Frankrig mangler tyskerne pga skader venstreback Rüdiger, midtbanemand Goretzka, offmand Reus (disse tre manglede også mod Holland) og midterforsvarer Boateng. Sidstnævnte er nyt fravær. Men mht de tre første: De var faktisk holdets ringeste i hjemmekampen mod Frankrig, så savnet er til at overse. Andet: Midtbanemand Can der manglede i hjemmekampen, er til rådighed nu; var dog dårlig mod Holland.

Misser næste kamp i tilfælde af advarsel: Griezmann, Pavard

Bud på opstillinger
Frankrig: Lloris – Pavard, Varane, Kimpembé, Lucas – Kanté – Pogba, Matuidi – Mbappé, Griezmann – Giroud

Tyskland: Neuer – Ginter/Kimmich, Süle, Hummels, Hector/Schulz – Kimmich/Can/Rudy – Can/Rudy, Kroos – Müller/Brandt, Werner/Draxler, Draxler/Sané

Noter
(*) Uenighed: Efter nederlaget mod Holland, udtalte Hummels at spillet havde været ok; at de burde have scoret på chancerne, men også havde været uheldige. Det blev modsagt af andre, fx Draxler og Kimmich der påpegede at der både var svaghed over for kontra og manglende effektivitet fremme. Ikke bare uheld. Kroos brokkede sig over at landsholdet mangler en Casemiro, dvs en oprydder på den bageste midtbane. Noget Kimmich ikke var entydigt glad for at høre; han har nemlig udfyldt den rolle i de seneste kampe... Han kvitterede med at sige at, ja Kroos jo har behov for en makker der går ind i nærkampene (dvs mellem linjerne at det gør Kroos ikke selv ret meget...).

Metalttrætte: især målmand Neuer, midterforsvarere Boateng og Hummels, højrekant Müller. Ved VM var kreatør Özil også elendig, og jeg havde forventet at offensiven ville være klart bedre efter han sagde landsholdsstop efter fiaskoen i Rusland, men det har ikke rigtigt været tilfældet. Dog nok pga landstræner Löws mærkelige disposioner (han kan i øvrigt meget vel sidde i et varmt sæde; der er nok grænser for hvor længe forbundet vil finde sig i dårlige resultater). Mod både Frankrig og Holland stillede han med angriber Werner på venstrefløj, en position han godt kan udfylde, men så mangler han jo i front – hvor det generelt kniber i Tyskland. Og det har så betydet at stortalentet Sané ikke rigtigt har fået chancen på venstrefløj, samtidig med at over-the-hill Müller har sænket tempoet til højre. Der er også problemer på backpladserne hvor Tyskland ellers er nogenlunde velekviperede med dygtige wingbacks Kimmich til højre og Hector til venstre. Hector rykkede ned med Köln, og det kan ses på hans spil at han nu er i 2BL. Kimmich har Löw flyttet til den defensive midtbane. Hvor han såmænd gør det pænt, men på højreback har der så været Ginter. Som er defensivt solid, men ikke meget bevendt fremad.

Kilder

uefa.com, wikipedia.com, espn.com, soccerway.com, kicker.de, sportbuzzer.de, bild.de, sport.de, equipe.fr, football365.fr, worldreferee.com

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.

Fremtidige tips

Kommentarer

Feedback