18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Tips & Spilforslag

Chelsea - Zilina: (AH: -2,5) 2

1,60Pinnacle

Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Det vigtige: Chelsea stiller med et reservehold, som indeholder flere ungdoms-spillere. Det kan ikke andet end rykke chancerne i opgøret væsentligt til MSK Zilinas favør. Når det er sagt, så får det slovakiske mandskab nok en hed aften på Stamford Bridge i London uanset, men deres chancer for at komme hjem med et ”ærefuldt” nederlag må dog være pæne.
Chance (1-X-2) inklusiv handicap
36-0-64%
Betvalue
1102,4%
Spilbar ned til odds
1,56
Rigtig/forkert
Læs Pinnacle-anmeldelse
Betting tip

Spil-form: Jeg har vagt et meget bredt mål-handicap på MSK Zilina her, for trods et ungt reservehold fra Chelseas side, så forventer jeg, at det engelske hold tager sejren. Med MSK Zilina på Asian Handicap +2,5 er der dog plads til, ikke kun at Chelsea vinder, men endda at de vinder med to mål, og stadig vil der være fuld odds-udbetaling.

 

Bedste 1-tals-odds: 1,16 (Pinnacle) – min vurdering: 84 %

Bedste X-odds: 8,50 (Bet24) – min vurdering: 12 %

Bedste 2-tals-odds: 30,00 (Bet24) – min vurdering: 4 %

Fem stærke argumenter for, at skribenten er idiot!: Umiddelbart er der ikke meget, som taler til fordel for dette væddemål, tværtimod. Lad mig hurtigt ridse alle de gode argumenter op for, at dette er et hjernedød spil:

- Chelsea – som oven i købet er på hjemmebane, og hjemmebanen er som oftest meget tung i Champions League - er klasser – adskillige klasser endda – bedre end MSK Zilina.

- Chelsea har indtil nu gjort rent bord i Champions Leagues gruppe F med fire sejre ud af fire mulige – MSK Zilina har fire nederlag.

- Chelsea vandt – uden nogen som helst problemer – det ”omvendte” møde i Slovakiet 4-1.

- I seneste Champions League-optræden blev MSK Zilina fuldstændig udklasseret af Marseille med 0-7, det endda hjemme, mens Chelsea helt efter planen vandt 4-1 over Spartak Moskva.

- Chelsea er ganske vist en smule i krise i Englands Premier League med tre nederlag af de seneste fire kampe, men det er ikke værre, end de stadig topper tabellen. MSK Zilina topper den slovakiske Super-liga, men måtte i weekenden ned 1-2 til Zenica.

Sådan, så er den klaret – skribenten er idiot, Chelsea vinder helt sikkert, og det med adskillige kasser... right!... ?

Måske, måske ikke. Lad os kigge lidt på tingene.

Ungdommen får chancen i stedet for stjernerne: Det er givet, at Chelsea er klasser stærkere end MSK Zilina, men træner Carlo Ancelotti har grundet den allerede sikrede videre-kvalifikation fra gruppen, hvor Chelsea også er 99,9 procent sikker på førstepladsen, samt ikke mindst den seneste tids dårlige resultater i Premier League valgt at give adskillige reserver chancen mod det slovakiske hold. Ancelotti har allerede udtalt, at ungdoms-spillere som Jeffrey Bruma, Patrick van Aanholt, Josh McEachran og Gael Kakuta vil få chancen fra start, og dertil kommer flere øvrige mindre kendte unge folk, som holdes klar i kulissen.

Et interessant citat fra Carlo Ancelotti op til Zilina-kampen er følgende (sakset fra Indkast.dk):

”Vi kan bruge denne kamp til unge spillere, for at give dem erfaring. Vi forventer at tage ét point og det er muligt at vinde.”

Ikke ligefrem en udtalelse, der tyder på den store Chelsea-prioritet for tirsdagens møde med det slovakiske mesterhold.

Det hele ligger til, at det bliver et næsten rent reservehold, Chelsea, stiller op med, og det kan ikke andet end øge MSK Zilinas chancer for i det mindste at opnå et hæderligt nederlag. For taber, det gør Zilina-mandskabet nu nok, uanset det bliver et næsten Chelsea U-hold, de kommer til at møde. Af folk (mestendels reserver) nogenlunde inde omkring Chelseas start-11’er finder man José Bosingwa, Ashley Cole, Michael Essien, John Obi Mikel, Salomon Kalou og Daniel Sturridge i de sandsynlige startopstillinger, som citeres i de engelske medier.

Trupnyt - Chelsea & Zilina: På forhånd var Ancelotti tvunget til at se bort fra Frank Lampard og Yossi Benayoun på midten, da de begge er ude med skader, og ligeledes ville det ligne halsløs gerning, hvis de småskadede John Terry og Alex i centerforsvaret samt venstre-kanten Jurij Zhirkov blev risikeret.

Hvad teamnews angår er der ikke det store at berette fra MSK Zilina-lejren (ikke, hvad jeg har været i stand til at researche mig frem til i hvert fald).

Holdene: Det leder os frem til følgende sandsynlige start-opstillinger:

Chelsea: Ross Turnbull; José Bosingwa, Jeffrey Bruma, Patrick van Aanholt, Ashley Cole, John Obi Mikel, Josh McEachran, Michael Essien, Salomon Kalou, Gael Kakuta og Daniel Sturridge.

MSK Zilina: Martin Dubravka; Stanislav Angelovic, Mario Pecalka, Jozef Piacek, Roman Gergel, Lubomir Guldan, Admir Vladavic, Tomas Oravec, Robert Jez, Babatunde Bello og Momodou Ceesay.

Det store spørgsmål er så, om dette Chelsea-hold er i stand til at vinde med tre mål eller flere? På en god dag, så må svaret være ja, i så fald vinder Chelsea-reserverne med minimum tre kasser. Som bekendt skal alle væddemål imidlertid vurderes i forhold til oddset, og det er oplagt, at med den meget synlige Chelsea-nedprioritering af kampen, så er Zilinas chancer for et hæderligt resultat kraftigt forøgede. Derfor indskud på, at Zilina maksimalt taber med to mål.

For fuldstændighedens skyld skal vi have de to klubbers resultater fra gruppespillet og de seneste præstationer i de hjemlige ligaer med.

Chelsea i CL og PL: Chelsea startede denne Champions League-gruppe F med ude at besejre MSK Zilina 4-1, hvorefter fulgte en 2-0-hjemmesejr over Marseille, en 2-0-udesejr over Spartak Moskva, og senest en 4-1-gevinst hjemme over Spartak Moskva.

Premier League har den seneste måned budt på skuffelser for London-klubben, der efter novembers resultater, et 0-2-nederlag hos Liverpool, en beskeden 1-0-sejr hjemme over Fulham, samt de seneste to nederlag, 0-3 hjemme mod Sunderland og i weekenden 0-1 hos Birmingham, har sat et klart forspring til Manchester United over styr. Rivalerne nordfra er kommet på point-omgangshøjde, og da Arsenal blot er to og Manchester City tre point efter i tabellen, er Premier League sprængt helt åben. I næste weekend venter der Chelsea en vanskelig udekamp mod Newcastle, og det er et opgør, som Ancelottis mænd helst skal have tre point i, hvis holdet skal ind på rette spor igen.

Zilina i CL & den slovakiske liga: MSK Zilina startede sit Champions League-gruppespil med at tabe 1-4 hjemme til Chelsea, hvorefter et 0-3-nederlag ude mod Spartak Moskva, et 0-1-nederlag ude mod Marseille, og senest et forsmædeligt 0-7-nederlag hjemme til Marseille er fulgt.

Sidstnævnte må have gjort rigtigt ondt på selvfølelse og selvtillid, men i det mindste kan MSK Zilina-spillerne glæde sig over, at de i den slovakiske Super-liga har afstukket kurs mod et nyt mesterskab. Godt nok tabte Zilina i den forgangne weekend 1-2 ude til nærmeste forfølger Senica, men der er stadig et hul på seks point i tabellen ned til konkurrenten, og Zilinas generelle statistik i den slovakiske liga på 10-6-1 fejler ikke noget. Bortset fra nederlaget til Senica er formen i orden hos Zilina, der den seneste tid nærmest har vundet samtlige deres slovakiske liga-kampe.

Plet at vaske af... så er spørgsmålet, om evnerne rækker?: Ifølge træner Paval Hapal vil MSK Zilina, selvom deres rolle i gruppe-spillet i praksis er udspillet, tage de resterende kampe 100 procent seriøs, men det kunne man selvfølgelig forvente, at Zilina-træneren ville sige. Mon dog trods alt ikke, Zilina-mandskabet, som kommer i stærkeste opstilling, gerne vil vaske 0-7-pletten fra seneste Champions League-kamp mod Marseille af? Jeg tror det.

Spørgsmålet er selvfølgelig så, om evnerne rækker, men her er det en klar hjælp, at det ikke er Chelseas bedste hold, Zilina kommer op imod.

Absurd? - måske, men ikke desto mindre...: Jeg har for egen rulle ganget tre af fem mulige units efter dette væddemål. Det kan måske lyde absurd i nogles ører, og det er egentlig ikke begrundet i den matematiske værdi, men det er tæt på, at jeg anser dette som det bedste Champions League-spil i denne uge.

Fremtidige tips

Ekspert Kongens nytårstale
31 dec 18:00 1 kommentar
Betvalue
4125%
5,00Unibet
Ekspert Kongens nytårstale
31 dec 18:00 6 kommentarer
Betvalue
5250%
5,00Betano
Ekspert Ender sidst
2 may 16:00 18 kommentarer
Betvalue
3116%
1,94Danske Spil
Ekspert Statsminister
10 nov 20:00
Betvalue
5300%
10,00Unibet
Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Kommentarer

Tilføj kommentar

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.