18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Vundet
Tips & Spilforslag

200m ryg, kvinder: Kirsty Coventry

Spiltip af dysseus den

Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Chance
35%
Betvalue
1105%
Spilbar ned til odds
2,86
Rigtig/forkert
Læs -anmeldelse
Betting tip
Ungarske Krisztina Egerszegi havde verdensrekorden på 200 ryg i næsten 17 år før Kirsty Coventry slog den tilbage i februar i år. Det var årets første verdensrekord, og så tog rekordræset ellers fart (hvor stor betydning den nye dragt har i den forbindelse skal jeg ikke gøre mig klog på her). Efter af have overlevet i næsten 2 årtier blev Egerszegis rekord slået 2 gange på blot 5 måneder, da Margaret Hoelzer slog Coventry´s rekord ved de amerikanske udtagelsesmesterskaber i sidste måned. Jeg ser dog Coventry som favorit til at tage guldet netop pga. den korte periode mellem de amerikanske udtagelsesmesterskaber og OL.

Guldaspiranterne
Jeg ser umiddelbart 3 svømmere, der kommer til at kæmpe om guldet. Det er den forsvarende mester fra Zimbabwe, Kirsty Coventry (35% chance), Margaret Hoelzer fra USA (30% chance) og Laure Manaudou fra Frankrig (23% chance). De hurtige vil dermed have regnet ud, at jeg giver 12% chance for at en anden end de 3 nævnte løbet med guldet, men jeg vil ikke bruge mere spalteplads på at omremse outsiderne.

Kirsty Coventry
Coventry har været den bedste kvinde på distancen i flere år, og er således forsvarende mester fra Athen. Hun vand VM i 2005 og var favorit til at genvinde titlen sidste år, men blev overraskende slået af Margaret Hoelzer (der var blevet to´er i 2005). Det var således ikke uventet, at hun havde potentiale til at slå Egerszegis nærmest legendariske verdensrekord, men det kom bag på mange (inkl. undertegnede skal jeg indrømme), at det skulle lykkes hende allerede i februar i år. Tidspunktet var umiddelbart ikke til de store toppræstationer i forhold til hvordan man ville forvente, at træningen var tilrettelagt gennem sæsonen. Zimbabwe er ikke nogen stor nation indenfor svømning, og Coventry har da også trænet i USA hele karrieren, men det gør OL udtagelsen forholdsvis let for Coventry, da der ikke er den store konkurrence om pladserne i modsætning til situationen i USA. Coventry har derfor kunnet planlægge hele sæsonen efter at optimere mulighederne for at genvinde OL guldet. Jeg forventer af samme grund noget stort af Coventry, og jeg ser det bestemt som en mulighed, at hun sætter verdensrekord på vej mod guldet.

Margaret Hoelzer
Hoelzer er som nævnt regerende verdensmester, og fik mere el. mindre sit internationale gennembrud med sejren over Coventry i VM finalen sidste år. Hun er dog ikke ny i gamet, i det hun vandt sølv ved VM i 2005, og med verdensrekorden ved de amerikanske udtagelsesmesterskaber meldte hun sig virkelig ind i kampen om guldet - og så alligevel. For de amerikanske udtagelsesmesterskaber blev afholdt blot 5 uger inden OL, og det er noget nær umuligt at tilrettelægge træningen således, at der kan opnås to toppræstationer med en mellemliggende periode af denne længde. Det har derfor undret mange indenfor svømmeverdenen, at amerikanerne gang på gang ligger deres udtagelsesmesterskaber så tæt på, og så alligevel så lang tid fra OL (se evt. svømmeekspert på betXpert, Anders Jensens, optakt til OLs svømmekonkurrencer for mere info herom: http://www.betxpert.com/artikel/optakt-til-ol-i-beijing-svomning ). Selv om Hoelzer har været den bedste amerikaner på distancen i de senere år, så har hun udmærket været klar over at konkurrencen om de 2 OL-pladser ville blive hård, så jeg formoder, at hendes træning har været tilrettelagt efter at nå om ikke helt så meget tæt på topnivieau ved udtagelsesmesterskaberne, hvilket hendes verdensrekord da også vidner om. Jeg tror derfor at hun får svært ved at leve op til sin verdensrekordtid ved OL.

Laure Manaudou
Puha... Det franske problembarn er det store spørgsmålstegn i dette spil. Det kan blive både fugl og fisk, og de 23% vinderchance jeg har givet hende er sat lidt efter at mere og mere begynder at tro på at hun kan levere noget stort ved OL. For et par måneder siden var jeg mere tilbøjelig til at tro hun meget vel kunne blive et flop under OL. For de der ikke kender så meget til Manaudou, så er hun nok svømmeverdenens enfant terrible, og her følger lidt baggrundsinfo både i og ude af bassinet.
Hun havde sin olympiske debut i 2004, hvor hun som 18-årig vand guld på 400m fri, sølv på 800m fri og bronze på 100m ryg. Hun har uden tvivl et talent som få, og efter Ol gik det da også bare fremad med verdensrekord på både 200m og 400m fri til følge samt guldmedaljer ved VM i 2005 og 2007. Det sidste år har dog været knapt så succesrigt. Manaudou har åbenlyst et kraftigt temperament og er en udpræget "humør"-svømmer, der går sine egne veje. For et års tid siden brød hun med sin træner gennem flere år på trods af hendes enorme succes. Hun flyttede til Italien for at komme tættere på sin daværende kæreste, den italienske svømmer Luca Marin. opholdet i støvlelandet blev dog kortvarigt, da hun ifølge sin nye klub ikke optrådte tilpas respektfuldt og nægtede at undskylde sin opførsel. Det endte med et brud med både klub og kæreste. Bruddet med sidstnævnte foregik mere eller mindre offentligt under EM på kortbane i december 2007. Stort set samtidigt dukkkede der billeder op på internettet af en mindre påklædt Manaudou. Træningen fortsatte herefter med hendes bror som træner inden endnu et klubskifte førte hende til Lyon, hvor der tilsyneladende er ved at komme lidt styr på karrieren igen.
Hun er indehaver af verdensrekorden på 200m fri, men ved de franske udtagelsesmesterskaber var hun så skuffet over sin tid i de indledende heats, at hun valgte at trække sig fra semifinalen, og verdens hidtil hurtigste på 200m fri stiller således ikke op ved OL! For mindre end et år siden udtalte Manaudou at hun ikke ønskede at satse på 200m ryg, selv om mange mente, at hun havde et enormt potentiale på distancen. Den beslutning har hun da også ændret siden, og hører nu til blandt favoritterne. Ydermere har hun for nylig offentliggjort, at hun efter OL ikke længere vil satse på 400m fri (hvor hun havde verdensrekorden indtil EM i marts i år), men i stedet 200 ryg. Tjah, hun er ikke til at blive klog på den gode Manaudou. Den seneste udmelding tolker jeg dog som et tegn på, at hun i modsætning til tidligere, er topmotiveret for at præstere noget stort på 200m ryg. Hun har dog endnu ikke resultaterne på distancen eller udvist en tilpas stabilitet frem mod OL, til at jeg vil udnævne hende til favorit; men gode chancer, det har hun - hvis hun har lysten på dagen :-)

Spillet
Blandt de tre nævnte favoritter ser jeg Coventry som den største. Bookmakerne har gjort Hoelzer til favorit pga. hendes verdensrekord, men som nævnt så tror jeg, at hun får svært ved at leve op til den tid ved OL. Jeg er klar over, at der hvis mine 23% på Manaudou er korrekte, er mere værdi i spil på hende, men den angivne chancefordeling er for et best-case scenarie hvad angår Manaudou, og jeg har desværre ikke den store fidus til hendes stabilitet. Jeg vælger derfor at gøre indskud på Coventry, som jeg anser som favoritten.

Fremtidige tips

Ekspert Monza-FC Sudtirol
8 dec 15:00
Betvalue
1105%
1,57Betano
Ekspert Los Angeles Chargers - Philadelphia Eagles
9 dec 02:15 1 kommentar
Betvalue
1105%
1,85LeoVegas
Ekspert Ender sidst
2 may 16:00 18 kommentarer
Betvalue
3116%
1,94Danske Spil
Ekspert Statsminister
10 nov 20:00
Betvalue
5300%
10,00Unibet
Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Kommentarer

Tilføj kommentar

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.