Spiltip af Kenneth Runge Andersen
den
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2) inklusiv handicap
- 33-30-37%
- Betvalue
- 2108,1%
- Spilbar ned til odds
- 1,89
- Rigtig/forkert
Betting tip
1: 1,51 (Pinnacle)
x: 4,52 (Pinnacle)
2: 8,25 (Nordicbet)
Min CV for det rene 1-X-2 spil hedder 63-24-13. Jeg giver FCK 33 % chance for at vinde med mindst to mål. Dermed ender jeg med 33-30-37 for dette spil, hvor vi få halv gevinst, selv hvis FCK vinder med et mål.
DE TO HOLD:
Begge hold imponerede mildt sagt ikke i sidste runde, hvor de vandt smalle sejre over to af rækkens svageste hold. FCK vandt 1-0 i SønderjyskE, mens AGF sled sig til 2-1 hjemme over HB Køge. De to resultater bør man dog ikke lægge for meget i. Begge hold fik trods alt de tre ventede point, og man ikke kan spille berusende angrebsspil i samtlige 33 kampe i sæsonen, så tror jeg såmænd begge trænere sover trygt om natten.
Hjemmeholdet har en ekstrem vigtig kamp allerede på tirsdag, og det bør man i høj grad have med i sine tanker, når man placerer spareskillinger på dette opgør. FCK er snublende nær det forjættede land, Champions League, hvor prestige og uhyre mange millioner venter. Løverne skal "blot" forbi Apoel FC, og tirsdag spiller man den første kamp hjemme i Parken mod cyprioterne. Jeg siger ikke, at den kamp forringer chancen mod AGF, men jeg vil godt advare om, at den kan få betydning.
Ståle Solbakken vil givet vis være tvunget til at spare på truppens ressourcer, og det kan få indflydelse på startopstillingen eller vise sig i løbet af kampen, hvor nøglespillere spares og skiftes ud i løbet af anden halvleg. Således har den norske træner allerede antydet, at den kun 17-årige Thomas Delaney vil få spilletid mod AGF i et eller andet omfang. Ganske vist har ungersvenden vist fine takter i sine få indhop, men styrkemæssigt er han altså endnu ikke blandt de 16 bedste i truppen – så får han spilletid, så er det en mindre svækkelse for FCK i forhold til, hvordan man ellers kunne have anvendt sine ressourcer.
Angriberen Morten Nordstrand er stadig syg, så han er ikke med i truppen. Nordstrand har udviklet sig til ligaens bedste supersub, og hans fravær udhuler FCKs styrke i bredden. Netop kampen mod AGF var en fin chance for at starte ind, eftersom Solbakken tidligere har villet spare sin ene angriber før en vigtig CL-kamp. Således anser jeg det slet ikke for usandsynligt, at Cesar Santin må starte på bænken, fordi hans eksplosive spillestil kræver enormt meget. Det kan blive Dame N'Doyes chancen, og jeg vurderer som fifty-fifty, om Santin starter ude.
Også Jesper Grønkjær kan være i farezonen for at ryge på bænken. Han har nu spillet to kampe fra start i FCK og var tilmed i aktion for landsholdet i midtugen. Det ligner ikke ligefrem en plads i startopstillingen mod AGF.
Gæsterne topper som nævnt SAS Ligaen, men allerede efter fire kampe er de ved at få udstillet den manglende bredde. I det centrale forsvar er både Kim Madsen og Mark Howard skadet, så det ligger til en duo bestående af Dan Thomassen og Anders Kure. Sidstnævnte fik i sidste kamp mod HB Køge en dyb flænge over øjet, så han har ikke måtte heade under hele ugens træning. Mon ikke AGF får ham lappet sammen, men det er ikke den bedste optakt til en topkamp i Parken. Også backen Ulrik Lindkvist (reserve) er skadet, så defensivt står man kun tilbage med Jens Gjessing som brugbar back-up spiller.
På midtbanen er det ikke gået ubemærket hen, at Benny Feilhaber møder op til kampen med en landskamp i benene. Nu er det ikke så meget VM kval.-kampen for USA mod Mexico (han spillede kun 30 minutter), der trykker, men mere det forhold, at Feilhaber har rejst den halve jordklode rundt for at spille. Han var først hjemme i Århus fredag 24 timer før kampen mod FCK. Feilhaber har været blandt de bedste for AGF i denne sæson, så en bænkeplads fra starten vil for mig at se svække gæsterne. I stedet står lynhurtige Jeremiah White klar til at overtage pladsen på fløjen.
FCK-TRUP:
Jesper Christiansen
Zdenek Pospech
Niclas Jensen
Hjalte Nørregaard
Ailton Almeida
William Kvist
Jesper Grønkjær
Cesar Santin
Peter Larsson
Atiba Hutchinson
Dame N'Doye
Mikael Antonsson
Thomas Kristensen
Oscar Wendt
Martin Vingaard
Johan Wiland
Mathias Zanka Jørgensen
Thomas Delaney
Bud på startopstilling (4-4-2): Christiansen – Wendt, Antonsson, Zanka, Pospech – Vingaard/Grønkjær, Nørregaard, Hutchinson, Kvist – Ailton, N'Doye/Santin.
AGF-TRUP:
Steffen Rasmussen
Frederik Krabbe
Dioh Williams
Nando Rafael
Peter Graulund
Jakob Poulsen
Jeremiah White
Dan Thomassen
Benny Feilhaber
Jens Gjesing
Jerry Lucena
Anders Rasmussen
Kasper Povlsen
Anders Kure
Michael Lumb
David Devdariani
Bud på startopstilling (4-4-2): Rasmussen - Krabbe, Kure, Thomassen, Lumb – White/Feilhaber, Lucena, Povlsen, Poulsen – Graulund, Rafael.
FCK FORM (SAS LIGA):
SønderjyskE-FCK 0-1
FCK-Silkeborg 1-1
FCK-HB Køge 7-0
FCN-FCK 2-0
AGF FORM (SAS LIGA):
AGF-HB Køge 2-1
AGF-OB 2-2
Randers-AGF 2-3
AGF-AaB 1-0
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar