18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Tips & Spilforslag

FC Volendam - Roda: Dobbeltchance: 1X

1,62Ladbrokes

Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Hele 10 væsentligere spillere har forladt Roda efter nedrykningen fra Æresdivisionen. Roda er alligevel startet med tre sejre i Eerste Divisie, men spillet har langtfra været overbevisende. God chance for point til lille Volendam der har vist nydeligt spil.
Chance (1-X-2)
36-27-37%
Betvalue
1102,1%
Spilbar ned til odds
1,59
Rigtig/forkert
Læs Ladbrokes-anmeldelse
Betting tip

DERFOR SKAL DU SPILLE DEN

  • Volendam har trods deres 6 point vs. Rodas 9 spillet meget bedre fodbold i sæson-starten. Det enlige nederlag er faldet til ”storholdet” Nijmegen.
  • Bortset fra 0-2 mod formodet suveræne Nijmegen har Volendam holdt scorings-fest. 4-0 over TOP Odds og 5-0 over Jong Ajax.
  • Til sammenligning er alle Rodas tre sejre blot faldet med et enkelt mål, og ret beset har Roda i alle tre kampe været heldige med at vinde.
  • Rodas spillertrup er blevet totalt åreladet denne sommer. 10 væsentlige spillere har forladt klubben. Erstatningerne er færre og fra en lavere hylde.
  • Underlaget på Volendams Kras Stadion er kunstgræs. Det bør alt andet lige i hvert fald ikke trække fra hjemmebane-fordelen.
  • Volendams Robert Mühren har været outstanding i sæson-starten - seks mål og tre asists i tre kampe!
  • Ladbrokes giver 1,62 for Volendam på en 1X-double. På Asian-markedets tilsvarende Volendam på Asian Handicap +0,5 er bedste odds blot 1,57. 

DET SKAL DU HOLDE ØJE MED

  • Roda er traditionelt den store klub af disse to. Spiller-for-spiller bør Roda (trods sommerens udrensning) også vurderes som en smule stærkere.
  • Okay, spillet har ikke været godt, men tabellen snyder sjældent, siger man. Respekt for, at Roda har hentet tre sejre i tre kampe. 
  • Volendam viste uhyggelig målfarlighed mod TOP Oss og Jong Ajax, men var reelt chanceløs mod Nijmegen. Kan Volendam præstere mod de gode hold i rækken?

Spil-form: Man kan spille Volendam på mange måder alt afhængig af smag, temperament og risiko-villighed. Jeg har valgt en meget forsigtig udgave, idet jeg her i min officielle BetXpert-anbefaling blot er hoppet på en 1X-double/-halvgardering på, at Volendam ikke taber. Som sagt er der dog masse af dristigere alternativer, som alle indeholder god fornuft. Det hele vejen fra Volendam +0,5 (1X) over Draw-No-Bet til Volendam -0,5 (det rene 1-tal). Hvor man ender, bliver ens eget valg. En primær-årsag til mit BetXpert-valg af Volendam på en 1X-double skal findes i, at Ladbrokes’ 1,62-betaling er et pænt stykke over, hvad Asian-bookierne giver for det tilsvarende Volendam på Asian Handicap +0,5. Her er Pinnacle bedst, men blot med 1,57, hvilket nede i denne ende af odds-skalaen er en ret betydelig forskel.

Bedste betaling for en 1X-double på at Volendam ikke taber: Odds 1,62 hos Ladbrokes.

Alternativ spil-form: Volendam på Asian Handicap +0,25 (1,75 SBObet, 1,73 Bet365).

(bemærk venligst, at BetXpert som udgangspunkt ikke kan yde assistance, hvis der opstår problemer med en licensløs bookmaker)

Starten på magre år i Kerkrade: Roda er traditionelt den store klub af disse to, og vi er vant til at se Kerkrade-klubben som et stabilt midterhold i Æresdivisionen, men intet er uforanderligt, og der er i 2014 dømt fodbold-krise i Roda.

Chokerende for klubbens trofaste fans, der nu må se langt efter fodbold på højeste niveau, sluttede Roda som nummer sjok i sidste sæsons Æresdivision, hvilket betød direkte nedrykning. Rodas økonomi har været svært skrantende i et par år, og nu med den nødvendige og kraftige budget-nedskræring på den forventede indtægts-side har man måttet sætte tæring efter næring, hvilket har betydet, at Roda denne sommer har skilt sig af med 10 (yes, ti) af klubbens væsentlige spillere. Til er så kommet godt en håndfuld nye folk, men de er alle hentet fra en lavere hylde, og det er således et totalt forandret, og både kvalitets- og bredde-mæssigt væsentligt ringere, Roda-mandskab, vi har at gøre med til denne sæson, end hvad vi har været vant til at se.

Dog resultats-mæssig opmuntring i sæson-starten: Til trods for det, har Roda fået en resultats-mæssig fin start på tilværelsen i Eerste Divisie, de har nemlig maksimum-point efter tre spillerunder. Bag den på papiret fine start skjuler der sig imidlertid, at Roda ikke har spillet godt. Alle tre sejre har været smalle og blot med en enkelt mål, og er man en smule rå, men retfærdig, så havde Roda bedømt efter spil og chancer faktisk ikke fortjent at vinde én eneste af dem.

Sæsonens hidtil vanskeligste opgave: Nu skal Roda så denne mandag aften på besøg på Kras Stadion i Volendam, hvor underlaget er kunstgræs, og dette bliver efter alt at dømme sæsonens hidtil vanskeligste opgave for dem.

Volendam i mål-hopla: Volendam har ganske vist kun lagt fra land med to sejre og et nederlag, men de har reelt gjort det ikke så lidt bedre end Roda. Volendam har taget to stor-sejre (senest 5-0 på udebane over Jong Ajax), og deres enlige nederlag er faldet til rækkens nummer ét og Eerste Divisies formodet i særklasse stærkeste hold Nijmegen. Ikke, at det ikke var fortjent nok, at Volendam tabte til Nijmegen (resultat: 0-2), men som sæsonens skrider frem i den næstbedste hollandske række, vil man formentligt få at se, at Nijmegen er en klasse over alle andre.

Efter hvad de to hold har præsteret indtil nu i sæson-starten, så er der mere grund til at lette på hatten for Volendam, som har disket op med et på dette niveau virkeligt giftigt angrebs-spil, end der er for Rodas maksimum-point, som reelt kun er kommet i stand, fordi holdet har forpagtet heldet godt.

Min vurdering: Samlet, med alt stillet op over for hinanden, har jeg vanskeligt ved at se, hvorfor Roda skulle være favoritten i dette opgør (hvis i fald, så bliver det maksimalt en meget smal favorit-status), og jeg finder følgeligt værdi Volendam-vejen.

Situation - Volendam: Volendam havde håbet på en bedre sidste sæson, men det blev kun til en midter-placering (Volendam sluttede 8/9) i den 20 hold store næstbedste hollandske række Eerste Divisie, selvom spiller-materialet egentligt lovede bedre. Mange skader i løbet af sæsonen kostede.

Form & seneste resultater - Volendam: I sæsonens første tre spillerunder har Volendam (i kronologisk rækkefølge) præsteret følgende: 4-0 ude over TOP Oss, 0-2 hjemme til Nijmegen, og fredag for tre dage siden så en knusende 5-0-sejr ude over Jong Ajax.

Sæson-starten har været fuldt tilfredsstillende for Volendam trods nederlaget til Nijmegen. NEC er nemlig den meget klare favorit til førstepladsen og den direkte opryknings-billet i Eerste Divisie, og jeg tipper, Nijmegen vil være at finde på den førsteplads i tabellen, de allerede har sat sig på, sæsonen ud. Udover nederlaget til rækkens ”storhold” har Volendam sat to meget klare sejre ind på kontoen, og selvom Jong Ajax i sagens natur er et noget svingende mandskab, så er 5-0 over dem pænt imponerende.

Især var den offensive midtbanespiller Robert Mühren imponerende, ikke kun scorede han to mål, han var også assist-manden bag Volendams øvrige tre scoringer. Robert Mühren har været den helt store spiller, ikke kun hos Volendam, men i hele Eerste Divisie, i sæson-starten, hvor han har scoret seks mål i tre kampe.

Situation - Roda: Kerkrade-klubben Roda har i mange år været et solidt midterhold i den hollandske Æresdivision, men sidste sæson gik den ikke længere. Efter et par års slingrekurs på ledelses-plan og skrantende økonomi sluttede Roda sidst i den bedste række og måtte ned i Eerste Divisie, hvor de nu befinder sig.

Form & seneste resultater - Roda: Roda har maksimum-point efter tre kampe, hvor de startede sæsonen med 3-2 hjemme over Waalwijk og har fulgt op med 2-1 ude over Telstar og så fredag 2-1 hjemme over FC Eindhoven.

Maksimum-point er naturligvis altid godkendt, men sejrene har været smalle, og fredag var FC Eindhoven det bedste hold på banen med overvægt i både bold-besiddelse og antal mål-chancer. Overordnet har Roda trods tre sejre i tre kampe ikke gjort noget godt indtryk. Hvis man er en smule rå, kan man med fuld rimelighed oven i købet påstå, at Roda faktisk ikke havde fortjent at vinde én eneste af deres tre sejre i sæson-starten.

Trupnyt - Volendam: De mindre hollandske klubber slås typisk med økonomien, og Volendam har ligesom mange af konkurrenter i Eerste Divisie måtte notere sig spiller-afgang denne sommer. Af betydende folk i forhold til sidste sæson har følgende forladt klubben: Målmanden Nick Coster er gået til Waalwijk, forsvareren Gerry Koning er også væk (klubløs i øjeblikket), midtbanemanden Soufiane Lagmouchi er gået til Emmen, og en anden midtbanemand, Levi Schwiebbe, er skiftet til Scheveningen.

Ind har Volendams så hentet et sandt hav af yngre talentfulde spillere, men lige nu og her af betydning for start-11’eren er det kun forsvareren Jermano Lo Fo Sang, hentet i Oostzaan, og angriberen Guyon Philips, der er kommet til på en låne-aftale med Go Ahead Eagles, som forstærker holdet.

Set ud fra spillertruppen må Volendam vurderes som en tand svagere end i sidste sæson, hvor man dog skal have med, at skader ødelagde meget. Set i lyset af, at Volendam ikke har nogle langtids-skader i truppen, så vendes billedet i praksis imidlertid til, at man lige her og nu måske endda bør vurdere Volendam som en smule stærkere end i 2013/14.

Træner Hans de Koning måtte til opgøret fredag i Amsterdam mod Jong Ajax se bort fra målmand Erik Heijblok og venstre-backen Oscar Wilffert, der var ude med mindre skader. De er begge på vej tilbage, men det er usikkert, om de når at blive klar til dette møde med Roda (hvorfor jeg har valgt ikke at medtage dem i mit nedenstående bud på Volendams start-11’er). Uanset turde det dog ikke være det store problem, da Theo Timmermans mod Jong Ajax gjorde det fint i målet, og nyerhvervelsen Jermano Lo Fo Sang ligeledes gjorde det fint på venstre back-plads.

Trupnyt - Roda: Hvor skal man starte...? ... okay, det må blive således lige på og hårdt: - Nedrykning koster, og i forvejen var Rodas økonomi trængt, og det har betydet, at Roda har måttet sige farvel til ikke færre end 10 betydende spillere (nærmest hele holdet!) fra sidste sæsons spillertrup.

Afgangene er: Målmand Filip Kurto, der er skiftet til Dordrecht, de to forsvarere Bart Biemans og Kees Luijckx, der begge p.t. er klubløse (der var ikke råd til at forlænge deres kontrakter), klubbens helt store profil, midtbanespilleren Guus Hupperts, der er gået til AZ Alkmaar, tre andre midtbanespillere, Anouar Kali skiftet til Utrecht, Roly Bonevacia til Wellington Phoenix, og Arnaud Djoum til Akhisar Belediye, samt de tre angribere, Marc Fledderus skiftet til Heracles Almelo, Mitchell Donald til Mordovia Saransk, og Krisztian Nemeth, der var for dyr for Roda til en kontrakt-forlængelse, men endnu mangler at finde en ny klub.

Det har naturligvis betydet, at Roda har måttet hente nye folk ind, men de kommer generelt fra en lavere hylde. Til er kommet målmand Bram Verbist fra Brøndby, forsvareren Crescendo van Berkel fra Sparta Rotterdam, de tre midtbanespillere Tom van Hyfte og Nathan Rutjes begge fra Maastricht, og Nayib Lagouireh fra FC Eindhoven, samt angriberen Johan Plat fra Hansa Rostock.

Der er tale om et totalt forandret Roda-manskab i forhold til det, der i maj rykkede ud af Æresdivisionen, og det er samtidigt et mandskab af betydelig forringet kvalitet og bredde.

Til mødet med Volendam må træner René Trost se bort fra en del spillere i hans i forvejen reducerede trup. Ude med karantæne er forsvareren Henk Dijkhuizen, midtbanemanden Tom Van Hyfte og angriberen Riginio Cecilia.

Derudover er fire spillere ude med skader, og de er: Forsvareren Martijn Monteyne, midtbanespilleren Kai Bosing, samt de to angribere Frank Demouge og Anco Jansen.

Kigger vi på betydningen af det, så er de tre af dem forventelige stamspillere hos Roda, Henk Dijkhuizen i forsvaret, Tom Van Hyfte på midtbanen og Frank Demouge i angrebet. Det lyder måske ikke af meget blot at have tre stamspillere ude, men Rodas trup er tynd efter det store sommer-udsalg.

Holdene: Mit bud på de sandsynlige start-opstillinger:

Volendam (4-3-3): Theo Timmermans; Sofian Akouili, Gijs Luirink, Henny Schilder, Jermano Lo Fo Sang, Tom Overtoom, Raymond Fafiani, Robert Mühren, Brandley Kuwas, Guyon Philips og Ludcinio Marengo.

Roda (4-3-3): Bram Verbist; Timo Letschert, Crescendo van Berkel, Guy Ramos, Ard van Peppen, Wiljan Pluim, Mitchel Paulissen, Nathan Rutjes, Nayib Langouireh, Johan Plat og Marc Höcher.

Kilder: En god personlig hollandsk kilde, SoccerInternational og klubbernes hjemmesider.

Fremtidige tips

Ekspert Villarreal - F.C. København
10 dec 18:45
Betvalue
1103%
1,72Betano
Ekspert Bayer Leverkusen - Newcastle
10 dec 21:00
Betvalue
2106%
1,78Unibet
Ekspert Shelbourne - Crystal Palace
11 dec 21:00
Betvalue
2108%
1,80Unibet
Ekspert Genoa - Inter
14 dec 18:00
Betvalue
1103%
1,55Betano
Ekspert Ender sidst
2 may 16:00 18 kommentarer
Betvalue
3116%
1,94Danske Spil
Ekspert Statsminister
10 nov 20:00
Betvalue
5300%
10,00Unibet
Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Kommentarer

Tilføj kommentar

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.