18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Vundet
Tips & Spilforslag

Bayern München - Arsenal: 1

Spiltip af Jacob Severin den

Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Chance (1-X-2)
50-30-20%
Betvalue
3117,5%
Spilbar ned til odds
2,00
Rigtig/forkert
Læs -anmeldelse
Betting tip
Bayern Münchens optakt til CL-mødet med Arsenal kunne ikke være gået meget bedre, sydtyskerne pulveriserede ærkerivalerne Dortmund med hele 5-0 (4-0 ved pausen), især var Roy Maakay den store oplevelse på det olympiske stadion i München med et Hattrick og 1 oplæg til Pizzaro. Derved fik Bayern rystet det pinlige 3-1 nederlag fra sidste uge i Bielefeld af sig og er nu klar til at møde de engelske mestre fra Arsenal.

Der er flere interessante møder i selve kampen, fx det store målmandsopgør mellem Oliver Kahn og Jens Lehmann som ikke nærer de varmeste følelser for hinanden. Den tyske landstræner Jürgen Klinsmann har sagt, at det ikke ligger fast om det bliver Kahn eller Lehmann der kommer til at vogte det tyske mål under verdensmesterskaberne i 2006 i Tyskland. Selvom Kahn nok er favorit, kan et CL-trofæ til Lehmann måske bytte rundt på førstevalget på det tyske landshold.

Hvem får overtaget på midtbanen: Bliver det Vieira eller Scholl? Denne duel kan meget vel blive afgørende for kampens udfald. Scholl er begyndt at vise storform efter at han fik chancen fra start, (fordi den normale styrmand på midtbanen, Ballack, har været ude med en skade i de seneste 5 kampe). Scholl var hovedarkitekten bag Bayerns storsejr i weekenden med 2 oplæg til Makaay og en masse andre chanceskabende afleveringer og bolderobringer.

Arsenal havde ikke den bedste optakt til kampen mod Bayern med 1-1 hjemme i FA Cuppen, med til historien hører dog, at Arsenal benyttede alle reserverne og fik Dennis Bergkamp udvist i slutningen af første halvleg.

Arsenal må til tirsdagens opgør undvære Sol Campbell, der ikke er blevet klar efter sin ankelskade. Ashley Cole er tvivlsom, mens Dennis Bergkamp ikke tager med til Bayern pga sin flyskræk.

Arsen Wenger vil højst sandsynlig stille med disse 11

Lehmaan

Lauren, Touré, Cygan, Ashley Cole/Clichy

Ljungberg, Fabrigas, Vieira (Cap), Pires

Reyes, Henry

Lehmann har (efter at være sat af), kæmpet sig tilbage og er igen førstevalget på målmandsposten. Selvom den spanske reservemålmand Almunia har gjort det godt, så har Lehmann med sin store erfaring på internationalt plan en naturlig plads blandt de 11 første, og han skaber den ro nede bagved som skal til i et så vigtig opgør som kampen mod Bayern München er.

4-back-kæden består af Lauren, Toure, Cygan og Cole (eller Clichy). Her står Arsenal måske svagest, i og med at Cygan ikke hører til verdens hurtigste spillere, og Bayern vil nok prøve på at komme i løbeduel med ham, han er dog stærk i hovedspillet og står godt på banen, men det er også en nødvendighed at læse spillet rigtigt hvis han skal undgå at komme i 1-mod-1-situationer med Pizaaro eller Maakay. Lauren og især Ashley Cole (hvis han bliver klar) kan godt lide at gå med frem og overlappe i angrebsspillet, de er begge lynhurtige.

Midtbanen udgøres af Pires, en klog fodboldspiller der har en evne til at skabe målchancer, især Henry har nydt godt af Pires offensive spil, men Pires er også selv farlig og er altid god for en del scoringer over en hel sæson.

Vieira er spilstyreren og indpiskeren på midtbanen, han leder og fordeler spillet og er den der binder angrebet og forsvaret sammen, og mange af Arsenals angreb går igennem Vieira. Vieira er desuden en bolderobrer som bryder mange af modstanderens opspil. Vieiras midtbanepartner bliver sandsynligvis Fabregas, arbejdsbien hvis primære opgave er at presse modstanderen til at begå fejl og slå modstanderens opspil i stykker.

Den sidste brik i midtbanen er Ljungberg, en højrefløj der ofte er helt med fremme i angrebet og har scoret en del mål. Pga. sin hurtighed og sit gode samspil med især Pires og Henry udgør Lungberg en magtfaktor, især når han kommer i fuld fart. Ljungberg har desuden en evne til at stå dér, hvor returboldene kommer og derved score en del mål for The Gunners.

Angrebet består af den unge spanier Reyes og verdensklassespilleren Henry. Reyes mangler stadig noget i sin udvikling som angrebsspiller og har ofte en tendens til at glide lidt ud af kampene og virke anonym. Henry, derimod, er alt hvad man ønsker sig af en angrebsspiller, han er lynende hurtig, kan sparke med begge ben og er utrolig adræt, han kan jo nærmest afdrible 3 mand i en telefonboks... Hans svage punkt (hvis han overhovedet har et) er, at han måske ikke er for stærk i hovedspillet, men når bolden ligger på jorden, så er han en af verdens bedste.

Arsenal vil nok lige se Bayern an og beholde mange mænd bag bolden, for derved at forsøge at bryde Bayerns opspil og slå kontra. Arsenal vil højst sandsynligt være tilfredse med det ene point som de starter kampen med, og hvis man kunne få scoret ville det være perfekt.

Bayern München vil nok ikke lave meget om på de startende 11 som udspillede Dortmund på kryds og tværs i weekenden. Dog vil Hargeaves og Frings nok erstatte Demichelis og Salihamidzic, så Bayerns hold vil højst sandsynligt se sådan her ud:

Kahn (Cap)

Sagnol, Lucio, Kovac, Lizarazu/Salihamidzic

Hargeaves, Frings, Scholl, Ze Roberto

Pizarro, Makaay

På mål er der ingen tvivl, det vogtes af den tyske landsholdskeeper Oliver Kahn.

Forsvaret består af den bomstærke Lucio som er utrolig stærk i hovedspillet og trods sin store højde også er god i pasningsspillet. Veteranen Lizarazu som efter en kort ophold i Marseille nu er tilbage i Bayern, huserer på venstre side af forsvaret og har sin hurtighed og spilforståelse som spids-kompetencer (Lizarazu er dog muligvis ude, pga. en mindre muskelskade, og vil i det tilfælde blive erstattet af Salihamidzic). Det forlyder desuden fra det tyske, at Frings og Hargeaves vil være at finde i de 11 startende, det vil være i stedet for Demichelis som gjorde det fantastisk i lørdagens 5-0 sejr over Dortmund, men der kræves mere erfaring i CL, så derfor vælger Magath, nok at tage Frings ind på den defensive midtbane, og Hargeaves vil indtage højre midtbane, hvor han med sit store løbearbejde skal være med fremme i angrebsspillet, men også hjælpe til bagude. Scholl og Ze Roberto vil være hovedmændene bag de chancer, Bayern skal bruge for at de 2 angribere Makaay og Pizarro kan afgøre kampen. Makaay er i øjeblikket i fremragende målform, med 3 scoringer i weekendens sejr over Dortmund.

Bayern vil prøve at presse den unge Fabrigas og Cygan, der som jeg ser det er de 2 svage led i Arsenals holdopstilling, især når man tænker på, at Bayern har meget hurtige folk, og Fabrigas med sine blot 17 år ingen erfaring har på dette niveau. Cygan skal bakkes op af Touré og Clichy som er væsentligt hurtigere end franskmanden, hvis hovedopgave bliver at holde Ze Robertos og Hargeaves´ indlæg væk fra Makaay og Pizzaro, med sit stærke hovedspil.

Bayern vil holde sin 4-back-kæde bag bolden, for at forhindre at de kommer ud i løbeduel med især Henry, som kan løbe fra ethvert forsvar hvis han får muligheden, derfor vil Bayerns forsvarskæde stå halvanden meter længere tilbage på banen end de gør i Bundesligaen, for at forhindre de løbedueller som Arsenal sikkert vil prøve at skabe.

Konklusion:
Der er ingen tvivl om begge mandskaber har stor respekt for hinanden. I og med at vi er nået til ottedelsfinalerne, er der ikke råd til fejl, for så er man ude. Derfor vil første halvleg nok blive meget taktisk, hvor begge hold for alt i verden ikke vil komme bagud. Hvis stillingen stadig skulle være uafgjort efter 1 times spil, vil Arsenal nok ikke satse det store for at score, men være tilfredse med det ene point, hvorimod Bayern nok vil presse mere på, for at få sejren som stiller dem i en gunstig position til returopgøret i London.

Jeg forudser et meget intenst opgør, hvor tilfældigheder afgør hvem der vinder, dog vil jeg give Bayern favoritværdigheden, fordi jeg tror det lykkes Bayern at bryde igennem Fabrigas og Cygan. Hvis stillingen er uafgjort efter en times spil, så vil Arsenal pakke sig ned for at køre en uafgjort hjem, den taktik har før kostet Arsenal point, og jeg tror at Bayern foran i hvert fald 50.000 tilskuere vil vise, at de ønsker et nyt CL-trofæ, dette gøres bedst med et godt udgangspunkt, nemlig en sejr.

Sidste Nyt
Ashley Cole tager med til Tyskland, men er meget tvivlsom pga. sygdom og hans fysiske tilstand er ikke 100%. Edu har en bruger gjort mig opmærksom på, at han måske ville starte i stedet for Fabregas. Edu har imidlertid været fiberskadet og var ikke med i lørdags kamp mod Sheffield U pga. af den skade, derfor er det usikkert om Wenger vil satse på en små skadet Edu fra start.

Fremtidige tips

Ekspert Monza-FC Sudtirol
8 dec 15:00
Betvalue
1105%
1,57Betano
Ekspert Los Angeles Chargers - Philadelphia Eagles
9 dec 02:15 1 kommentar
Betvalue
1105%
1,85LeoVegas
Ekspert Ender sidst
2 may 16:00 18 kommentarer
Betvalue
3116%
1,94Danske Spil
Ekspert Statsminister
10 nov 20:00
Betvalue
5300%
10,00Unibet
Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Kommentarer

Tilføj kommentar

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.