Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 54-26-20%
- Betvalue
- 2105,3%
- Spilbar ned til odds
- 1,85
- Rigtig/forkert
Superliga, 1. Runde
Brøndby - AaB. Brøndby spiller om Champions League, udfra AaBs indtil videre, meget ringe transfersaktioner, må man forvente at de igen skal findes i bunden at tabellen.
Brøndby - AaB, hvem er stærkest?
Brøndby har sagt farvel til en stor håndfuld spillere, alle disse - med undtagelse af Wass. Har været uden den store betydning for klubben. Jeg ser Brøndby som et styrket mandskab som det ser ud lige nu, med en spiller der kan føje ekstra kvalitet til en offensiv, der har været i hård modvind.
AaB ligner virkelig et svækket mandskab. De folk som sikrede dem overlevelse; Lumb, Duncan & Zaza har alle forladt klubben og ingen seriøse erstatninger er kommet til. I foråret så jeg Brøndby som det stærkeste mandskab mellem disse to, men nu ligger Brøndby endnu en klasse højere end AaB.
Nu giver 1. Pladsen i Superligaen en direkte plads til Champions League og det er da helt klart det som Brøndby skal sigte efter, jeg tror bare ikke det er realistisk. FCK er stadigvæk to skridt foran. OB ser jeg som et hold på nogenlunde samme niveau som Brøndby, hvem der ender nummer to og tre af de to, ligner et coinflip lige p.t..
Der er trods alt kommet mere ro på i klubben og holdet ser stærkere ud end det længe har gjort, der mangler dog stadigvæk noget bredde og kvalitet, især på angrebsposten. - Alt i alt ser jeg Brøndby som et top tre hold, hvor chancerne for guld er større i år end de har været de seneste 2-3 sæsoner.
Hvor er AaB?
De rutschede op og ned at tabellen sidste sæson og overlevede på andres præmisser. Holdet er svækket og resten af feltet er blevet stærkere. Jeg forventer absolut ingenting af AaB denne sæson, men håber på en overraskelse.
Konklusionen er at de står svagere end de længe har gjort.
Transfers
Brøndby
Ind:
Mikkel Thygesen Er indtil videre den eneste spillet der er kommet til vestegnen, men hvilken en af slagsen. Brøndby har sikret sig en af Superligaens helt store profiler på en fri transfer, fra FC Midtjylland.
Han er en aggressiv og hårdt arbejdende offensiv midtbanespiller, der besidder et hav af kvaliteter. Han må bestemt betegnes som en seriøs trussel for modstanderholdene.
Ud:
Mikkel Bischoff, Ousman Jallow, Bruno og Pierre Kanstrup blev alle en del af slankekuren på vestegnen. De overflødige spillere fra A-truppen er blevet sendt afsted på fri fod, i mens man nu vil satse endnu mere på ungdommen og A-Talent truppen.
Daniel Wass har i længere tid sagt at han ikke er at finde i Brøndby IF efter sommerpausen og allerede før sæsonen sluttede, skrev han under på en femårig kontrakt med Benfica. Et ærgerligt tab for Brøndby men ikke mindst for dansk fodbold. Han var spændene at følge i Superligaen, men tidspunktet var nok inde til et klubskifte.
Azad Corlu der har spillet i Brøndby gennem hele sit liv forlader nu klubben for første gang. Han er blevet sendt til Akademisk Boldklub på en et-årig lejeaftale. Der er næppe mange der kender noget til Corlu, men han har også været langt fra førsteholdet, hvilket også er grunden til et lejeophold.
AaB
Ind:
Nicholas Gotfredsen har fået en kontrakt efter et glimrende prøveophold i det nordjyske. Gotfredsen kommer fra Fremad Amager, så der går nok lidt tid før han har vænnet sig til det højere niveau.
Carsten Christensen kommer fra FC Fredericia og skal nu udgøre den nye målmandsduo i AaB med Nicolai Larsen, efter at Karim Zaza har forladt klubben.
Ud:
Michael Lumb vender tilbage til Zenit efter et godt lejeophold hos AaB. Backen havde en stor andel i nordjydernes overlevelse og må anses som et tab i forhold til det holdkort, man havde i foråret.
Morten 'Duncan' Rasmussen var vel det helt store sccop i foråret og uden ham kunne AaB næppe spille med endnu en sæson i Superligaen. Duncan er dog vendt tilbage til Celtic, som havde lejet ham ud.
Karim Zaza ytrede flere gange sit ønske om at blive i AaB, men fik ikke forlænget sin kontrakt, da klubben mente at det var det rette tidspunkt at skilles meddelte Lynge Jakobsen.
Michael Sten nåede aldrig at få Superliga debut, men spillede fast for AaB indtil hans kontrakt udløb. Han prøver nu lykken i Ventura County Fusion.
Daniel Christensen spillede næsten fast for AaB men fik overraskende nok, heller ikke forlænget sin kontrakt. Det udnyttede Sønderjyske som nu har fået tilgang af den unge spiller med Superliga erfaring.
Trupnyt og forventede startopstillinger:
Brøndby
Andersen - Randrup, Stenderup, Goodson, Frederiksen - Krohn-Dehli, Jensen, Nilsson, Stryger-Larsen - Thygesen - Agger/Bernburg
Skader: Krohn-Dehli (Tvivlsom) og Mathias Gehrt
Ikke tilgængelig: Jatta
AaB
Larsen - Bøgelund, Nielsen, Wæhler, Kristensen - Rolfe, Chanko, Augustinussen, Due - Curth, Helenius.
Skader: Trace og Wurtz
Karantæne: K.E Petersen
Indbyrdes kampe
2011. Brøndby - AaB: 1-2
2010. AaB - Brøndby: 1-2
2010. AaB - Brøndby: 0-2
2010. Brøndby - AaB: 2-0
2009. AaB - Brøndby: 1-2
2009. Brøndby - AaB: 0-2
2009. AaB - Brøndby: 1-1
2009. Brøndby - AaB: 3-3
2009. Brøndby - AaB: 2-0
2008. AaB - Brøndby: 0-0
Jeg forventer helt klart Brøndby som det toneangivende hold her. Hvis de kan starte efteråret, som de sluttede foråret, så bliver det en kamp med rigtig svære betingelser for AaB. Brøndby spiller foran et sultent hjemmepublikum, hvor en sejr over nordjyderne er et must i sæsonåbningen.
Igen er det Scandic som stikker næsen for langt frem. 1,95 synes jeg er rigtig godt betalt her. Gennemsnittet ligger på 1,83 og jeg forventer bestemt heller ikke at dette odds står helt frem til kampstart.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar