18+ | Spil med omtanke | Stopspillet.dk | ROFUS.nu

Tips & Spilforslag : Brighton - Manchester United: Dobbeltchance: 1x

Match center
19. august 2018 kl. 17:00 - Fodbold, England - Premier League
The American Express Community Stadium    Kevin Friend
Opdateret
690
3
0
Profession: Journalist. Uddannelse: cand.oecon og skolelærer.
Har de seneste 17 år beskæftiget sig professionelt med sports-betting med plus på kontoen.
Været spilekspert og spilredaktør hos Berlingske Tidende, Ritzaus Bureau, B.T. samt de seneste syv år TIPS-bladet.
Indstiftede ved årsskiftet 2004/05 på TIPS-bladet det såkaldte Hitrate-regnskab, som løbende monitorerede tilbagebetalingen af væddemåls-anbefalinger.
Resultat 2005: 108,0 %.
Resultat 2006: 113,1 %.
Resultat 2007 (første halvår, indtil start på BetXpert): 129,5 %

Har de seneste fem år været bosiddende fifty/fifty på bookmaker-øen Malta, bl.a. som konsulent for bookmakerfirmaer, og i den italienske fodbold-metropol Milano.
Sprog: Dansk, engelsk, tysk, fransk, spansk og italiensk.
Speciale-område: Fodbold.
Med baggrund i de foregående års regnskaber må det ultimative "jagt-område" beskrives som Europa Cup’en. De seneste syv år har med én sæsons undtagelse givet solidt overskud i Champions League, UEFA Cup og Intertoto Cup. Specielt sommeren/det tidlige efterår er traditionelt overskudsgivende, hvilket vil sige Intertoto Cup’en, kvalifikationen til Champions League samt kvalifikationen og hovedturneringens 1. runde i UEFA Cup’en.
Andre fodbold-områder med traditionelt godt afkast: Landskampe, Italien, Østeuropa, Latinamerika.
Vis mere
Vis mindre
Annonce - Denne side indeholder reklamelinks*. Spillemyndighedens hjælpelinje: stopspillet.dk
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+
Kommentarer (3)
Chance (1-X-2): 20-28-52%
Betvalue: 103,20%
Spilbar ned til odds: 2,08
Rigtig/forkert: 3-2
Bwin Spil nu hos Bwin
Brighton har haft ”bedste transfer-vindue af samtlige Premier League-klubber”, siger mange eksperter. Der er på papiret ingen tvivl om, at Man. U fremstår som favorit i denne kamp, men Uniteds form ser lige nu ringe ud.
Det taler for
  • Manchester U virker meget langt fra formen. Indsatsen i premieren mod Leicester var under alt kritik, og United var decideret heldig med at vinde.
  • United har adskillige spillere ude med skader, eksempelvis Antonio Valencia, Diogo Dalot, Marcos Rojo, Nemanja Matic og Andèr Herrera.
  • Mange Manchester U-spillere var med ved VM og har nu tvivlsom form. Jesse Lingaard er først i denne uge vendt tilbage efter forlænget sommerferie.
  • Især på back-pladserne har Manchester U problemer. Mod Leicester blev Matteo Darmian til højre og Luke Shaw til venstre adskillige gange udstillet.
  • Havde det ikke været for en fantom-indsats af målmand David de Gea, hvade der været no-way, Manchester United havde vundet i første spillerunde.
  • Brighton beskrives af flere eksperter som havende haft det bedste sommertransfer-vindue af samtlige Premier League-klubber.
  • Fordelen af hjemmebane var sidste sæson af meget stor betydning for Brighton. Hele 73 procent af holdets point blev hentet hjemme.
  • Brighton vandt sidste sæson hjemmekampen mod Manchester United 1-0, så det kan godt lade sig gøre.
Hold øje med
  • Brighton spillede temmeligt ringe i sæsonpremieren mod Watford. Især var det beskræmmende, hvor lidt Brighton kom frem til offensivt.
  • Brightons vigtige højre back, anfører Bruno Saltor, måtte undgå efter 25 minutter mod Watford, og han når sandsynligvis ikke at blive klar.
  • Med mange nye spillere i Brighton bør man ikke forvente, tingene falder i hak for alvor før et stykke inde i sæsonen.
  • Når man sammenligner Brighton og Manchester Uniteds spillertrupper, så er der naturligvis ingen tvivl om, at favoritrollen skal tilhøre Manchester U.
Oddsmarked

Oddsene-movements i denne kamp har været lidt op-og-ned i begge retninger, men rykkene har typisk kun været med et par ”klik”, så i virkeligheden er der ikke det store at berette. Den seneste tendens synes at gå i retning af et lille fald i odds Brighton-vejen, men dog stadig ikke med det helt store. Det skal blive interessant at se, hvad der sker på markedet henover weekenden.

Spilform: Jeg er så afgjort på Brighton-siden i denne her, det er ikke problemet, men hvordan skal Brighton spilles? De to linjer, der er tættest på 2,00-pejlemærket, er +0.5 og +0,75-linjen, og jeg har bestemt mig for det højere odds på førstnævnte. Da Brighton på asian handicap +0,5, Brighton på europæisk handicap 1-0 og en 1X-double alle er ét og samme spil, er det ligegyldigt, hvilken af spilformerne, jeg vælger (når blot oddset er det samme, forstås). Man noterer sig i øvrigt, at bwin’s 2,15-betaling for Brighton på en 1X-double er to ”klik” bedre betalt, end hvad man på asian-markedet kan få for det tilsvarende Brighton på asian handicap +0.5.

Bedste betaling for Brighton til ikke at tabe på en 1X-double: Odds 2,15 hos bwin, 2,12 Unibet.

Mine procenter for 1X2:
1: 20 %
X: 28 %
2: 52 %

Dårlig Brighton-sæsonpremiere: Det var ikke særligt inspirerende, hvad Brighton foretog sig i seneste weekends sæsonpremiere ude mod Watford, der blev tabt 0-2, men ingen grund til virkelig uro, for det har hele tiden stået klart, det det bliver primært hjemme, Brighton skal sætte sejrene ind. Sidste sæson scorede Brighton således hele 73 procent af holdets point på hjemmebane.

Også dårlig United-sæsonpremiere – men nok så vigtigt tre point alliegevel: Manchester United startede efteråret med en smal 2-1-hjemmesejr over Leicester. Det efter elendigt spil i og en kamp, hvor United var virkelig heldig, men det er de tre point, der er vigtige, og United vil til denne sæson være meget fokuseret på ikke at sætte unødigt til mod Premier Leagues mindre mandskaber, noget der i sidste sæsons direkte konkurrence mod Manchester City kostede dem dyrt. Sidste sæson tabte Manchester United udekampe til hold som Huddersfield, Newcastle og Brighton, samt satte point til mod West Ham og Leicester.

Manchester United lige nu (sæsonen kommer for tidligt): Men ét er gerne at ville noget, noget andet at magte det. Og lige nu og her er det langt fra sikkert, at Manchester United vil være i stand til at performe bedre mod Premier Leagues mindre mandskaber, end de gjorde sidste sæson, snarere tværtimod.

Manchester United ligner nemlig et mandskab, for hvem sæsonstarten kommer alt for tidligt. United har haft adskillige spillere med til sommerens VM-slutrunde, og en mand som Jesse Lingaard er eksempelvis først vendt tilbage fra endt sommerferie i denne uge. Mange spillere hos United slås derfor naturligt nok med manglende form, og bedre blev tingene ikke af, at Uniteds trænings- (og PR-) tur til USA mest af alt kom til at ligne et ligegyldigt medieshow, hvor United oven i købet fik seks mand på skadeslisten.

Så det er ikke nemt lige nu for United-træner José Mourinho. ”The Special One” slås med store problemer i spillertruppen, og især på back-pladserne ser det skidt ud. De to normale højre backs, anfører Antonio Valencia og Diogo Dalot, er begge ude med skader, og Matteo Darmian gjorde det katastrofalt ringe på pladsen mod Leicester. Det gjorde hans kollega på venstre back-plads, Luke Shaw, også, og havde det ikke været for en fantom-indsats af målmand David de Gea, så havde der været no-way, United havde vundet den kamp.

Med mange folk forsat ude og med mange spillere ude af form har Mourinho et stort puslespil at løse, og skal Brighton nogensinde have chance for at besejre Manchester United, så ligner det at være netop nu. Og ikke, at det ikke kan lade sig gøre, for sidste sæson tog Brighton med en 1-0-sejr faktisk også alle tre point på hjemmebane mod United.

Heller ikke alt Brighton-nyt er godt nyt: Det sagt, har Brighton dog også deres problemer, og det største er, at højre back og anfører Bruna Saltor sandsynligvis må sidde over med en skade. Brighton spil i premieren mod Watford brød totalt sammen, da Saltor efter 25 minutter måtte forlade banen, men i det mindste er det godt nyt i, at til denne kamp er den kompetente nyerhvervelse Martin Montoya klar til at tage over på pladsen.

Samlet vurdering: Brighton ser på papiret klart forstærket ud til denne sæson, og selvom man ikke kan forvente, tingene for alvor begynder at falde i hak før et stykke inde i efteråret, så virker de lige nu meget bedre rustet som hold end Manchester United. Især kan det bliver spændende at følge den nye iranske stjerne, Alireza Jahanbakhsh, der i sommerpausen er kommet til fra AZ Alkmaar. Jahanbakhsh var topscorer i sidste sæsons hollandske Eresdivisie, og han fik i sæsonpremieren mod Watford de sidste 20 minutter på banen. Det forventes mod United, at han er inde fra start.

Overordnet set skal Manchester United selvfølgelig være favorit i en kamp som denne, anderledes kan det næsten ikke være, men jeg kan ikke sige mig fri for betragtningen, at med de odds, markedet fremviser, ja så må der være værdi, og det pæn klar værdi endda, Brighton-vejen.

Situation – Brighton: Efter succesfuldt at have overlevet sit første år i Premier League er det lykkedes for Brighton at holde fast på alle sine stamspillere, det ikke mindst fordi træner Chris Hughton har lagt et stort stykke arbejde i at gøre alle væsentlige spillere i truppen glade og tilfredse.

Eksperter har peget på, at Brighton faktisk har haft et af de bedste sommertransfer-vinduer blandt alle klubber i Premier League. Ankomst af to nye målmænd betyder gardering for det normale førstevalg mellem stængerne, Matthew Ryan, tre potentielle nye startere i forsvaret, Leon-Aderemi Balogun, Martin Montoya Torralbo og Bernardo da Silva Junior, en ny central midtbanespiller i form af Yves Bissouma, en opsigtsvækkende signing af den særdeles lovende og alsidige offensivspiller Alireza Jahanbakhsh, der har vist, at han kan score mål, og også to nye centerforwards har afgjort løftet spillertruppens kvalitet. Desuden har det, hvilket er næsten uvurderlig over en så lang og hård sæson som den engelske, skabt en bredde og dybde på holdet, som mange af konkurrenterne må misunde.

Ligesom sidste sæson forventes det, at Brighton ville spille 4-4-1-1 som udgangssystem, men det faktum, at både Pascal Gross, Anthony Knockaert og Jahanbakhsh må forventes at blive faste startere bag Brightons enlige angriber, antyder, at Brighton besidder et stort potentiale i spillet på den sidste tredjedel af banen. Førnævnte trekløver er også tre meget hurtige spillere, og det ligner derfor, at Brighton kan blive dødensfarlige på hurtige kontraangreb.

Chris Hughton har brugt meget af pre-season træningen til at få indarbejdet holdets dødbolde, og da de tre foretrukne centerforsvarere, Shane Duffy, Lewis Dunk og Balogun, alle er høje spillere, kan dette blive yderligere et våben.

Den eneste lille bekymring, man kan have på Brightons vegne forud for sæsonen, er den manglende tilstedeværelse af en velafprøvet og driftssikker målscorer. Ingen af klubbens nu i alt fem centerforwards har særlig imponerende scoring statistics, så det er ikke utænkeligt, at man i løbet af sæsonen vil få Jahanbakhsh at se i rollen som en slags ”falsk nier”. Iraneren var topscorer i sidste sæsons hollandske Eresdivisie, så han ved, hvor målet står.

Brightons overordnede sæsonmål er at overleve endnu en sæson i Premier League, men med et fantastisk vellykket transfervindue håber man at kunne nå endnu højere, dvs. drive det til en midterplacering. Det virker dog ikke helt troligt. Selvom det skulle lykkes for Brighton at holde sig fri af nedrykningsfare, så har holdet fortsat næppe klassen til en Top-10 placering, så det bliver formentlig til en sæson i nederste halvdel af Premier League-tabellen. Jeg tror ikke, Brighton rykker ud, men holdet kan endnu ikke sige sig fri at at være i risiko-zonen. En placering et sted fra nummer 12 til 16 i Premier Leagues slutstilling virker som det mest sandsynlige.

Form & seneste resultater – Brighton: En ringe indsats, anderledes kan det ikke siges, fra Brightons side i seneste weekends sæsonpremiere ude mod Watford. Ikke kun tabte Brighton 0-2, de formåede praktisk taget ikke at komme frem til afslutninger overhovedet. 

Der er dog ting, der kan fungere som forklaringer. Brigton løb allerede i det 25. minut ind i problemer, da højre back og anfører Bruno Saltor Grau måtte forlade banen skadet.

Brighton sloges med problemer på højrekanten kampen ud, det ikke kun defensivt, men også fremad banen. Generelt var det dog beskæmmende hvor lidt, holdet var i stand til at udrette offensivt.

Situation – Manchester U: Det overordnede indtryk i Manchester United på trods af sidste sæsons ret beset tilfredsstillende andenplads i Premier League er, at træner José Mourinho, og det siden januar, har brugt meget af sit krudt på at lægge sig ud med klubledelsen og flere af hans spillere.

Manchester Uniteds chef-scout, Javier Ribalta, har forladt klubben, og forudsigeligt har Uniteds transfer-aktivitet været begrænset. Og én ting, Mourinho synes at have ret i, er, at hvis United drømmer om at vinde mesterskabet, så kræves der et mindre mirakel. Det fordi, lader man blikket vandre ned over topklubbernes spillertrupper, så synes Manchester U ikke i stand til at konkurrere med ikke kun Manchester City, men ej heller med Liverpool.

Både Anthony Martial, Paul Pogba, Matteo Darmian og Marcos Rojo har gentagne gange været sat i forbindelse med andre klubber, hvilket er et typisk tegn på uro og utilfredshed i omklædningsrummet. Og af nye folk i United ligner det kun, at Fred kan se frem til at blive stamspiller. Ikke en udvikling, der går den rigtige vej.

De tidligere spillerunder i efteråret vil sandsynligvis også blive påvirket af, at Manchester United havde mange spillere afsted til VM-slutrunden i Rusland, og på holdets træningstur til USA måtte seks spillere tilføjes på skadeslisten.

Med en relativ smal trup forventes Mourinho ikke desto mindre at måtte rotere, når efterårets Champions League-gruppespil starter, men det sagt, har United stadig en imponerende start-11’er, det forudsat alle mand er klar og i form. Marcus Rashford og Alexis Sanchez er de naturlige valg til de offensive kantpositioner, mens centerforward Romelu Lukalu forhåbentligvis kan udvise en lidt højere eksekveringsfrekvens, når det kommer til de store kampe. Pogba, vil Mourinho ikke have går nogle steder, men den hyper-sensitive franskmand har kontinuerlige problemer med den engelske presse, som har haft vanskeligt ved at forstå, at han er guds gave til fodbolden i særdeleshed og verden i almindelighed. Det kan blive vigtigt, at Pogba i fremtiden holder fokus i stedet for bruge allehånde undskyldninger for at lade sig distrahere. Som VM-slutrunden beviste, er han jo en verdensklassespiller, når tingene rundt omkring ham klikker og han i øvrigt føler sig godt tilpas.

Fred, Marouane Fellaini og Andèr Herrera udgør et solidt fundament i midtbanens maskinrum, og der ikke synes grund til at antage andet, end at keeper David de Gea bare vil fortsætte sine generelt fremragende præstationer med adskillige ”clean sheets” til følge. Med det sagt, så ser United forsvarsmæssigt dog lidt svagere ud til denne sæson. Ofte skadede Luke Shaw og den omskolede midtbanespiller Ashley Young er de to oplagte muligheder på venstre back-plads, mens begge højre backs, Antonio Valencia og Diogo Dalot, er startet efteråret med skader og må belave sig på at skulle bruge en del af sæsonen på at komme tilbage i form.

Den naturlige sæson-ambition i en klub som Manchester United er mesterskabet, men Mourinho har det med at opføre sig som en af de beklagende gamle mænd fra balkonen i Muppet Show, og mange af hans spillere synes utilfredse med situationen i klubben. Dette, plus det faktum, at United ikke har hentet nye folk af betydning ind, gør, at det meget vel kan blive til en placering udenfor Top-4 for dem. Decideret at spå dem uden for Top-4 vil jeg dog ikke, men det ligner mest et sted fra nummer tre til fem, måske endda blot seks, for Manchester United denne sæson.

Form & seneste resultater – Manchester U: For José Mourinho har resultatet altid været det vigtigste, og på den baggrund var premiere-weekendens 2-1-sejr hjemme over Leicester fin nok, men det var så også nærmest det eneste, der var godkendt.

United fik en drømmestart med et tilkendt straffespark efter blot to minutter, men måtte generelt prise sig lykkelig over en storspillende David de Gea i målet, der adskillige gange ved stillingen 1-0 måtte redde kastanjerne ud af ilden for Uniteds forsvar. Især på kanterne af forsvaret, hvor Matteo Darmian til højre og Luke Shaw til venstre gang på gang blev overspillet, gik det galt.

En del af forklaringen for Manchester Uniteds pauvre spil er naturligvis, at Mourinho her i sæsonstarten ser sig nødsaget til at eksperimentere og også rotere temmeligt voldsomt.

Ikke kun slås United med skader, men har haft mange spillere med til VM-slutrunden, og de er langt fra alle tilbage på ønskelig fitness- og form-niveau.

Trupnyt – Brighton: Det virker ikke sandsynligt, at anfører og højre back Bruno Saltor når at blive klar, hvilket sandsynligvis betyder, at sommerens nye signing, Martin Montoya, får chancen på pladsen. Seneste weekend lod en skadet Saltor sig erstatte af Gaëtan Bong Songo, men det eksperiment gik ikke særligt godt og vil næppe blive gentaget.

Bruno Saltor ikke dømt totalt ude, men det mest logiske er dog, at han ikke når at blive klar. Ligeledes ligner det også, at de to angrebsreserver José Izquierdo Mena og Florin Andone heller ikke når at blive deres småskader kvit, men det er ikke af den store betydning.

Trupnyt – Manchester U: José Mourinho må se bort fra en del skadede spillere, det reserve-keeper Sergio Romero, de to højre backs Antonio Valencia og Diogo Dalot, den alsidige centrale forsvarer Marcos Rojo, samt de to midtbanefolk, Nemanja Matic og Andèr Herrera, der alle er ude med skader.

Derudover skal vi have med, at den offensive midtbanemand Jesse Lingaard først i denne uge er vendt tilbage fra en forlænget sommerferie, og at hans form derfor må anses som særdeles tvivlsom, hvorfor Mourinho sandsynligvis ikke vil bringe ham i spil.

Kigger vi på kampen mod Leicester for en uge siden, så kan Mourinho umuligt have været tilfreds med Marcus Rashfords centerforward-indsats, så det virker troligt, at Romalu Lukaku bliver prøvet af fra start, det selvom hans form næppe kan være den bedste.

Udover Rashford spillede også de to backs, Matteo Darmain til højre og Luke Shaw til venstre, forfærdeligt seneste weekend, men i det mindste scorede sidstnævnte et vigtigt sent mål, og på den baggrund er det tænkeligt, han beholder sin plads på holdet. Visse engelske medier spekulerer derimod i, at Darmian vil bive erstattet af Ashley Young, der ganske vist normalt hører til på den anden side af banen og derudover umuligt ej heller kan være i bedste form, men Mourinho har problemer på backpladserne, og det kan blive løsningen.

Holdene: Mit bud på de sandsynlige startopstillinger:

Brighton (4-4-1-1): Mathew Ryan; Martin Montoya Torralbo, Shane Duffy, Lewis Dunk, Bernardo da Silva Junior, Alireza Jahanbakhsh, Dale Stephens, Davy Propper, Solly March, Pascal Gross og Glenn Murray.

Manchester U (4-3-3): David De Gea; Ashley Young, Eric Bailly, Victor Lindelöf, Luke Shaw, Fred, Andreas Pereira, Paul Pogba, Juan Mata, Romelu Lukaku og Alexis Sanchez.

Kilder

SoccerWay, SoccerInternational, diverse britiske medier og klubbernes hjemmesider.

  • Stort spiludbud
  • Fremragende livebetting-sektion
  • Stærk mobil platform

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.

Fremtidige tips

I morgen
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
14:00 Celta Vigo - Las Palmas: 1
1,77
Placer Bet
16:00 Sheffield U. - Burnley: 2
2,40
Placer Bet
16:00 Luton - Brentford: Flest hjørnespark Luton
2,05
Placer Bet
20:45 Verona - Udinese: Under 2,5 Mål
1,68
Placer Bet
Søndag 21. April 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
12:30 Sassuolo - Lecce: Over 9,5 Hjørnespark
1,83
Placer Bet
14:00 Viborg - Lyngby: 1
1,82
Placer Bet
14:00 Hvidovre - Vejle Boldklub: 2
2,28
Placer Bet
14:30 Everton - Nottingham F.: Over 0,5 Callum Hudson-Odoi skud på mål
2,25
Placer Bet
16:00 Aston Villa - Bournemouth: Over 4,5 Antal hjørnespark udehold
2,02
Placer Bet
16:00 FC København - Silkeborg IF: (AH: +3,0 Hjørnespark) 2
1,85
Placer Bet
17:00 Sandefjord - Lillestrøm: 2
2,40
Placer Bet
18:00 Brøndby IF - FC Midtjylland: Over 0,5 Dario Osorio skud på mål
1,83
Placer Bet
19:30 Freiburg - Mainz 05: 2
2,70
Placer Bet

Kommentarer

Feedback