18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Match center
Annulleret
Tips & Spilforslag

Besiktas - Galatasaray: (AH: 0,0) 1

Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Et stort opgør venter søndag aften mellem de to Istanbul klubber Besiktas og Galatasaray på Inønü Stadium. Et opgør hvor Besiktas rent statistisk set allerede er lidt foran i forhold til chancevurdering af kampen. Besiktas har nemlig vundet de tre seneste opgør imod Galatasaray i den tyrkiske Süperlig og har kun tabt et af opgørene de seneste ni år på Inønu Stadium.

Men, der skal selvfølgelig ikke kun gå statistik i den. Galatasaray har været ude i en hård kamp i Spanien mod Atletico Madrid hvor de forøvrigt flot spillede 1-1, men har returopgør næste torsdag, samtidig kæmper truppen også med en del skader hvor nogle nye er fremkommet efter kampen mod Atletico Madrid. En del af tankerne vil nok være rettet mod Euroleague kampen i næste uge mod Atletico Madrid. Det kan med stor sandsynlighed betyde noget i denne kamp.

Besiktas eneste håb om at vinde trofæ i denne sæson er den tyrkiske Süperlig som de vandt sidste år sammen med den tyrkiske pokal. Det blev dog en stor skuffelse spille og resultatmæssigt i sidste uge hvor de tabte på udebane imod Gaziantepspor.

De har dog i denne kamp en god mulighed for at vaske skuffelsen af sig imod et måske træt, skadesramt og Euroleague spillende Galatasaray hold.


Jeg vælger dog at gardere mig i tilfælde af at kampen ender uafgjort og spiller derfor asian 0 til ok odds 1.71 hos Betsafe. Det er stadig et topopgør og muligheden for en uafgjort kan godt lure i baggrunden.


Chance (1-X-2) inklusiv handicap
43-29-28%
Betvalue
1102,5%
Spilbar ned til odds
1,65
Rigtig/forkert
Læs -anmeldelse
Betting tip
Besiktas nr. 5. Hjemme 6-2-2, 15-6

En virkelig skidt kamp i sidste uge af de forsvarende mestre der spillede på udebane i Gaziantep mod Gaziantepspor hvor man tabte med 2-0. Det var i det store hele Gaziantep der havde styr på begivenhederne og egentlig burde kampen nok have endt 3 eller 4-0. Besiktas forsvaret virkede virkelig ustabilt og man kunne egentlig se at Besiktas har været berørt af midterforsvar Matteo Ferraris skade. Men, også på det offensive plan skabte Besiktas alt for lidt. Det var faktisk først da angriber Nobre kom ind at der kom et par chancer til de "sorte ørne". En del tyrkiske sportsjournalister vil nok mene at den offensive tamhed skyldes alle defensive orienteret midtbanefolk som er decideret arbejdsmænd og ikke de store kreatører. Det kan dog også være en del af Besiktas problem i denne sæson at der mangler en spiller der kan skabe chancerne. Det burde være den dyre brasillianer Tabata der blev købt som Besiktas 10'er. Men, han har endnu ikke helt kunne leve op til de forventninger. Han er en spiller der virkelig kan noget med bolden og har nogle gode skud osv. Men, han mangler tiden til egentlig helt at finde sig selv og tiden den har man altså ikke i en tyrkisk storklub som Besiktas.

Det har måske været meget mærkeligt for nogle mennesker at følge Besiktas som ugen før vandt 4-1 på hjemmebanen over Genclerbirligi at se dem i kampen mod Gaziantep. Men, man skal egentlig ikke tage fejl af kampen mod Genclerbirligi for der spillede Besiktas bestemt heller ikke suverænt som cifrene egentlig antyder. Det var mere på bekostning af at Genclerbirligi mandskabet mistede koncentrationen og på nogle individuelle præstationer at Besiktas fik formået at score fire mål. Men, måske også fordi at Besiktas formåede at score det første mål på Inønü og når det sker vinder Besiktas altid(sådan statistisk set). De to tabte kampe hvor man har været bagud har man tabt mens de to uafgjorte er endt i nulløsning.

Besiktas har stadig det bedste forsvar i Tyrkiet hvor man kun har indkasseret 13 mål i 20 kampe. De har også de to bedste midterforsvarer i Tyrkiet ifølge den store majoritet af sportsjournalister. Det drejer sig om Sivok og Ferrari. En glædelig nyhed for Besiktas er at Ferrari vender tilbage i dette opgør.

Men, det bliver dog nok en helt anderledes kamp imod Galatasaray hvor motivationen tit er anderledes end til de andre kampe i den tyrkiske Süperlig. Det er også i en kamp hvor Besiktas egentlig har et godt tag på "løverne" fra Istanbul i de seneste tre sæsoner. Det bliver også en kamp hvor fan opbakningen nok vil være på det højeste. Men, i princippet betyder fan opbakningen heller ikke det store i disse kampe selvom nogle måske vil mene noget andet og måske henvise til Fenerbahces store overtag imod Galatasaray på hjemmebanen Sükrü Saracoglu. De tyrkiske spillere i de store klubber er generelt vant til de store kogepunkter på de forskellige stadiums i Tyrkiet.




Trupnyt

Besiktas kan stille med stærkeste trup i denne kamp - ingen skader eller karantæner. Matteo Ferrari(fast/forsvar) vender nemlig tilbage i dette opgør. Derudover er målmand Rüstü Recber også klar. Han var skadet tidligere på ugen.

Forventet holdopstilling

Rüstü, Ibrahim Toraman, Sivok, Ferarri, Ibrahim Uzulmez, Ernst, Fink, Nihat, Yusuf, Tabata og Bobo.




Galatasaray nr 1. Ude 6-1-3, 17-14

"Løverne" fra Istanbul spillede i sidste uge ikke kamp, da de skulle møde tvangsnedrykket Ankaraspor. Måske en lille fordel, da holdet den efterfølgende uge spillede Euroleague mod Atletico Madrid hvor kampen endte uafgjort 1-1.

Kampen i Madrid startede med et nervøst Galatasaray hold der jo længere kampen skred blev bedre og bedre. Det var især i anden halvleg at Galatasaray gjorde en god figur og også fik scoret med Keita der nok var en af de vigtigste offensive brikker. Derudover må man sige at Lucas Neill også klart var en af de bedste på holdet hvor han fik sat en fod rigtig hver gang. Et godt udgangspunkt før returkampen på Ali Sami Yen i næste uge. Det er nok også der hvor tankerne må ligge pt. Det er ikke fordi at man for eksempel undervurderer den tyrkiske Süperlig, men er der en ting man gerne ser i bestyrelsen og blandt fans hos Galatsaray er det dette Euroleague trofæ. Det er heller ikke fordi at der ikke bliver talt om det.Truppen har man til at komme langt i denne europæiske turnering og har købt en del kvalificerede spiller til dette formål. Men, man kæmper også med en del skader. Jeg er personlig meget spændt på at se hvordan Galatasarays startopstilling kommer til at se ud imod Besiktas. Det kan være at Rijkaard måske sparer nogle spillere der er småskadet eller lign. forud for opgøret mod Atletico Madrid.

En anden ting der måske bliver spændende at følge i denne kamp er Galatasarays fysiske styrke. Hvordan den står til? Har man kræfterne i denne kamp? Jeg vil dog vove at påstå at slår Rijkaard Besiktas samtidig med at han kommer videre i den europæiske turnering så vil han fremover blive en meget populær mand. De tyrkiske hold har nemlig generelt de store besværligheder med at spille to kampe på en uge.

En anden ting der måske vil gøre Rijkards job surt hos Galatasaray er nok en mulig eliminering i den europæiske turnering. Han vil virkelig gå en svær tid i møde hvis Galatasaray skulle ryge ud af den europæiske turnering. En af de store forventninger da Rijkard kom til klubben var nemlig europæisk succes.

Men, Rijkard har problemer for tiden. Det er dog mere taktiske end at have journalisterne på nakken af sig. Galatasaray mangler nemlig en decideret angriber. Det har skiftet lidt i de seneste kampe med både Arda og Keita der egentlig normalt ikke spiller på forward pladsen.Det har heller ikke været den store succes at have hverken Arda eller Keita på den plads. Men, egentlig et stort problem at et storhold som Galatasaray mangler en angriber. Det er også et problem der hurtigt kan ses ved et kig på statistikkerne der viser at Galatasaray i første halvdel af sæsonen scorede i snit 2.1 mål pr. kamp. Men, i de seneste tre kampe er der kun scoret tre mål sammenlagt.

Trupnyt

Galatasaray mangler stadig sine stjernespillere. Det drejer sig om angriber Milan Baros (fast/angriber) der har været ude siden det første opgør imellem Galatasaray-Besiktas. Harry Kewell (fast/midtbane) er også stadig ude med en skade. Derudover er Sabri Sarioglu(fast/forsvar) tvivlsom op til dette opgør. Det samme er gældende for den nyindkøbte angriber Jo der dog i i de seneste meldinger nok ventes klar i truppen.
Gøkhan Zan(fast/reserve/forsvar) er definitivt ude af dette opgør på grund af en skade som han har haft i et stykke tid.

De to nyeste der er tvivlsomme til opgøret mod Besiktas er Caner(forsvarsspiller/fast/reserve) og Elano(fast/midtbanespiller). Det ventes at blive offentliggjort lidt før kampstart om disse to er med mod Besiktas, men der er nok en god sandsynlighed for at især Elano starter inde i forhold til de sidste meldinger.. Det kan dog godt være at Caner alligevel bliver frosset ud og starter på bænken på grund af hans udisciplinære opførsel i kampen mod Atletico Madrid da han blev udskiftet i kampens 37 min.


Forventet holdopstilling

Leo Franco, Ugur, Neil, Servet, Hakan Balta, Mehmet Topal, Mustafa Sarp, Elano, Giovanni Dos Santos, Arda og Keita.









Fremtidige tips

Ekspert Monza-Carrarese
20 dec 15:00
Betvalue
1104%
1,60Betano
Ekspert Kongens nytårstale
31 dec 18:00 1 kommentar
Betvalue
4125%
5,00Unibet
Ekspert Kongens nytårstale
31 dec 18:00 7 kommentarer
Betvalue
5250%
5,00Betano
Ekspert Kongens nytårstale - nævnes
31 dec 18:00
Betvalue
5152%
8,00Danske Spil
Ekspert Kongens Nytårstale
31 dec 18:00
Betvalue
3120%
2,00Betano
Ekspert Ender sidst
2 may 16:00 18 kommentarer
Betvalue
3116%
1,94Danske Spil
Ekspert Statsminister
10 nov 20:00
Betvalue
5300%
10,00Unibet
Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Kommentarer

Tilføj kommentar

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.