Tabt
Tips & Spilforslag
Denver Broncos - Minnesota Vikings: 2
Spiltip af pmj
den
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-2)
- 25-75%
- Betvalue
- 4123%
- Spilbar ned til odds
- 1,33
- Rigtig/forkert
Betting tip
Broncos har ét eneste håb for at vinde denne kamp: Pak boksen, stop Adrian Peterson og tving Tarvaris Jackson til at kaste bolden i retning af Dre´ Bly og Champ Bailey. Jackson har set skidt ud i de seneste to kampe (bortset fra anden halvleg mod Redskins) mens Peterson har haft svært ved at få tingene til at køre siden han kom tilbage fra sin skade. Han står dog i denne kamp over for et løbeforsvar der rangerer som ligaens tredjedårligste. Broncos kunne ikke stoppe LaDainian Tomlinson og vil også få problemer overfor Adrian Peterson. Chester Taylor kan tage over når Peterson skal have en pause, og jeg tror det bliver for meget for Broncos. Jackson skal dog have succes gennem luften, hvor han virker til at have fundet en god rytme med Robert Ferguson som i sidste uge greb 4 bolde for 51 yards. Jackson viste dog mod Redskins, at han også er en trussel på løb da han på otte løb samlede 44 yards og scorede to touchdowns. Hans 44 yards var flest hos Vikings.
Hos Broncos var det også holdets quarterback, Jay Cutler, der førte holdet i rushing i sidste uge, da han på tre løb fik samlet 42 yards. Dette var dog også det eneste han kunne i den kamp. 14 completions på 32 forsøg for blot 155 yards og to interceptions.
Brandon Marshall er stadig holdets farligste våben når der skal kastes - og det skal der i denne kamp, hvor de står overfor ligaens bedste løbeforsvar. Marshall greb seks bolde i sidste uge for 75 yards og er nu oppe på 92 receptions for sæsonen og seks touchdowns. Marshall har de seneste fire uger grebet 33 bolde for 364 yards og to touchdowns. Han har kun én kamp i år med under 50 yards (3 for 23 og et TD mod Colts) og kun to kampe med under ti yards i snit pr. reception.
Selvin Young og Travis Henry skal forsøge at flytte bolden på jorden for ikke at gøre angrebet helt forudsigeligt. Det bliver svært, men er deres eneste håb. Skal de kaste hele dagen vil Cutler bliver stoppet og få endnu en dårlig kamp.
Broncos har været ganske gode på hjemmebane i år, hvis vi ser bort fra 3-41-nederlaget til Chargers i spilleuge 5. Packers og Jaguars er de eneste hold der ellers har vundet i Mile High. De seneste hjemmekampe har budt på sikre sejre over Titans og Chiefs, hvor sidstnævnte blev blæst af banen (41-7 vandt Broncos). Jeg har dog svært ved at se dem yde nok modstand i denne kamp til at Vikings ikke kan tage sejren. Hvis Vikings vinder og Cowboys samtidig slår divisionsrivalen Redskins, vil Vikings være i slutspillet, og det er ikke en mulighed holdet vil lade glippe. Broncos´ sæson er færdig for længst.
Vikings er 3-4 på udebane, men har vundet de seneste to udekampe.
Vikings er 4-1 i de seneste fem kampe, hvor Broncos er 1-4 (fire udekampe der blev tabt og så en sejr på hjemmebane).
Vikings har vundet de to seneste opgør; det seneste dog for fire år siden
Minnesota Vikings @ Denver Broncos 27-17
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar