18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Tips & Spilforslag

Dallas Cowboys - Atlanta Falcons: 2

Spiltip af Peter Jensen den

Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Soleklar overvurdering af Cowboys i denne matchup. Cowboys har langt fra imponeret indtil nu i år. Det er blevet til tre sejre, men ikke på imponerende baggrund (overtidssejr over Chiefs, sene scoringer mod Buccaneers og forholdsvis lige kamp mod Panthers), mens Falcons står med fire sejre og kun ét nederlag. Falcons var ganske vist lidt på hælene mod Bears i søndags, men var skarpe da det gjaldt.

Cowboys har hjemmebanefordel i denne kamp og kommer fra en bye week, men det er som jeg ser det også dét der gør dem til mere end bare små favoritter – jeg vil påstå at på neutral bane skulle Falcons være favorit under tilsvarende omstændigheder, og jeg kan ikke give Cowboys mere end 60% på den baggrund. Med 40% på Falcons er der solid værdi at finde i odds 2,79.
Chance (1-2)
60-40%
Betvalue
3111,6%
Spilbar ned til odds
2,50
Rigtig/forkert
Læs -anmeldelse
Betting tip
Dallas Cowboys' angreb vs. Atlanta Falcons' forsvar:
Ovenpå en bye week skal Cowboys (3-2) i gang med at vise at de rent faktisk er et hold af slutspilskaliber. De tre sejre hidtil er kommet mod modstandere som tilsammen er 3-14 (Bucs er sejrsløse, Chiefs har vundet én og Panthers har vundet to – hverken Chiefs eller Panthers havde vundet da de mødte Cowboys), mens de to nederlag er kommet til hold, som på nuværende tidspunkt må regnes for slutskandidater, Giants (5-1) og Broncos (6-0).

Angrebet har samlet set leveret ganske pæne stats, men i praksis har det været så som så med produktionen. Det er blevet til masser af yards gennem luften mod specielt Bucs og Chiefs, mens QB Tony Romo blev holdt nede mod Giants, i en kamp hvor løbeangrebet til gengæld var stærkt. Og det er da også løbeangebet der må forventes at være i højsædet i denne kamp mod Falcons' løbeforsvar. Cowboys' duo, Marion Barber og Tashard Choice, er særdeles farlig, og har været stærkt spillende gennem sæsonen.

Når Cowboys går gennem luften har Romo et fint receiverkorps til rådighed. WR Miles Austin greb 10 bolde for 250 yards i sejren over Chiefs for to uger siden, og har vundet pladsen som andenreceiver modsat Roy Williams. Det har samtidig betydet at Patrick Crayton er gledet ned som tredjereceiver. TE Jason Witten kan få sig en fin dag, mod et Falcons-forsvar, der har tilladt tre touchdowns fra tight ends (mod kun ét fra receivers).

Falcons' forsvar leverede flere store spil mod Bears i sidste runde, og var i høj grad med til at sikre sejren. På to spil i træk lige foran egen end zone forcerede forsvaret en fumble fra RB Matt Forté (som inden da blot havde to fumbles på 478 carries), og anden gang kom en Falcons-spiller over bolden. Derudover havde FS Thomas DeCoud to interceptions.

En af de vigtige matchups bliver kampen mellem Falcons' DE John Abraham og Cowboys' LT Flozell Adams. Abraham havde sidste år hele 16,5 sacks, men har kæmpet lidt mere i år, hvor det i fem kampe er blevet til tre sacks. Hans direkte modstander, Flozell "The Hotel" Adams har længe været kendt for at lave alt for mange fejl, specielt "false starts". De seneste to år er han blevet dømt for hhv. 14 og 13 straffe, flest i karrieren, men efter fem kampe i år er han allerede oppe på syv, herunder fire false starts. Han har også opgivet tre sacks på de fem kampe, og holder han det snit vil han ende med at opgive over ni sacks for sæsonen – hans karrierehøjeste er 7,5 sacks (tre gange; sidste år opgav han 7,25).

Selvom Abraham ikke er i absolut topform har han altså en nogenlunde matchup overfor Adams, som er en af de mest overvurderede left tackles i ligaen.

Atltanta Falcons' angreb vs. Dallas Cowboys' forsvar:
Mens Cowboys kommer fra en bye week kommer Falcons (4-1) frisk fra to fine skalpe. Før bye week blev det til et 10-26-nederlag ude mod New England Patriots, men efter en friuge kom de stærkt tilbage og tævede 49ers med 45-10 på udebane, inden sejren søndag aften over Bears med 21-14. Falcons kæmper endnu med om divisionstitlen i NFC South, hvor Saints ligger i spidsen med en 6-0-record. Med et nært forestående møde (Monday Night Football i næste runde) mellem Saints og Falcons er det afgørende for Falcons at de kan hive sejren hjem i denne kamp. Det vil nemlig betyde at de med en sejr over Saints (ganske vist i New Orleans) vil have en tiebreakerfordel over Saints – og i tilfælde af et nederlag vil de stadig "kun" være to sejre efter i divisionen med endnu et indbyrdes møde – i Atlanta – til gode.

QB Matt Ryan fortsætter med at imponere mig. Han har vist sig særdeles kølig i afgørende situationer, og det er simpelthen en fryd for øjet at se ham føre sit angreb ned af banen. Han har et fantastisk angreb til rådighed, med spillere som RB Michael Turner, WR Roddy White og TE Tony Gonzalez. Disse tre har de seneste par uger været nøglebrikker i Falcons' to sejre. Over de seneste to kampe har Gonzalez 10 catches for 107 yards og et touchdown, White 12 catches for 266 yards og tre touchdowns og Turner 35 carries for 127 yards og fire touchdowns, samt to catches for 16 yards.

Alle fire havde begrænset produktion i søndags, og Turner blev holdt til sølle 2,3 yards pr. carry, men han scorede alligevel kampens sidste touchdown, som bragte Falcons op med 21-14. Inden da havde både White og Gonzalez grebet en bold i end zone. Sidstnævntes touchdown kom på første halvlegs sidste offensive spil, da Ryan på 3. og goal på 10-yard linjen fandt Gonzalez bagest i end zone.

Set over sæsonen hidtil har Matt Ryan NFLs bedste passer rating i første halvleg (121,9 – herunder 8 touchdowns og kun 1 interception), mens han har kæmpet lidt mere i anden (57,9 – 1 touchdown og 3 interceptions). Det er specielt i anden quarter han har været skarp (152,2 i passer rating, 6 touchdowns og ingen interceptions). Han har været effektiv indenfor de sidste to minutter af halvlegene, hvor han har ramt på 9 af 10 kast for 93 yards og 2 touchdowns. Lidt pudsigt er det, at han har været bedst når Falcons har været bagud (104,5 i passer rating mod 89,9 når de er foran).

Ryan skal op mod et Cowboys-forsvar, som ikke har imponeret hidtil i sæsonen. Forsvaret rangerer blot som nummer 26 mod kastet målt i yards pr. kamp (251,4), og det har tilladt en passer rating på hele 94,6 (sjettehøjest i ligaen). Sidste år førte Cowboys ligaen i sacks, specielt takket være DeMarcus Ware, men i år har pass rushet været en skygge af sig selv, og rangerer side om side med Falcons med blot 10 sacks (kun fem hold har færre sacks). En væsentlig årsag til dette skal findes i at Greg Ellis før sæsonen skiftede til Raiders, og det efterlod Ware som den eneste reelle trussel, og det har modstanderne ganske enkelt været i stand til at dæmme op for indtil nu. Det bør bare være et spørgsmål om tid før Ware genfinder sit niveau, men det bliver svært overfor Falcons' offensive linje og Matt Ryan, som blot er blevet sacket to gange i årets første fem kampe (færrest i ligaen sammen med Peyton Manning).

Umiddelbart erder lidt trøst at hente for Cowboys ved at kigge på løbeforsvaret. 4,2 yards pr. carry og 106,4 yards pr. kamp er bestemt ikke prangende (men det er stort set identisk med sidste år; 4,2 og 106,6 hed de to tal i 2008-sæsonen), men de har kun tilladt to rushing touchdowns mod 11 sidste år. Det skyldes selvfølgelig også til dels at forsvaret har større problemer mod kastet og tillader flere touchdowns gennem luften, og jeg har svært ved at forestille mig andet end at de vil få problemer mod Turner, hvis han kan spille op til niveau – noget han dog har kæmpet med i år.

Trupnyt – Dallas Cowboys:
WR Roy Williams gør comeback og RB Felix Jones er ligeledes tilbage efter en skadespause, men han er pt. kun tredjevalg på positionen og vil næppe få mange carries. Han vil til gengæld kunne bidrage som returner.

Trupnyt – Atlanta Falcons:
RB Jerious Norwood er ude på ubestemt tid efter at være blevet skadet mod Bears.

CB Brian Williams blev også skadet mod Bears, og hans skade er så alvorlig at han er ude for resten af sæsonen. Brent Grimes vil dermed starte modsat Chris Houston, og Chevis Jackson rykker op som tredjevalg.

Statistik:
Seneste møde mellem de to hold var i 2006, hvor Cowboys vandt 38-28 i Atlanta. Inden da var seneste møde i 2003, hvor Falcons vandt 23-17 i Dallas.

Cowboys er 4-0 efter bye week de seneste fire år – sidste år vandt de knebent med 14-10 over et svagt Redskins-hold.

Falcons er 7-1 i de seneste otte regular season kampe.

Fremtidige tips

Ekspert Monza-Carrarese
20 dec 15:00
Betvalue
1104%
1,60Betano
Ekspert Lazio - Cremonese
20 dec 18:00
Betvalue
1103%
1,65Betano
Ekspert Kongens nytårstale
31 dec 18:00 1 kommentar
Betvalue
4130%
5,00Unibet
Ekspert Kongens nytårstale
31 dec 18:00 7 kommentarer
Betvalue
5250%
5,00Betano
Ekspert Kongens nytårstale - nævnes
31 dec 18:00 1 kommentar
Betvalue
5152%
8,00Danske Spil
Ekspert Kongens Nytårstale
31 dec 18:00
Betvalue
3120%
2,00Betano
Ekspert Kongens nytårstale - nævnes
31 dec 18:00
Betvalue
4126%
6,00LeoVegas
Ekspert Ender sidst
2 may 16:00 18 kommentarer
Betvalue
3116%
1,94Danske Spil
Ekspert Statsminister
10 nov 20:00
Betvalue
5300%
10,00Unibet
Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Kommentarer

Tilføj kommentar

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.