18+ | Spil med omtanke | Stopspillet.dk | ROFUS.nu
Annonce

Frankrig - Island

Infokamp
Match center
3. juli 2016 kl. 21:00 - Fodbold, Europa - EM
Stade de France (neutral)    Björn Kuipers
28. jun. 2016 kl. 01:47 (Opdateret 13. dec. 2018 kl. 17:00) 28/06
Annonce - Denne side indeholder reklamelinks*. 18+ Udeluk dig via ROFUS. 18+. Regler og vilkår gælder. Spil med omtanke. Spillemyndighedens hjælpelinje: StopSpillet.dk.
Kommentarer (32)
1/4-finale, Stade de France, Saint-Denis, Paris.

Islands uforfærdede vikinger erobrede England – kan de også plyndre Frankrig? Værtsnationens stjerner (højt topniveau) er favoritter, men de havde det langt hen ad vejen svært mod Irland, og Island har lignende evner plus momentum.

DET TALER FOR FRANKRIG

  • De franske stjerner har hjemmebane og er ubesejrede med målscore 6-2 for 4 kampe. 3 sejre + var, trods turnover, tæt på at vinde mod Schweiz.
  • Godt EM-spil af offensivmand Payet, målmand Lloris og midterforsvarer Koscielny. Formfremskridt hos offensivmand Griezmann.
  • I 1/8-finalen viste Frankrig god moral ved at vende 0-1 efter to minutter til 2-1-sejr over Irland. 2 mål af Griezmann der kunne have scoret 4.
  • Den franske totalfodbold-midtbane er dygtig til og ivrig efter at drive bolden frem og sammen med de fleksible fløje producere mange chancer.
  • Spiller for spiller er Island langt ringere – mange arbejder i sekundaligaer (Norge, Sverige, Danmark, den tredjebedste række i England…).
  • Islands spil er baseret på defensiv plus kontra. Hvis holdet kommer bagud, kan det knibe medmindre der kommer gunstige dødbolde (*).
  • Island har indkasseret i alle fire kampe. Og førstemålmand Halldorsson har gang på gang vist usikkerhed (men også præsteret nogle flotte redninger).
  • Island har været ret heldig. Østrig brændte (bl.a) straffe (dertil kommer alle de chancer Portugal og Ungarn brændte), og Englands målmand droppede.

DET TALER FOR ISLAND

  • Frankrigs EM-indsatser har været temmelig ujævne (både med 4-3-3 og 4-2-3-1). Flotte ting, men også en del problemer.
  • Fx usikkert spil i begyndelsen mod Irland der fremtvang straffe og scorede. Der blev også givet en del chancer væk i gruppespillet.
  • Backs Sagna og Evra er over-the-hill, midtbanemand Matuidi virker træt (var dog bedre mod Irland), Pogba ustabil (men i glimt genial).
  • Frankrig har to mand i karantæne: Midtbanemand Kanté (svækkelse) og midterforsvarer Rami (holdets suverænt ringeste, men ny mand skal spilles ind**).
  • Island er ubesejret. Tilkæmpede sig point mod Portugal, var tæt på at slå Ungarn og kontraslog desperate Østrig + England.
  • Her vendte vikingerne 0-1 til 2-1. Asebenådede, velorganiserede fightere der ikke er bange for at søge fremad med vægt i kontraløb.
  • Island minder således en del om Irland der langt hen ad vejen voldte Frankrig store problemer i 1/8-finalen.
  • EM-banernes tilstand kritiseres, og græsset på Stade de France er blandt de værste. Kan genere de franske teknikere og være en fordel for Island. 

(*) Som mod England kort efter det engelske føringsmål. Island udlignede også mod Portugal, men det var fordi portugiserne fortsatte med at presse trods foran.

(**) Midtbanestabilisator Kanté var blandt holdets bedste mod Rumænien og Albanien. Efter at være blevet sparet mod Schweiz, havde han dog store problemer mod Irland, så rutinerede Cabaye der gjorde det godt mod Schweiz, er nok ikke en stor svækkelse. Midterforsvarer Rami er langsom og afleverer dårligt, så på den baggrund vil jeg ikke savne ham – tværtimod. Men spørgsmålet er om Mangala (eller talentfulde Umtiti) uden videre kan falde ind på holdet.

CHANCEVURDERINGER

Kom gerne med input – jeg overvejer stadig.

TRUPNYT

De vigtigste skader & tvivl skulle være nævnt ovenfor (der kan dog ske ændringer de næste par dage).

Bud på opstillinger

Frankrig: Lloris – Sagna, Mangala (Koscielny), Koscielny (Umtiti), Evra – Pogba (Sissoko), Cabaye, Matuidi (Pogba) – Griezmann, Giroud, Payet

Island: Halldorsson – Sævarsson, Arnasson, R. Sigurdsson, Skulason – Gudmundsson, Gunnarsson, G. Sigurdsson – Bodvarsson, Sigthorsson

Misser semifinalen i tilfælde af kort

Frankrig: Giroud, Koscielny

Island: B. Bjarnason, G. Sigurdsson, Gunnarsson, Gudmundsson, Sævarsson, Arnason, Halldorsson, Sigthorsson, Skulason

Kilder: uefa.com, football365.fr

 

Se også EM-optakten:

Frankrig: http://www.betxpert.com/em-2016/hold/frankrig

Island: http://www.betxpert.com/em-2016/hold/island

Kommentarer

Feedback