Feliciano López - Richard Gasquet: 2
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-2)
- 32-68%
- Betvalue
- 1102%
- Spilbar ned til odds
- 1,47
- Rigtig/forkert
Gasquet spiller oftest godt her i begyndelsen af sæsonen. Han har en tendens til at ryge ind i en formkrise eller to i løbet af sæsonen, men her i starten har han altid fokus på sin tennis. Sidste år nåede han semifinalen i både Brisbane og Sydney, før han tabte en af årets bedste kampe (12-10 i femte mod Gonzalez) i Australian Opens tredje runde. Han har et fremragende repertoire, men hans valg af slag kan til tider irritere mig grusomt. Mentalt hører han heller ikke til de bedste, når kampene skal lukkes, og han er ikke typen, der vil dø med ketcheren i hånden. Hans kæmpe talent råder dog ofte bod på de mindre heldige sider af hans tennismæssige personlighed, og møder han en spiller, som er under hans niveau, så kører han ham over, hvis han gider. Det tror jeg bestemt, han gør i Sydney. Han har en semifinale at forsvare fra 2009, og generelt har han præsteret fint i denne turnering i løbet af sin karriere. Han vil utvivlsomt forsøge at avancere kraftigt i denne sæson, eftersom sidste sæson var fyldt med problemer ovenpå en dopingsag, som dog endte uden domsfældelse. Til trods for en turbulent sæson med et meget langt afbræk, så er Gasquet kun placeret fem pladser dårligere end Lopez på verdensranglisten.
Lopez har en god serv, en ok forhånd, gode flugtninger men en af tourens ringeste baghænder. Han tror overhovedet ikke på den, og han vælger i 90% af tilfældene at slice i stedet. Hans slice vil ikke være lige så effektiv på dette underlag, som den er på hans foretrukne indendørs- og græsunderlag, og Gasquet har alt for megen taktisk snilde til ikke at udnytte dette store sorte hul i Lopez' kompetencer. Lopez har startet sæsonen ud i Sydney de sidste tre sæsoner, og han har tabt hver gang. I 2007 til Kevin Kim, i 2008 til Verdasco og sidste år til Nieminen. Hans sæson i 2009 var ret elendig (1-4 i Grand Slam-sammenhæng), og det bliver altid kun til sporadiske gode præstationer fra Lopez. Sidder spillet fuldstændigt i skabet, så har han dog et ganske godt niveau, men det gør det bare stort set aldrig, når han lige kommer tilbage fra pause.
Head to head: Gasquet fører faktisk 4-0 indbyrdes, og specielt ét af resultaterne virke meget brugbart ift. at vurdere deres indbyrdes forhold under disse omstændigheder. I 2008 mødte de nemlig hinanden i Australian Open (samme tidspunkt på året, samme klima og samme underlag), og Gasquet vandt 62 63 61... De tre andre sejre har været tættere, og selvfølgelig er de angivne cifre ikke synkrone med styrkeforholdet (Lopez kan godt holde det nogenlunde tæt), men det indikerer alligevel, at Gasquet i en stor kamp, hvor begge formentlig har forsøgt at præstere, har det klart højeste niveau.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar