Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 45-30-25%
- Betvalue
- 1104,7%
- Spilbar ned til odds
- 3,33
- Rigtig/forkert
Fluminense var i alvorlig nedrykningsfare i sidste sæson, og Rio de Janeiro klubben blev udelukkende reddet med en mirakuløs slutspurt. I denne sæson er Fluminense pludselig mesterskabsfavorit, og meget af æren tilfalder træner Muricy Ramalho, der er berygtet for en stram defensiv taktik.
Men Muricy Ramalho har fået tilført et par massice offensive profiler, hvor den portugisiske midtbanegeneral Deco selvfølgelig har givet optimisme om mesterskabet til de mange Fluminense fans. Derudover er veteranangriberen Washington tilbage i Fluminense trøjen efter ophold i Sâo Paulo.
Det har givet Fluminense en god balance med en farlig offensiv med Conca, Deco, Emerson, Fred og Washington, samtidig med at Muricy Ramalho har indarbejdet den sædvanlige massive defensiv.
Fluminense har ramt ind i en mindre krise, der kan risikere at koste førstepladsen. Det er blevet til nederlag i de seneste par udekampe, og Fluminense har blot hentet en enkelt sejr i de seneste 5 kampe.
Det var til gengæld en overbevisende 3-1 sejr over oprykkerne fra Ceará i deres første kamp på "Engenhâo", hvilket betød, at Fluminense stadig har førstepladsen med tre point ned til Corinthians, der dog har spillet én kamp færre. Fluminense tabte med 1-0, da de tidligere på sæsonen besøgte Corinthians, og de kan ikke tåle endnu et nederlag til "Timâo" med den nuværende krise lurende i baggrunden.
Fluminense er stadig ubesejrede på hjemmebane, hvor de har hentet 7 sejre samt 3 uafgjorte (derudover er det også blevet til 2 uafgjorte i lokalopgør mod Vasco og Botafogo).
Det er ialt blevet til 41 point i deres 21 kampe efter 12 sejre, 5 uafgjorte og 4 nederlag med en samlet målscore på 36:19. Fluminense er faktisk ligaens flittigst scorende mandskab, men Corinthians er lige efter med 35 fludtræffere i denne sæson.
Sâo Paulo klubben Corinthians blev grundlagt 1. september 1910, og dermed kan den populære klub fejre 100 års jubilæum i år. Det skal markeres med at genvinde det brasilianske mesterskab, men det ser ikke ud til at blive helt nemt. Fluminense er ikke sådan at vælte af førstepladsen, og nu presser Botafogo og Cruzeiro også de to mesterskabsfavoritter.
Corinthians vandt senest det brasilianske mesterskab tilbage i 2005 sæsonen, hvor "Timâo " kunne fremvise stjernespillere som Carlos Tevez og Javier Mascherano. Denne gang har Corinthians forenet Real Madrid kammeraterne Roberto Carlos og Ronaldo, og det er lykkes at danne et brasiliansk Galaticos mandskab med en perlerække af profiler i truppen.
Et godt eksempel er den lange række af offensive midtbaneprofiler hos Corinthians. De har Danilo, der er blevet kaldt Zidanilo, da han minder en del om Zinedine Zidane. Den argentinske Matías Defederico kan heller ikke få spilletid hos Corinthians, selvom han var enestående hos Huracán og sidste år fik Matías Defederico endda debut af Maradona på det argentinske landshold. Men Corinthians forelskede sig i den unge Bruno César, der imponerede hos Santo André i årets Paulista turneringen.
Bruno César har nu markeret sig som ligatopscorer (sammen med Washington) med 9 scoringer, og han er et godt billede på den massive indkøbspolitik hos Corinthians.
Corinthians har en sat en kynisk mesterskabskurs. Den indeholder, at Corinthians skal holde et gennemsnit på 2 point pr. kamp. Det betyder, at træner Adílson Batista skal sikre 3 point i hjemmekampene og hente et enkelt point i udekampene. Det gik helt efter planen, indtil Grêmio i sidste spillerunde kunne besejre Corinthians med 1-0 på Pacaembu. Corinthians er tvunget til at forbedre deres præstationer på udebane, da de ikke længere har 100% pointhøst på hjemmebanen. Corinthians har blot hentet 8 point i deres 9 udebanekampe efter 1 sejr, 5 uafgjorte og 3 nederlag.
Corinthians har samlet 38 point i deres 20 kampe efter 11 sejre, 5 uafgjorte og 4 nederlag med en samlet målscore på 35:21. Adílson Batista kan tillade, at Fluminense skaber et 6 points forspring, og derfor er taktikken sat på at undgå nederlag og dermed udskyde afgørelsen af mesterskabet.
SENESTE RESULTATER
Atletico GO 2-1 Fluminense
Fluminense 3-1 Ceará
Guarani 2-1 Fluminense
Fluminense 1-1 Palmeiras
Fluminense 2-2 Sâo Paulo
Corinthians 0-1 Grêmio
Atletico PR 1-1 Corinthians
Corinthians 5-1 Goiás
Corinthians 2-1 Vitoria
Cruzeiro 1-0 Corinthians
TRUPNYT
Corinthians kan ikke få Ronaldo tilbage i topform, og den rutinerede målkonge må sidde udenfor i denne vigtige kamp. Det betyder, at veteranen Iarley tager plads ved siden af Jorge Henrique i angrebet.
Derudover er også den unge angriber Dentinho samt forsvarsspilleren Chicâo ude med skader.
Hos Fluminense er angriberen Fred (tidl. Lyon) stadig skadet. Der har været uro i Fluminense, der er presset i tabellen efter en række dårlige resultater. De to målmænd Rafael og Fernando Henrique var i en lille infight, mens Fred har været ude med offentlig kritik af lægestaben i forbindelse med hans langtidsskade.
Angriber Emerson er også skadet. Emerson har ellers været en stor positiv overraskelse med 4 scoringer i 4 kampe. Uden Fred og Emerson er veteranen Washington efterladt alene i front; dog med god støtte fra argentinske Conca og selvfølgelig Deco.
Derudover må træner Muricy Ramalho undvære Diguinho og Diogo, hvilket giver Fernando Bob en hovedrolle på den defensive midtbane.
FORVENTEDE STARTOPSTILLINGER
FLUMINENSE
Fernando Henrique; Gum, Andre Luis, Leandro Euzébio, Mariano; Deco, Conca, Valencia, Fernando Bob, Júlio César; Washington.
CORINTHIANS
Júlio César; Alessandro, Paulo André, William, Leandro Castan; Ralf, Jucilei, Elias, Bruno César; Jorge Henrique, Iarley.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar