Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 37-30-33%
- Betvalue
- 2106,5%
- Spilbar ned til odds
- 3,33
- Rigtig/forkert
Arsenal
Lige siden Arsenal blev slået ud af Capital One Cup af Bradford før jul, har Arsène Wenger fået hanket op i sine spillere, og det har givet pote. Siden da har the Gunners vundet tre i Premier League med samlet 13-5 og spillet 1-1 ude mod Southampton. Især kontraktrebellen Theo Walcott har vist sig frem som frontangriber, hvorfra han blandt andet lavede hattrick mod Newcastle.
Senest spillede Arsenal 2-2 ude mod Swansea i FA Cup, og her havde Olivier Giroud overtaget pladsen i front, men franskmandens præstation bør ikke få Wenger til at holde Walcott på kanten.
Hjemme på Emirates Stadium har Arsenal haft et par svipsere i denne sæson, som har kostet uafgjort mod Fulham og nederlag til Swansea. Til gengæld er Southampto (6-1), Tottenham (5-2) og Newcastle (7-3) blevet blæst ud, så der er masser af krudt i Gunners-kanonerne på eget græs. I de fem seneste hjemmekampe har Arsenal scoret 17 gange.
Trupnyt
Olivier Giroud (a – fast/reserve) skal testes forud for kampen, da han pådrog sig en knæskade senest mod Swansea. Uanset om franskmanden bliver klar eller ej, forventer jeg, at Walcott tager pladsen helt i front, som han udfyldte så flot mod Newcastle. Gervinho (a – reserve) er rejst til Afrika, men Abou Diaby (m – reserve) er tilbage i truppen.
Kilde: http://www.sportinglife.com/football/live/match-preview/279814/arsenal-v-manchester-city
Bud på startopstilling
(4-3-3)
Szczesny
Sagna – Mertesacker - Vermaelen – Gibbs
Cazorla – Arteta – Wilshere
Chamberlain – Walcott - Podolski
Manchester City
Bedst som Manchester City har fået lidt ro ovenpå to sejre, sprænger der en ny bombe på træningsbanen, hvor Roberto Mancini og Mario Balotelli har været i håndgemæng. Det værste for Manchester City er, at det nu virker som om, at Mancini har mistet grebet om omklædningsrummet, og derfor har jeg svært ved at se ham fortsætte i City efter sæsonen.
Over halvvejs i denne sæson er City syv point efter Manchester United, men det stresser formentlig de færreste hos mesterholdet, som tydeligt husker sidste sæsons forløb. Siden nederlaget til United har City vundet fire og tabt én. Modstanden i form af Newcastle (ude), Reading (hjemme), Sunderland (ude), Norwich (ude) og Stoke (hjemme) er da også overkommelig. Faktisk er det skuffende, at City taber til Sunderland, mens 1-0-sejren over Reading også så usikker ud.
På udebane har City blot tabt én kamp i sæsonen, men til gengæld er fire endt uafgjort. Det skyldes især, at Mancini ofte er forsigtig på udebane, hvor han fokuserer på at holde fast i det ene point. For eksempel er svære udekampe mod Liverpool, Stoke og Chelsea alle endt uden vinder. Samme taktik forventer jeg her, for City går som skrevet næppe i panik over Uniteds forspring.
Trupnyt
Mancinis forventede defensive indstilling styrkes kun af, at dirigenten Yaya Touré (m – fast) er til ACN, mens Sergio Agüero (a – fast) er skadet og Smir Nasri (m – fast) har karantæne. Således forventer jeg at se en kompakt og fysisk stærk midtbane, og tre mand fremme til at opsnappe muligheder. Kolo Touré (f – reserve) er desuden også til ACN, men hans fravær mærkes næppe.
Kilde: http://www.sportinglife.com/football/live/match-preview/279814/arsenal-v-manchester-city
Bud på startopstilling
(4-3-3)
Hart
Zabaleta – Kompany – Nastasic – Clichy
Milner – García – Barry
Tévez - Dzeko - Silva
Indbyrdes opgør
De seneste møder mellem Arsenal og Manchester City har været tætte opgør. i sidste sæson vandt Arsenal 1-0 hjemme og fik 1-1 ude, og i forrige sæson var scenariet omvendt med en 1-0-hjemmesejr til City og uafgjort 0-0 på Emirates.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar