18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Tips & Spilforslag

Benfica - Bayern München

Infokamp

Estadio da Luz Björn Kuipers
Spiltip af Jens Bøye den

Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Kvartfinale, returkamp.

Mange havde regnet med tæv til Benfica i 1. kamp, men Bayern vandt kun 1-0. De stærke tyskere (stadig forsvarssvækkede) er naturligvis favoritter, men portugiserne var farlige i München og bør også være det hjemme, selv uden topscorer Jonas.

DET TALER FOR BENFICA

  • Benfica voldte Bayern en del besvær i Tyskland med en kompakt defensiv, kamp- og kontraklar midtbane og to angribere der gik efter målet (*1).
  • 0-1-tabet i Tyskland har næppe fjernet portugisernes tro på at Bayern kan slås (med lidt held).
  • Benfica har 7 ligasejre i træk, senest lørdag hvor angriberne Mitroglou og Jimenez scorede.
  • Benfica er 3-0-1 på hjemmebane i denne CL-sæson (målscore: 6-3), inkl 1-0 over Zenit i 1/8-finalen.
  • Bayern var i periode skræmmende mod Juve i 1/8-finalen, men viste også store svaghedstegn, både ude og i Tyskland. 2-2 begge kampe.
  • Tyskerne er kun 2-3-4 i de seneste 7 CL-udekampe (inkl 1-3-tab mod Porto ved sidste besøg i Portugal). 2-1-1 i denne sæson.
  • Bayern mangler stadig midterforsvarerne Boateng + Badstuber, og kollega Benatia virker ude af form (*2). Den lille reserve Kimmich vikarierer evt igen.
  • Bayern må undvære den rutinerede klasse-højrefløj Robben (siden 5/3), og afløser Coman er tvivlsom. Dog ok alternativ i Douglas.

DET TALER FOR BAYERN

  • Bayern vandt 1-0 (Vidal) hjemme og kan nu i princippet lade Benfica om at satse (tyskerne fraviger dog næppe deres boldbesiddende stil).
  • Bayern har nået mindst semifinalen i de seneste 4 sæsoner. Og fik 5 sejre i 6 kampe (2-0-1 ude) i efterårets gruppespil.
  • Guardiolas mandskab løber konstant og presser modstanderen tilbage. Hurtige fløje og effektive angribere sætter typisk trumf på.
  • Den store og fleksible def-midtbanemand Martinez har gjort det godt i midterforsvaret (tiltrængt lige nu!) efter han er blevet skadesfri (3 kampe).
  • I lørdags vandt Bayern 3-1 i Stuttgart, fjerde gevinst i træk. Defensivmand Lahm, fløjspiller Douglas og midtbanemand Thiago sparet fra start (*3).
  • Benfica gik ikke videre fra gruppespillet i sidste sæson. Blev nr 2 (efter Atlético) i denne, men i en svag gruppe (Galatasaray og Astana).
  • Benfica har nyt fravær i angriber/topscorer Jonas (men afløser Jimenez scorede i weekenden). Tvivl om off-midtbanemand Gaitán (*4).
  • Benfica mangler stadig to erfarne, målmand Julio César - siden februar (*5) - og midterforsvarer Luisao (november).

(*1) Bayern havde bolden i 68% af tiden, men afslutningsmæssigt var der ikke kæmpeforskel. Tyskerne forsøgte sig 16 gange, portugiserne 10. Med lidt held havde Benfica (der ikke lod sig stresse af Bayerns tidlige mål) scoret. Jeg synes dog at Benfica burde have været lidt mere modige i kontraangrebene – sendt flere folk med frem i et forsøg på at presse det svækkede Bayern-forsvar. Angriberne var lidt for ofte lidt for overladt til sig selv, og især Mitroglou havde svært ved at holde på bolden.

 

(*2) Benatia var skadet fra start-december til slut-februar. I marts var han så med fra start i et par kampe i Bundesligaen samt i returkampen mod Juventus – hvor han dog spillede skidt og blev flået ud efter 1. halvleg. Han har ikke spillet siden. Han skulle have spillet for Marokko i de nylige landsholdsrunder, men blev skadet. Det er dog næppe skaden der holder ham ude hos Bayern.

 

(*3) Offensivmand Müller var også udset en puster, men blev skiftet ind allerede i 27. minut – for en frustreret Vidal der lænede sig op af en udvisning.

(*4) Gaitán var fraværende ved Benficas tirsdagstræning.

 

(*5) Den kun 22-årige afløser Ederson har dog kun lukket 4 mål ind i 7 kampe.

 

CHANCEVURDERINGER

Kom meget gerne med input.

Oddset på hjemmesejr er steget fra cirka 4,85 dagen efter indledende kamp til nu cirka 5,75. Benfica må undvære topscorer Jonas, men det er pga karantæne, dvs det vidste man allerede, og det bør altså ikke kunne forklare stigningen. Vigtige Gaitán er tvivlsom, og det kan nok forklare en del, men næppe så stor en stigning.

Med andre ord er jeg på nippet til at mene at markedet overreagerer på Benficas trupsituation og Bayerns generelle styrke. Men jeg er i tvivl om der er værdi. Hvad mener du?

Hvad med 1X til odds 2,35 hos 888Sport og Unibet? Benfica kan ikke bruge uafgjort til noget, men vil nok meget langt hen ad vejen forsøge sig med samme opskrift som i München, dvs en kompakt defensiv og kontrastød hvor muligt.

VEJRET I LISSABON

Det regnede tirsdag og gør det nok også natten til onsdag, men der skulle være tørvejr på kampdagen. Mellem 10 og 15 grader.

TRUPNYT

De vigtigste fravær og tvivl skulle være nævnt ovenfor.

Karantæne i 1. semifinale i tilfælde af kort:

Benfica: Luisao, Pizzi, Guedes

Bayern: Bernat, Kimmich, Lewandowski, Vidal

Forventede opstillinger

Benfica: 4-4-2: Ederson - Almeida, Lindelöf, Jardel, Eliseu - Pizzi, Fejsa, Renato Sanches, Gaitan – Mitroglou, Jimenez

Eller: 4-2-3-1: Ederson - Almeida, Lindelöf, Jardel, Eliseu - Samaris, Fejsa - Pizzi, Renato Sanches, Gaitan – Mitroglou

Bayern: 3-2-4-1: Neuer – Kimmich, Martinez, Alaba - Lahm, Vidal - Douglas Costa (Coman), Müller, Thiago, Ribéry – Lewandowski

Eller: 4-1-4-1: Neuer – Lahm, Martinez, Alaba, Bernat - Vidal - Douglas Costa (Coman), Müller, Thiago, Ribéry – Lewandowski

Kilder: holdnyt.dk, kicker.de, ojogo.pt, abola.pt, uefa.com

Fremtidige tips

Ekspert Los Angeles Chargers - Philadelphia Eagles
9 dec 02:15 1 kommentar
Betvalue
1105%
1,85LeoVegas
Ekspert Villarreal - F.C. København
10 dec 18:45
Betvalue
1103%
1,72Betano
Ekspert Bayer Leverkusen - Newcastle
10 dec 21:00
Betvalue
2106%
1,78Unibet
Ekspert Shelbourne - Crystal Palace
11 dec 21:00
Betvalue
2108%
1,80Unibet
Ekspert Ender sidst
2 may 16:00 18 kommentarer
Betvalue
3116%
1,94Danske Spil
Ekspert Statsminister
10 nov 20:00
Betvalue
5300%
10,00Unibet
Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Kommentarer

Tilføj kommentar

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.