18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Tips & Spilforslag

Arsenal - Manchester City: (AH: -0,5) 2

Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Der bør være en betydelig motivation til forskel mellem Arsenal og Manchester City, når de to hold støder sammen på Emirates Stadium lørdag eftermiddag. Imens City kæmper indædt med Tottenham om den vigtige fjerdeplads, der giver adgang til Champions League, ligger Arsenal så solidt på tredjepladsen, at uanset hvor dårligt eller godt de slutter af, vil de højst sandsynligt ikke rykke sig en meter fra den plads, de nu besidder.

Det hele blev ødelagt for The Gunners, da Wigan i sidste weekend vendte et truende 0-2 nederlag til en 3-2 sejr sekunder før slutfløjt. Skal man tro Arsene Wengers udtalelser efterfølgende, var både han og holde t rystede over London-klubbens totale kollaps.
Derudover er truppen ramt af et utal af skader, hvoraf de vigtigste er Fabregas, Arshavin, Gallas, Vermaelen og Almunia. Specielt sidstnævnte er pudsigt nok gået hen og blevet savnet efter Fabianski´s mindre heldige hovedrolle i Wigan-kampen, og kobler man hans formåen sammen med et relativt upålideligt midterforsvar, har man en problematisk cocktail.

City tabte i aller sidste sekund til deres værste rivaler, Manchester United, men de viste gode takter og fortsætter dermed den fine stribe af gode kampen, holdet er inde i. Specielt udebanestatistikken er blevet en del bedre de sidste to måneder, hvor det er blevet til tre sejre og én uafgjorte.

Pinnacle er ude med det højeste odds på 1,94, og det finder jeg fin værdi i taget den gode sandsynlighed i betragtning.
Chance (1-X-2) inklusiv handicap
45-30-25%
Betvalue
2106,7%
Spilbar ned til odds
2,80
Rigtig/forkert
Læs -anmeldelse
Betting tip
Arsenal
Det er svært ikke at opleve dejavu fra de foregående år, når man vurderer Arsenals sæson. Holdet starter ud som lyn og torden og presser de andre mesterskabsfavoritter indtil jul – måske længere – og så går det ellers drastisk ned af bakke lige inden, sæsonen slutter. I år har presset fra The Gunners været ret så stort, og for bare en måned siden var de ligefrem i nogles øjne favoritter, fordi deres kampprogram så klart nemmest ud. Men med først nederlag til Tottenham på White Hart Lane og dernæst nederlag til Wigan på DW Stadium har de unge kanoner spillet sig komplet og fuldstændigt ud af enhver mesterskabskamp. 

Det ville være enkelt at give holdets mentalitet skylden, men så simpelt er det alligevel ikke. Arsenal har været ualmindelig hårdt ramt af skader på det seneste, og det har strukket holdet ud til sit yderste. Enkelte har ikke slået til, og enkelte er bare ikke gode nok. For mig at se begyndte problemerne så småt at vise sig mod Hull i midten af marts, hvor der skulle et sidste-sekunds mål at Nicklas Bendtner til at holde Gunners kørende. Umiddelbart derefter blev det så 1-1 mod Birmingham på St. Andrews, og Wolverhampton blev efterfølgende kun slået 1-0 på Emirates (igen et sidste-sekunds mål – og igen fra Bendtner). Tendenserne har altså været her, men på baggrund af en fabelagtig 2. halvlegs-præstation mod Barcelona, blev al snak om potentiel krise lagt en smule på hylden. Det store og endegyldige kollaps kom dog så i sidste weekend, hvor Wigan scorede tre mål i de sidste ti minutter. 

Så hvad nu, Arsenal? I ingenmandsland er det svært at motivere sig selv, og det er dér, spillerne befinder sig nu. Jeg har svært ved ikke at tro, at det påvirker motivationen på den ene eller anden måde, og de sidste 5-10 % kan være yderst afgørende, når to så gode hold mødes. 

Trupnyt
Som skrevet i indledningen er et utal af spillere på skadeslisten. Mest prominent er Cesc Fabregas (midtbane – fast) og derefter følger det så med Andrey Arshavin (angriber – fast), Denilson (midtbane – fast/reserve), William Gallas (forsvar – fast), Thomas Vermaelen (forsvar – fast), Manuel Almunia (målmand – fast), Kieron Gibbs (back – reserve), Aaron Ramsey (midtbane – reserve) og Johan Djorou. Alt i alt seks typiske startere må altså se kampen fra tilskuerpladserne. 

Trup
Fabianski, Clichy, Silvestre, Campbell, Sagna, Walcott, Nasri, Diaby, Song, Rosicky, Bendtner, Mannone, Van Persie, Eboue, Eastmond, Merida, Traore, Vela

Forventet startopstilling (4-3-3)
Fabianski
Sagna – Campbell – Silvestre – Clichy
Walcott – Song – Diaby
Rosicky/Van Persie – Bendtner - Nasri 


Manchester City
Det var en ualmindelig kold dukkert for City i sidste weekend, da Paul Scholes scorede i dommerens tredje tillægsminut. For tredje gang i sæsonen måtte lillebror gå fra banen som tabere med mål afgjort i overtiden, og det må have gjort ondt – rigtig ondt.
Når det så er sagt, så bør spillerne kunne rejse sig. Holdet er kun sølle to point fra den altafgørende fjerdeplads, der potentielt set ville få City med i Champions League. Sker det, vil det blive endnu nemmere for klubben at tiltrække verdensklassespillere, og så kan Premier League godt regne med at få endnu en anselig magtfaktor i toppen. 

Men for at komme så langt, bliver de med al sandsynlighed nødt til at få point med fra Emirates. Ikke siden 1975 har holdet fået fuldt udbytte mod Arsenal på udebane, men Sky Blues har muligvis i samme periode ej heller været så gode, som de er nu. De har allerede to gange i indeværende sæson slået Wenger´s mandskab, og troen på sejr må derfor være relativ fornuftig.

Foruden de vigtige point, der står på spil for City, er dette også en kamp, hvor tre tidligere Arsenal-profiler vender tilbage til deres tidligere klub. Mest prominent er Patrick Viera, der betragtes som en klub-legende, men også Emmanuel Adebayor og Kolo Toure var profiler for få år tilbage. Man må formode, at de alle tre vil give den en ekstra skalle, men samtidigt kan det også tænkes, at publikum vil påvirke dem i sådan en grad, at de spiller under niveau. 

Manchester City´s udebanestatistik er ikke den mest prangende i årets Premier League, men de sidste fire kampe har vist ret så positive tendenser. Med tre sejre og en målscore på 13-5 ser det i hvert fald ud til, at Mancini´s spillere har fattet alvoren af at spille med om fjerdepladsen. 

Trupnyt
Umiddelbart er der ingen nye skader i Manchester-truppen (foruden Lescott og Petrov), så Mancini kan stille i stærkeste opstilling. 

Trup
Given, Nielsen, Onuoha, Richards, Kay, Boyata, Kompany, Toure, Bridge, Garrido, Sylvinho, Adam Johnson, Cunningham, Zabaleta, De Jong, Barry, Bellamy, Wright-Phillips, Tevez, Santa Cruz, Adebayor, Ibrahim, Nimely

Forventet startopstilling (4-4-2)
 GivenZabaleta/Onuoha – Kompany – Toure – Bridge
Johnson – De Jong – Barry – Bellamy
Tevez – Adebayor

Arsenal hjemme: 14-1-2 Målscore: 44-15
Man City ude: 6-7-4 Målscore: 31-24   

Fremtidige tips

Ekspert Kongens nytårstale
31 dec 18:00 1 kommentar
Betvalue
4125%
5,00Unibet
Ekspert Kongens nytårstale
31 dec 18:00 6 kommentarer
Betvalue
5250%
5,00Betano
Ekspert Ender sidst
2 may 16:00 18 kommentarer
Betvalue
3116%
1,94Danske Spil
Ekspert Statsminister
10 nov 20:00
Betvalue
5300%
10,00Unibet
Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Kommentarer

Tilføj kommentar

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.