Annulleret
Tips & Spilforslag
Barcelona - Manchester United: Messi scorer
Spiltip af F.C.B-
den
6 kommentarer
1 visninger
0
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
8 mål i 6 kampe (CL) taler sit tydelig sprog, og det gør hans målfarlighed i LaLiga såmænd også. Han viste lidt svaghedstegn i kampene mod Chelsea, hvor en stærkt spillende Bosingwa holdte ham i kort snor, men jeg tror ikke, man skal lægge mere i det, da han også overfor bedre backs har vist, at han kan holde legestue og score mål. I denne kamp kommer han til at spille overfor den offensive Evra, som dog må forventes at have flere defensive opgaver i netop denne kamp, end han normalt plejer. Evra har udtalt, at det er Messi som bør være bange for ham, men måske han får en overraskelse. Det vil tiden vise.
Man må forvente United vil spille afventende i kampens start, hvor det hovedsagligt vil være Barcelona, der vil være spilstyrende. Hvor aggresivt de vil gribe kampen an, er svært at sige, men mon ikke, det bliver en såkaldt kontrolleret offensiv tilgang til kampen, hvor der ikke tages unødvendige store chancer med fx risikable afleveringer midt på banen og dybdeløb fra midtebanespillerne. Min vurdering er, at en verdensklassespiller som Messi i gennemsnit vil score hver fjerde gang i sådan et opgør - og chancevurderingen er sat så højt, fordi det virkelig skal komme fra hans fødder denne aften. Eto´o har vist uskarphed over en længere periode, mens Henry først er lige kommet tilbage. Der hviler et stort pres på denne unge mand, men det er virkelig også hans mulighed for at overbevise de ikke overbeviste kritikere om, at han er verdens bedste fodboldspiller. Han sad ude med skade i Barcas sidste CL-finale, så jeg tror, det er en meget sulten Messi, vi får at se i dette opgør. Det er faktisk lidt af en skæbnekamp for Messi, da det er i disse store opgør, at spillere vil blive husket for både gode og dårlige præstationer.
Hvad der også taler for spillet er, at han med aller største sandsynlighed vil tage straffespark. Normalt har han og Eto´o skiftes til at tage sparket fra 11-meter pletten, men med Eto´os mange afbrændere - også på straffe - må man forvente den mere kølige Messi får lov at tage det store ansvar på sig, hvis de skulle komme så langt i den ordinære spiletid. Jeg har set langt de fleste af Barcelonas kampe, og jeg erindrer kun, han har brændt ét straffespark. De får generelt mange straffespark, fordi de ofte prøver at spille bolden helt hen til målstregen, inden de afslutter. De sparker sjældent udefra - med enkelte undtagelser - og det øger jo de offensive spilleres målchancer. Det er bl.a. derfor, trioen oppe foran har scoret så mange mål.
Det skal siges, jeg er Barcalonfan, eller hvad man vil kalde det - men jeg har alligevel forsøgt så godt som muligt at holde både analysen og chancevurdering på et så godt som objektivt niveau. Det bliver det jo aldrig, men.. nogle gange er det også positivt at holde med et hold (i forhold til betting), da man som regel har langt mere indsigt i holdets styrker samt svagheder.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar