Celtic - PSG
Infokamp
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Verdens dyreste angreb besøger Glasgow
Det taler for Celtic
- Celtic, trænet af kapaciteten Rodgers, er vant til succes i Glasgow – var 17-2-0 (47-8) hjemme i sidste sæsons skotske Premier League.
- I 1. hjemmekamp i sidste sæsons CL-gruppespil fik kelterne 3-3 mod Man City. Det blev desuden til point hos Gladbach og City.
- I fredagens 4-1-sejr hos Hamilton gav Celtic sæsondebut til fløjtalent Roberts (kondition dog ikke 100%).
- Blandt målscorerne i Hamilton, debutant og angrebstalent Edouard, lejet i PSG (må godt spille mod sin ejerklub). 2 mål af Sinclair, kvik kantmand.
- PSG-offensivstjernerne Neymar og Cavani spillede 90 og 78 min i fredagens ligakamp trods landskampe i Sydamerika i midtugen.
- De scorede, og Neymar producerede flotte sukkerballer, men han og holdet var ikke 100% på dupperne. Lille Metz havde 1-1 indtil hårdt dømt rødt.
- PSG har et svagt punkt på den defensive midtbane hvor Motta er langsom og arrogant. Og målmandsposten hvor Trapp droppede i juli, Areola i fredags.
- PSG må som i fredags undvære højrefløj Di Maria (afløser Draxler overbeviste ikke) og nok også midtbane/offensiv-afløser Pastore.
Det taler for PSG
- Den franske storklub (cirka-trupværdi: 521 mio euro*. Celtic: 58) var 2-1-0 ude i sidste sæsons CL-gruppespil og slog så Barca 4-0 hjemme (*2).
- Angrebstortalent Mbappé fik debut (*3) med mål og assist mod Metz. PSG vandt 5-1 (trods indledende besvær). Sparede forsvarere Alves og Silva.
- PSGs helt store sommerindkøb er Neymar, og selv på en halvtung dag for det brasilianske fænomen scorede han 1 og leverede 1 assist.
- I forhold til ligakampen hvor han havde karantæne, råder PSG over den dygtige spilfordeler Verratti.
- Ud over et ret heldigt point mod City tabte Celtic hjemmekampene i sidste sæsons CL-gruppespil, 0-2 mod både Gladbach og Barcelona.
- Celtic fik kun 1-1 i seneste hjemmekamp, mod St. Johnstone før landskampspausen.
- Celtic-angriber Dembele mangler kamptræning efter skade (siden 19/7). Skadestvivl: Kollega Griffiths (2 mål/4 ligakampe, missede fredag).
- Nok stadig ude for Celtic: midterforsvarere Boyata (maj) og Sviachenko (2/8). Der er Simunovic, men ellers kniber det vist med midterforsvarere (*4).
Chancevurderinger
Kom gerne med input
Trupnyt
De vigtigste fravær og tvivl skulle være nævnt ovenfor. Jeg opdaterer efter trupudtagelse, dvs nok mandag aften.
Bud på opstillinger
Tirsdag formiddag
Noter
(*) Måske FOR dyr en trup. UEFA udelukker ikke der vil blive grebet ind over for PSG, for overtrædelse af de finansielle fair play-regler.
(*2) i 1/8-finalen. Tabte så 1-6 i Barcelona, men dels pga hjemmebanedommer, dels pga storspil (og et par feje tricks) af Barca-stjerne Neymar. Der nu spiller for PSG...
(*3) PSG der normalt spiller 4-3-3, prøvede fredag en 4-2-2-2-formation. Med plads til både Cavani og Mbappé i angrebet, støttet af Neymar og Draxler. Gentages det i Glasgow, eller gås der tilbage til 4-3-3? Hvis der skal være plads til Verratti på midtbanen (og det skal der vel?), er det nok det sidste. I givet fald nok med Draxler som offer.
(*4) I fredagens ligakamp prøvede Celtic en formation med tre centralforsvarere bestående af Simunovic + backs Lustig og Tierney. Og så to wingbacks, Sinclair og McGregor.
Kilder
holdnyt.dk, celticfc.net, heraldscotland.com, express.co.uk, dailyrecord.co.uk, psg.fr, leparisien.fr, parisfans.fr, transfermarkt.de
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar