Tabt
Tips & Spilforslag
Accrington Stanley: Rykker ned
Spiltip af Anders Jørgensen
den
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Odds:
Samtlige bookmakere holder Stanley som favorit til nedrykning, og jeg må erklære mig enig. Det ser meget skidt ud. Men, det betyder også lave odds. Heldigvis er spillet solgt til 3,895 (fratrukket kommission), hvilket giver et solidt værdispil.
Accrington Stanleys økonomiske problemer
Klubben skylder 300.000£ væk i skat, og var tæt på at gå konkurs, men fik forhandlet sig til at betale 25.000£ pr. måned indtil gælden er betalt af. Klubben er så pressede at man ikke evnede selv at skaffe pengene til første afdrag, så fansne måtte træde til og betale de første 25.000£. Det fortæller altså om en klub, der kører på det yderste af fingerspidserne. For en lille klub som Stanley, er 25.000£ pr. måned de næste 11 måneder, en enorm udgift. Det betyder at klubben i hele denne sæson kommer til at balancere på kanten til afgrunden, og man har ikke penge til at hente forstærkninger ind. Man har heller ikke de store indtægtskilder i klubben. Man er ekstremt afhængige af tilskuerindtægter, men i sidste sæson nåede man et meget lavt niveau på blot lidt over 1400 tilskuere pr. hjemmekamp. Det betyder store mangler på indtægtsiden.
Indtil videre har man reddet sig, men skulle de vise sig at man ikke kan betale af på skatteregningen, så kan man ende med at blive underlagt administration og dermed blive fratrukket point.
Problemer i truppen
Som om de økonomiske problemer ikke var nok, så har man også problemer med truppen op til denne sæson. For det første er man meget pressede, da man ikke har penge til at hente klassespillere ind og man kan heller ikke tillade sig at bruge de store penge på løn. For det andet, så forlod holdets meget vigtige førstemålmand Kenny Arthur klubben til fordel for Rochdale. Det har vagt vrede i Stanley, hvor man har svinet Arthur lidt i pressen. Ikke ligefrem en måde at vise tillid til sin anden målmand Ian Dunbavin, der nu skal være førstemålmand. Med al respekt, så er Dunbavin altså svagere end Arthur. Når nu snakken er ved Dunbavin, ja, så er Stanley for det tredje løbet ind i problemer med en voldssag. De fleste har nok læst om Liverpool stjernen Steven Gerrads problemer på en natklub i Southport, men han var faktisk ikke den eneste, der var involveret. To Stanley spillere var også med til at tæve DJ`en på natklubben (angiveligt), nemlig Dunbavin og midtbanetalentet Robert Grant. Skulle det ende med voldsdomme, så betyder det, udover måske en fængselsdom, nok også karantæne fra fodbold. Dermed kan Stanley i værste tilfælde stå uden førstemålmand. Sidst, men ikke mindst, så er Accrington Stanley blevet involveret i en gambling sag, hvor nogle af klubbens spillere havde spillet på at de ville tabe deres egen kamp mod Bury. Det har indtil videre betydet, at Robbie Williams (fast forsvarer) er idømt en 8 måneders karantæne, mens anfører Peter Cavanagh også risikerer at ryge med i faldet, selvom han blot spillede for 5£.
Det er altså en trupmæssigt presset situation for Stanley, og i værste fald kan man risikere at skulle undvære tre faste folk i forsvaret.
Opdatering af trupsituationen (24/7):
Robbie Williams er blevet fritstillet og er ikke længere i klubben. Det skulle skyldes betting skandalen, og er en klar defensiv svækkelse af Accrington. Oven i hatten er retssagen mod Steven Gerrard blevet afgjort og Liverpool stjernen er blevet frikendt. Til gengæld har Dunbavin og Grant erklæret sig skyldige i at have startet slagsmålet, og det bliver nu interessant at se om det ender med domme/karantæner.
Tæt kamp i bunden?
Det hele er dog ikke sort for Stanley, der trods status som en af rækkens mindst og fattigste klubber, alligevel har formået at overleve ganske komfortabelt i League Two i tre sæsoner i træk. Det har altså givet holdet og klubben en god rutine i kunsten at sikre sig overlevelse. Man har set det med Notts County, der udviklede en sand sjette sans ud i overlevelseskunsten (hvilket de ikke behøver længere med stenrig arabisk ejer og Svennis i administrationen). Stanley får nok ikke pludselig en stenrig velgører, der henter klassefolk til truppen, men holdet ved hvad der kræves for overlevelse og det er et stort plus.
Afstanden til stregen har i de sidste tre sæsoner været 14, 9 og 23.
Et minus for Stanley er dog at League Two ser meget stærk ud i denne sæson. Der er ikke så mange naturlige bundhold, og tiderne er ikke længere til at en oprykker automatisk havner i bunden. Oprykkerne Burton og Torquay har gode trupper og ser ud til at have styr på finanserne. I sidste sæson klarede oprykkerne Exeter og Aldershot sig fremragende. Det er også et klart minus for Stanley, at der ikke denne sæson ikke er klubber, der er blevet straffen med minuspoint. I sidste sæson var Luton med -30 point fra start en sikker nedrykker, og dermed skulle man kun forsvare sig mod en nedrykningsplads. Samtidig var Chester i store økonomiske vanskeligheder og kunne ikke hente spillere. Jeg ser Stanleys situation lidt som Chesters i sidste sæson, hvor mangle transferevner kostede en nedrykning.
Stanley starter med at møde oprykningsfavoritterne fra Rotherham på udebane i første runde. Det bliver en lang sæson og alt kan ske. Man kan redde sig igen, men der er værdi i et spil på at Stanley rykker tilbage i Conference League efter fire sæsoner i League Two. Ikke mindst de lidt mere langsigtede problemer med økonomien, ser jeg som en vigtig faktor for dette spil. Det er en meget lang og hård sæson i England, hvor en klub godt kan nå op på 55-60 sæsonkampe, så der skal en bred trup til. Her er især lejespillere en helt essentiel del af klubbernes trupper, men Stanley kan få svært ved at betale leje.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar