Spiltip af F.C.B-
den
7 kommentarer
1 visninger
0
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 55-26-19%
- Betvalue
- 1104,5%
- Spilbar ned til odds
- 1,82
- Rigtig/forkert
Betting tip
Forskellige spilkoncepter:
AaBs 4-4-2 overfor FCNs 4-3-3
Jeg er ikke i tvivl om, at denne kamp onsdag aften bliver en rigtig lækkerbisken. Ikke nødvendigvis en målfest, men jeg tror på en god kamp, fordi holdene - set fra fodboldelskeren side - står rigtig godt til hinanden.
AaB har rigtig gode defensive kræfter, og det skyldes bl.a. en solid 4-kæde samt en stærk defensiv, bolderobrende midtbane i form af Chanko og Würtz. Samtidig er det også vigtigt at påpege, at selve formationen 4-4-2 er et godt defensivt udgangspunkt, som virkelig har fungeret i AaB. Forsætter nordjyderne disse dyder, spår jeg, at holdet vil vinde mange snævre sejre plus, at der vil komme få mål i de kampe holdet er indvolveret i.
FCN er et mere offensivt, sommetider naivt, spillende mandskab, der - helt nede fra Kibebe i det centrale forsvar - forsøger at bygge spillet op. Begge hold er for så vidt boldkontrollerende, men hvor AaB mod de stærkere hold oftest står dybt, så er FCNs fodboldfilosofi at prøve at spille sig op af banen i alle kampe, hvilket man også kan se på de tekniske spillertyper, holdet er bygget op omkring.
Det bliver spændende at se, hvordan FCNs 4-3-3 opstilling vil klare sig imod AaBs mere kompakte opstilling.
FCNs centrale midtbane:
---Stockholm
Bernier-- Christensen (måske Morten Karlsen)
AaBs centrale midtbane:
Chanko - Würtz
Jeg tror faktisk, det er her slaget kommer til at stå. Som de står skrevet på papiret, kan konstellationerne se nogenlunde lige stærke ud, men fordi FCN har 3 flagrende typer oppe foran i Fetai-Lawan-S. Petersen, der ikke hjælper så meget defensivt, som AaBs kanter (Enevoldsen og Johansson) og angribere (Holm og Curth), så tror jeg, at AaB simpelthen vil vinde kampen pga. det fysiske overtag. FCN er dygtige til at fordele spillet, men jeg synes deres system er sårbart overfor så stærke bolderobere som er at finde i AaBs maskinrum. Holdet er simpelthen for offensivt orienteret, når man givetvis taber bolden højt oppe på banen. Samtidig er tabet af M. Bernburg stort, da han var fænomenal til at holde på bolden og bringe ro i spillet. Sådan en type, tror jeg holdet kommer til at mangle fremover.
2 formstærke hold:
Det er 2 mandskaber, der har leveret fine præstationer op til denne kamp. Udover nederlagt på NRGI Park, hvor Graulund scorede inden for det første minut, så har AaB taget 3 sejre på stribe.
AaBs formkurve:
20. jul, 19:00 AGF 1-0 AaB
02. aug, 14:00 HB Køge 0-5 AaB
09. aug, 18:00 Brøndby IF 0-2 AaB
15. aug, 17:00 AaB 1-0 SønderjyskE
Det billede kan godt snyde en lille smule - jovist, har AaB været det bedste hold i de kampe, de har vundet, men i 2 af kampene møder de også klare nedrykningskandidater, som ikke har meget at byde på. I kampen mod Brøndby scorer Johansson tidligt efter hjørnespark, og det er de blå-gule på ingen måde i stand til at reagere på, fordi holdet slet ikke er ved fordums styrke. Det bliver altså først, når nordjyderne har mødt hold som FCK og OB, at man kan vurdere holdets reelle styrke.
FCNs formkurve:
18. jul, 15:00 FC Nordsjælland 2-0 FC København
02. aug, 16:00 FC Nordsjælland 2-2 Randers FC
08. aug, 17:00 FC Nordsjælland 3-0 Silkeborg IF
16. aug, 16:00 HB Køge 1-1 FC Nordsjælland
FC Nordsjælland er et af de hold, der har overrasket mig mest indtil videre. De kunne have stået med fuldt hus, hvis ikke Randers og HB Køge havde udlignet i de døende minutter. Jeg tror dog ikke, det er tilfældigheder, at de ikke kan snøre sækken. Snarere, som Morten Wieghorst også har udtalt i en anden vending, har det noget at gøre med, at holdet bliver bange for at tabe i slutminutterne, og at spillet så bliver kramagtigt, og så overladt til modstanderen.
Trupnyt AaB:
Skader: Ingen nævneværdige.
Karantæne: Daniel Christensen (reserve/talent, midtbane)
Trup: "1 Karim Zaza, 2 Michael Jakobsen, 3 Kjetil Wæhler, 6 Louay Chanko, 7 Anders Due, 8 Andreas Johansson, 10 Jeppe Curth, 11 Daniel Fredheim Holm, 14 Rasmus Würtz, 16 Kasper Bøgelund, 20 Henrik Dalsgaard, 22 Thomas Gaardsøe, 23 Thomas Enevoldsen, 24 Jens-Kristian Sørensen, 27 Patrick Kristensen, 29 Abbas Hassan, 31 Lasse Nielsen og 32 Ronnie Schwartz."
Opstilling i seneste kamp mod SønderjyskE:
Zaza - Bøgelund, Wähler, Nielsen, Jakobsen - Johansson, Chanko, Würtz, Enevoldsen - Curth, Schwartz
Fra www.aabsport.dk
Jeg tror på, at nyindkøbet, Daniel Fredheim Holm, som gjorde en god figur, da han blev skiftet ind i seneste kamp, afløser Ronnie Schwartz.
Trupnyt FCN:
Skader: Mads Thomsen (angreb, reserve), Daniel Jensen (forsvar, reserve), Simon Richter (forsvar, marginalspiller), Jonathan Richter (midtbane, fast)
FCNs trup:
"1.Jesper Hansen (M), 2. Benjamin Kibebe, 3. Dennis Cagara, 4. Henrik Kildentoft, 6. Morten Karlsen, 7. Nicolai Stokholm, 8. Patrice Bernier, 9. Tobias Mikkelsen, 11 Issey Nakajima-Farran, 12. Rawez Lawan, 15. Bajram Fetai, 16. Nicki Bille Nielsen, 17. Søren Christensen, 18. Michael Parkhurst, 20. Stephan Petersen, 22. Andreas Laudrup, 24. Andreas Granskov 25. Nenad Novakovic (M), 33. Philip Rasmussen."
Opstilling i seneste kamp mod HB Køge:
N. Novakovic - H. Kildentoft, B. Kibebe, M. Parkhurst, D. Cagara - N. Stokholm, P. Bernier, S. Christensen - S. Petersen, B. Fetai, R. Lawan
Fra www.fcn.dk
Jeg tror på samme opstilling igen, men måske Morten Karlsen afløser enten S. Christensen eller Bernier for at forstærke holdets defensiv.
Odds:
1.90 er ganske fint betalt, selvom pinnaclesports.com i øjeblikket er ude med 1.93 for hjemmesejren. Jeg tror dog, man skal være hurtigt ude, da favoritten som regel falder frem mod kampstart.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar