Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance
- 80%
- Betvalue
- 2105,6%
- Spilbar ned til odds
- 1,25
- Rigtig/forkert
Nadals historik i Barcelona
Nadal har ikke tabt i Barcelona siden 2003, hvor han som purung knægt tabte i tre sæt til Alex Corretja. Siden har han vundet turneringen i 05, 06, 07, 08, 09 og 11 (han stillede ikke op i 2010). I disse seks turneringer har han kun tabt to sæt. Ét til Nieminen(!) og ét til Ferrer. Det giver sig selv, at hans stats i turneringen er fuldstændigt fænomenale, og det viser også, at Barcelona er en turnering, han prioriterer højt.
Formen
Der har været lidt tvivl om Nadals form op til sidste uges Monte Carlo Masters, men han fik tæmmet de værste kritikere via en overbevisende titelgevinst uden at afgive sæt og endda med en 63 61-sejr over Djokovic i finalen. Formen fejler ingenting.
Konkurrenterne
De værste rivaler til titlen er Murray, Ferrer, Almagro og Verdasco, men det virker jo tæt ved utopi, at én af disse skulle kunne gøre det af med Nadal. Murray tabte til Berdych i Monte Carlo og er generelt lysår efter Nadal på grus. Verdasco har også lidt knæproblemer og måtte strække våben mod Tsonga i Monte Carlo. Ferrer var helt ved siden af sig selv og tabte i to lette sæt til Bellucci, mens Almagro blev kørt over af Wawrinka, som heldigvis ikke er med her i Barcelona (han var klart sværeste hurdle for Nadal i Monte Carlo). Ingen af de fire værste konkurrenter viser særlig form, og skal én af dem slå Nadal, så er det nødvendigt, at vedkommende spiller på 110% niveau. Bemærk desuden, at både Murray, Ferrer og Almagro er landet i den modsatte halvdel af Nadal.
Den reelle taberrisiko
Nadals knæ var været historie for megen spekulation gennem tiden, og det har de så sandelig også været op til Monte Carlo i sidste uge. To ugers pause måtte Nadal holde efter Miami pga. knæene, men heldigvis gik alt godt i Monte Carlo, og gruset er da også noget mere skånsomt for knæene end de hard court-baner som igen og igen har sat ham ud af spillet. Får Nadal problemer med knæene i Barcelona – og det kan ikke udelukkes – så trækker han sig formentlig, for jeg kan ikke forestille mig, han tør risikere resten af grussæsonen for at vinde ”lille” Barcelona 500. Positivt er det dog, at Nadal efter Barcelona har en uges pause, inden karavanen igen fortsætter. Derudover er det nok begrænset hvor slidt han er ovenpå Monte Carlo, hvor han kun spillede 10 sæts tennis over hele ugen, og tilmed har han haft pause fra søndag til onsdag, hvor han skal i kamp igen.
Likviditeten
Der er fratrukket kommission, og bettet sættes ved 1,34, hvor der pt. ikke er den helt store likviditet. Oddset ligger dog nogenlunde fast i det leje, så en efterspørgsel på oddset skal nok give match. Vil man sætte højere beløb end der er mulighed for hos Betfair pt., så har både Betsafe og Bet365 odds 1,30.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar