18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Tips & Spilforslag

Caroline Wozniacki - Kim Clijsters

Infokamp

Spiltip af Lars Baes den

Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Finale – hard court – US Open

Dansk deltagelse i en grand slam-finale, hvem havde lige set det komme? Mange har nok haft troen på, at det engang skulle ske, men jeg tvivler på, at mange troede på, at det allerede ville blive en kendsgerning i årets US Open, eftersom medierne har haft travlt med at nedgøre Wozniackis form og niveau op til turneringen. Når spillere taber kampe, hvilket de altid vil gøre, så skal medierne finde årsager, og her har de skudt med spredehagl efter det ene og det andet, som kunne være i vejen med Wozniacki. Er hun tennistræt? Bliver hun kørt for hårdt? Mangler hun en kvalificeret træner? Er hun for defensiv? Er hendes serv for ringe? Er hendes forhånd for dårlig? Bør hendes far have mindre indflydelse? Alle disse spørgsmål har hun sammen med sin stab i løbet af de sidste to uger besvaret på fornemste vis, så mediernes kritik er forstummet, og nu handler det hele igen om, hvor stort et potentiale hun har. For mens en masse andre WTA-spillere bryder sammen under pres fra medierne, egne forventninger, det nationale forbund og fans, så har Wozniacki endnu engang vist, at hun blæser højt og flot på disse ting og koncentrerer sig om sig selv, sin tennis og de positive elementer af tilværelsen. Og netop derfor, selv om medierne med sin tilgang i mange andre tilfælde ville have forpurret muligheden, står Wozniacki nu i sin første grand slam-finale, hvor hun møder en næsten lige så stor overraskelse, comeback-dronningen Kim Clijsters.

ODDS:
Clijsters er med rette gjort til favorit, og jeg vil da godt gå med til, at hun er relativt stor favorit qua sin sejr over Serena og generelle større rutine i disse kampe. Dog skal det huskes, at hun selv kun har vundet én turnering på dette niveau, og jeg synes bookmakerne har gjort hende til for stor favorit. Jeg spiller ikke selv på kampen, da der er for mange ubekendte faktorer til, at jeg kan lave en acceptabel chancevurdering, men jeg kan under ingen omstændigheder se værdi i oddset på Clijsters. Havde de mødt hinanden i første runde, så ville det hos bookmakerne have været en 50/50-kamp, men efter at have slået Williams-søstrene mener man tilsyneladende, det er en 75/25-kamp i Clijsters´ favør. Det er jeg ikke helt med på, da Wozniacki slog Kuznetsova, som spillede mindst lige så godt som begge Williams-søstre gjorde mod Clijsters. Jeg kan dog godt være bekymret for matchup´en på Wozniackis vegne, og derfor hælder jeg som markedet også til Clijsters-sejr. Jeg læner mig tilbage og nyder kampen, og i stedet for at have penge på spil, nøjes jeg med at investere en masse følelser i dansk sejr.
Læs -anmeldelse
Betting tip
Caroline Wozniacki

Nationalitet: Dansk

Alder:19 år

Højde: 177 cm.

Civil status: Ugift

Børn: Nej

Trænere: Piotr Wozniacki, Sven Groeneveld, Michael Mortensen

WTA-rank: 8 (Nr. 6, hvis hun taber til Clijsters og nr. 4, hvis hun vinder)

Højeste WTA-rank: 8

WTA-race: 5

WTA-titler: 6

Karriereindtjening: $ 2,120,497

Spillestil

- Spiller med højre

- Tohåndsbaghånd

Wozniacki er en af de hurtigste spillere på touren. Hun kæmper forbilledligt og tvinger altid modstanderen til at tage et ekstra slag. Hun er en fremragende kontraspiller, har en virkelig flot baghånd både lige på og med spin og specielt long line klæber den sig tit op ad linien. Hendes førsteserv er ok, men andenserven er et område, der kan arbejdes på. Forhånden har været negativt omtalt mange gange, men jeg synes ikke, den er så ringe, som den bliver gjort til. Jo, hun mangler det sidste ift. de bedste powerspillere, når boldene skal slåes fra højt leje med forhånden eller tages tidligt, og det vil være et fint supplement at få til sin "shot selection", men hendes taktik er først og fremmest at drive modstanderne rundt til de laver fejl, og her er hendes forhånd altså ganske brugbar. Den er stabil med god længde og spin, og den er svær for alvor at komme ind på for modstanderne. Det er ikke en forhånd som Dementievas, men den passer fint til Wozniackis taktik, og jeg fryder mig over at se hende i en finale som denne efter hun har modtaget så mange hug af eksperter pga. hendes "uduelige" forhånd. Bare fordi alle andre smadrer igennem på forhånden behøver Wozniacki jo ikke, og jeg foretrækker klart en taktisk brilliant spiller som Wozniacki frem for en russisk slagmaskine, som ser rødt (undskyld ordspillet), så snart boldene kommer over med en smule variation og anderledeshed end de flade powerslag. Sidst men ikke mindst er Wozniacki en af de mentalt stærkeste spillere på touren.


Optakt til turneringen

Som nævnt troede ingen på Wozniacki forud for denne turnering, og jeg hørte bestemt heller ikke til de, der så hende som turneringsvinder eller finaledeltager, men mine bevæggrunde var ikke, at hendes optakt var dårlig, for jeg synes langtfra den var så elendig, som folk gjorde den til. Det er altid farligt at toppe for tidligt, og spillere som Williams-søstrene og Kuznetsova er heller aldrig i topform en måned inden en grand slam. I tre optaktsturneringer tabte hun til Cirstea, Zheng og Dementieva – spillere som alle holder højt niveau og hører til i eller omkring top 20. Ugen inden US Open forsvarede hun så sin titel i New Haven via sejre over blandt andre Pennetta og Vesnina. Hun afgav kun 23 partier i hele turneringen og viste, at hun havde ramt topformen på det helt rigtige tidspunkt.

US Open 2009

Mine bevæggrunde for Wozniacki-deroute før de afgørende runder var, at jeg altid har syntes, hun har manglet noget fart ift. de bedste spillere i de store turneringer – hun har ikke kunne spillet 100 % med i duellerne. Mod Kuznetsova i fjerde runde gik Wozniacki fra pige til kvinde, da hun nede 26 *34 begyndte hun at spille frigjort og frustrere Kuznetsova, som var vildt tændt og faktisk spillede en rigtig god kamp, til at lave fejl. Taktikken blev udført til perfektion, og hun steg en del procenter i min opfattelse af hendes niveau i de store kampe. Derefter har det blot været et spørgsmål om, hvem hun skulle møde i finalen.

Hendes vej til finalen ser således ud:

1. runde: Voskoboeva 64 60

2. runde: Martic 61 60

3. runde: Cirstea 63 62

4. runde: Kuznetsova 26 76 76

Kvartfinale: Oudin 62 62

Semifinale: Wickmayer 63 63

Wozniacki har dermed vundet 11 kampe i træk – hun har kun tabt ét sæt i denne række af sejre!

Karriere

Hun har vundet seks turneringer og været i yderligere fem finaler gennem de seneste 13 måneder, så det er bestemt ikke fremmed for hende at stå i en slutkamp. Hun har dog selvfølgelig aldrig oplevet noget lignende á la US Open-finale, så det er svært at sige, hvorledes hun vil reagere i nat.

US Open: Før denne turnering var hendes bedste exit i 4. runde i 2008.

Australian Open: 4. runde 2008.

Wimbledon: 4. runde 2009

French Open: 3. runde 2008 og 2009

Hard court-statistik

I karrieren: 79-33

2009: 27-9

Kim Clijsters

Nationalitet: Belgisk

Alder: 26 år

Højde: 174 cm.

Civil status: Gift med amerikaneren Brian Lynch

Børn: Jada Ellie Lynch (født feb. 2008)

Trænere: Wim Fiseette

WTA-rank: -

Højeste WTA-rank: 1

WTA-race: -

WTA-titler: 34

Karriereindtjening: $ 14,764,296

Spillestil

- Spiller med højre

- Tohåndsbaghånd

Clijsters er utrolig atletisk og da hun samtidig har et fremragende benarbejde, så er hun en af de spillere, som de virkelige powerspillere har sværest ved at slå igennem. Jeg synes dog, hun bevæger sig bedre sidelæns end fremad. Hun kan spille i højt tempo både med og uden spin, og hun er tilmed dygtig til at udnytte modstanderens fart. Hun kan have en smule problemer med selv at skabe fart, men utroligt nok så virker det som om, at dette er blevet bedre efter hendes comeback. Hun kommer ikke meget frem til nettet, men hun har ganske gode flugtninger og bør i princippet besøge den del af banen noget mere. Hun server udmærket, har rigtig gode returer og mentalt virker hun i endnu bedre forfatning end tidligere. Tidligere havde hun problemer med at komme helt ned til forhånden, når modstanderne slicede derned, men de færreste spiller holder så gode slices, at det skaber et decideret overtag.

Optakt til US Open 2009

Efter at have holdt pause i over to år gjorde hun i juli comeback i den amerikanske holdturnering World Team Tennis. For en måned siden spillede hun så sin "første" WTA-turnering i Cincinatti, hvor hun nåede kvartfinalen efter sejre over Bartoli, Schnyder og Kuznetsova. Safina satte hende dog på plads i kvarten. Den efterfølgende uge slog hun bl.a. Azarenka, før Jankovic stoppede hende i tredje runde efter en helt lige kamp. Flere kampe fik hun ikke spillet inden US Open, og selv om hun fik nogle gode skalpe i de nævnte turneringer, så er det ikke mange kampe at have i rygsækken, når man går ind til en grand slam-turnering. Hun har dog trænet intenst over en længere periode, og da hendes pause trods alt ikke har været uoverskuelig lang, så er der ikke noget mirakuløst ved hendes sejre indtil videre, selv om flere af resultaterne, og måden de er fremkommet på, er temmelig overraskende for de fleste tennisfans.

US Open 2009

Jeg skal gerne indrømme, at jeg har undervurderet Clijsters´ niveau i denne turnering, men hun har simpelthen formået at løfte sit niveau fra kamp til kamp, og specielt har hendes tempo i grundslagene overrasket mig meget.

Semifinalen mod Serena Williams: Jeg var sikker på, Serena ville sætte hende på plads i semifinalen, men Clijsters straffede Serenas andenserv, som ingen andre kan gøre det, hvilket grundlæggende gjorde Serena usikker og bange for at spille sit eget spil. Det er uhørt, at Clijsters dominerer duellerne mod verdens bedste hardhitter, men det var ikke desto mindre dét, der skete, og selv om mange var imponerede over niveauet i kampen, så er jeg langtfra enig. Clijsters var imponerende, men Williams var ustabil, tilbageholdende og usikker. Selvfølgelig var der mange flotte dueller, men det hjælper intet for Williams at vinde en flot duel, hvis hun slår de efterfølgende to bolde i nettet med uprovokerede fejl. Det sidste og allerede meget omdiskuterede parti i kampen fortæller historien meget godt. Serena server ved 46 56 og starter med at slå en nem baghånd i nettet. 0-15. Derefter en god førsteserv, som reelt endte med at være hendes eneste våben sammen med gode returer. 15-15. Endnu en dårlig baghånd i nettet fra Serena giver 15-30. Herefter opstår kaos, da en kvindelig liniedommer dømmer fodfejl på Serenas andenserv. 15-40 og Serena går amok på liniedommeren og truer hende efter sigende med forskellige ting. Referee entrer og bliver i fællesskab med dommeren enige om at give Serena en advarsel. Da hun allerede havde fået en advarsel for at smadre sin ketcher (også noget der viser, at hun slet ikke var sig selv), så måtte hun nu modtage pointstraf, hvilket endte kampen til Clijsters´ fordel. Jeg er faktisk ikke sikker på, at Clijsters ville have vundet kampen, hvis liniedommeren ikke havde dømt fodfejl, hvilket man bare overhovedet ikke gør på det tidspunkt i sådan en kamp. Serena er og bliver den stærkeste spiller i verden i disse situationer og var hun først kommet i tiebreak, så kunne hun sagtens have vendt den kamp. Ikke desto mindre var sejren til Clijsters fortjent, og det var lidt ærgerligt, hun ikke fik mulighed for at vinde kampen på en ordentlig måde.

Hendes vej til finalen ser således ud: 

1. runde: Kutuzova 61 61

2. runde: Bartoli 57 61 62

3. runde: Flipkens 60 62

4. runde: Venus Williams 60 06 64

Kvartfinale: Na Li 62 64

Semifinale: Serena Williams 64 75

Karriere

US Open: Hun har en flot sejrsstatistik i grand slam-turneringer, men faktisk har hun kun vundet én af de store turneringer – US Open 2005, hvor hun slog Mary Pierce i en ensidig finale. Derudover har hun været i én yderligere US Open-finale i 2003, hvor hun tabte til Henin.

Australian Open: Én finale (tabte til Henin) og fire semifinaler er det blevet til.

Wimbledon: To semifinaler.

French Open: To finaler (tabte til Capriati og Henin).

Hard court-statistik

I karrieren: 182-44

2009: 11-2 (inkl. denne turnering)

Matchup:

Det her bliver formentlig den værste matchup i turneringen indtil videre for Wozniacki. Clijsters spiller en smule hurtigere på forhånden, hun laver meget få fejl, og så kan hun returnere Wozniackis andenserv ihjel. Wozniacki skal variere endnu mere, end hun plejer og prøve at mixe det hele op med lidt stopbolde og slices, og så skal hun for alt i verden have gang i sin førsteserv. Derudover er der et håb om, at Clijsters bliver nervøs, da hun trods alt stadig er i gang med et comeback, og måske vil øjeblikket ramme hendes nervesystem hårdere end hos Wozniacki. Jeg tvivler stærkt på, at Clijsters vil være lammet gennem en hel kamp, og jeg frygter, at duellerne bliver udkæmpet på belgierens præmisser, og hvis ikke Wozniacki får gang i de førnævnte områder og tør spille fuldstændigt frit, så kan det blive en kort oplevelse for danskeren. Den gode "nyhed" er, at hun er hamrende mentalt stærk og allerede har været under pres fra publikum mod Oudin, så jeg har faktisk også svært ved at se, hvordan det mentale skulle spænde ben for hende.

Head to head: 0-0

TV:

Hvis vejret holder, hvilket det skulle, så spilles kampen efter Federer-Djokovic på Arthur Ashe Stadium med plads til over 23.000 tilskuere. Federer-Djokovic starter tidligst kl. 22.30 dansk tid (lokal tid kl. 16.30), og jeg vil skyde på, at man ikke går glip af noget, hvis man har Eurosport (som viser dagens herresemifinaler og Wozniacki-Clijsters) kørende fra kl. 01.00.

Fremtidige tips

Ekspert Newcastle - Chelsea
20 dec 13:30
Betvalue
1104%
1,87Betano
Ekspert Monza-Carrarese
20 dec 15:00
Betvalue
1104%
1,60Betano
Ekspert Bournemouth - Burnley
20 dec 16:00
Betvalue
0100%
1,50Betano
Ekspert Manchester City - West Ham
20 dec 16:00
Betvalue
1104%
1,87Betano
Ekspert Lazio - Cremonese
20 dec 18:00
Betvalue
1103%
1,65Betano
Ekspert Tottenham - Liverpool
20 dec 18:30
Betvalue
1105%
1,50Bet365
Ekspert Everton - Arsenal
20 dec 21:00
Betvalue
1102%
1,80LeoVegas
Ekspert Virtus Entella- Südtirol
21 dec 15:00
Betvalue
1105%
1,65Betano
Ekspert Kongens nytårstale
31 dec 18:00 1 kommentar
Betvalue
4130%
5,00Unibet
Ekspert Kongens nytårstale
31 dec 18:00 7 kommentarer
Betvalue
5250%
5,00Betano
Ekspert Kongens nytårstale - nævnes
31 dec 18:00 1 kommentar
Betvalue
5152%
8,00Danske Spil
Ekspert Kongens Nytårstale
31 dec 18:00
Betvalue
3120%
2,00Betano
Ekspert Kongens nytårstale - nævnes
31 dec 18:00
Betvalue
4126%
6,00LeoVegas
Ekspert Kongens nytårstale nævnes
31 dec 18:00
Betvalue
5145%
4,84LeoVegas
Ekspert Ender sidst
2 may 16:00 18 kommentarer
Betvalue
3116%
1,94Danske Spil
Ekspert Statsminister
10 nov 20:00
Betvalue
5300%
10,00Unibet
Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Kommentarer

Tilføj kommentar

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.