18+ | Spil med omtanke | Stopspillet.dk | ROFUS.nu
Annonce

Gruppe C: Kan Danmark spille sig videre?

Opdateret
P Peter Rubek Nielsen
Jeg har en kandidatgrad i Journalistik fra Syddansk Universitet, hvor jeg blev færdiguddannet i sommeren 2018. Jeg har arbejdet for BetXpert siden januar 2020, hvor mine primære stofområder er sport og esport.

Jeg holder meget af begge, hvor især fodbold, cykling, badminton og tennis er favoritterne inden for sport. Jeg interesserer mig også afsindigt meget for esportsgrenen FIFA, som jeg også har lavet mange podcastudsendelser desangående for Mediano.

Twitter: peterubek
Vis mere
Vis mindre
Annonce - Denne side indeholder reklamelinks*. Spillemyndighedens hjælpelinje: stopspillet.dk
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+

Gruppe C er Danmarks gruppe ved U21 EM.

Af Peter Rubek Nielsen

I Gruppe C finder man Danmark, Frankrig, Rusland og Island. Danmark er altså dermed i gruppe med Rusland ved både U21 EM og det 'rigtige' EM til sommer. 

Odds på Gruppe C

Herunder finder du de bedste odds på, hvem der vinder Gruppe C ved U21 EM, hvor Danmark er at finde.

Hvem vinder Gruppe C? Højeste odds Bookmaker
Frankrig 1,25
Danmark 5,00
Rusland 8,00
Island 21,00

Gruppe C odds er senest opdateret onsdag den 17. marts klokken 15.25. 

Bookmakerne har Frankrig som klare favoritter til førstepladsen i gruppen, og det forstår man da også, når man tager et kig på den frygtindgydende franske trup. 

Danmark

Det er Danmarks niende U21 EM-slutrunde, der venter i Slovenien og Ungarn. Alle Danmarks gruppekampe spilles i Ungarn, og to af kampene spilles i byen Szombathely, der er den tiende største i Ungarn. Danmarks kamp mod Island spilles i Győr, der er den sjette største by i Ungarn. 

Danmark kvalificerede sig til U21 EM fra Gruppe 8, hvor man tog sig af førstepladsen i gruppen foran Rumænien. Danmark gik ubesejret igennem gruppen med 26 point, mens rumænerne sluttede seks point efter på andenpladsen. Bolognas Andreas Skov Olsen blev dansk topscorer i kvalifikationen med syv mål, og han ville da også være en af de helt store profiler på det danske hold, hvis han havde været en del af truppen til U21 EM. Skov Olsen fik debut på Danmarks landshold i efteråret i en venskabskamp mod Færøerne, hvor han i øvrigt debuterede med en scoring. Det var også Kasper Hjulmand, der gav debut til Andreas Skov Olsen i FC Nordsjælland tilbage i sommeren 2017. Skov Olsen er ikke i den danske trup til U21 EM, da han er udtaget til A-landsholdet.

Profilerne i den danske U21-trup er folk som Jesper Lindstrøm, Anders Dreyer og Jacob Bruun Larsen, men der er også interessante spillere som Wahid Faghir og Mohamed Daramy i den danske trup. Jacob Bruun Larsen er uden tvivl det største navn i den danske trup, men den tidligere Dortmund-spiller har ikke haft så meget tur i den på det seneste. I denne sæson er han udlejet til Anderlecht, hvor det indtil videre ikke har været en succes. Bruun Larsen har dog tidligere vist sine evner for U21-landsholdet, og han kan blive en meget vigtig spiller for Danmark ved slutrunden. 

To gange er Danmark nået frem til semifinalen ved U21 EM - seneste gang i 2015. Dengang tabte Danmark med 4-1 til Sverige, der senere vandt turneringen efter finalesejr mod Portugal efter straffesparkskonkurrence. 

Spanske Albert Capellas er U21-landstræner for Danmark, og det har han været siden 2019, hvor han tog over efter Niels Frederiksen.

Danmark åbner U21-slutrunden den 25. marts i den på papiret sværeste kamp i gruppen mod Frankrig. Der er kampstart klokken 21.00 i det opgør, og det spilles på Haladás Sportkomplexum i Szombathely.

Danmarks trup til U21 EM:

Oliver Christensen, OB
Mads Hermansen, Brøndby IF
Peter Vindahl Jensen, FC Nordsjælland

Frederik Alves Ibsen, West Ham
Mads Bech Sørensen, Brentford
Mads Roerslev, Brentford
Andreas Poulsen, Austria Wien
Rasmus Carstensen, Silkeborg IF
Sebastian Hausner, AGF
Victor Nelsson, FC København

Gustav Isaksen, FC Midtjylland
Jacob Bruun Larsen, Anderlecht
Jesper Lindstrøm, Brøndby IF
Magnus Kofod Andersen, FC Nordsjælland
Morten Hjulmand, Lecce
Nikolas Nartey, Sandhausen
Victor Jensen, FC Nordsjælland
Anders Dreyer, FC Midtjylland
Carlo Holse, Rosenborg

Mohamed Daramy, FC København
Nikolai Baden Frederiksen
Nikolai Laursen, FC Emmen
Wahid Faghir, Vejle Boldklub

Frankrig

Det franske U21-landshold deltager for tiende gang ved EM for U21-landshold. De har vundet U21 EM en enkelt gang tidligere, og det gjorde de tilbage i 1988. Med ved U21-turneringen dengang var flere legender såsom Paolo Maldini, Eric Cantona, Paul Gascoigne og Laurent Blanc. Frankrig vandt turneringen efter finalesejr mod Grækenland på samlet 3-0. Dengang spillede man to kampe i knockoutfasen inklusive finalen. 

På det nuværende franske U21-landshold er der også flere interessante spillere. Her kan Alban Lafont, Ibrahima Konaté, Odsonne Édouard og Jonathan Ikoné blandt andre nævnes. Det er et meget slagkraftigt fransk mandskab, der er klar til U21 EM, og de er blandt de absolut største favoritter til titlen.

Franskmændene må da også påtage sig favoritværdigheden i Gruppe C. De kvalificerede sig til U21 EM fra Gruppe 2, hvor de sluttede på førstepladsen a point med Schweiz. Begge hold slog hinanden på hjemmebane, og det var altså begge landes eneste nederlag i kvalifikationen.

Odsonne Édouard blev fransk topscorer med 11 mål, og kun Englands Eddie Nketiah scorede flere mål. Den lovende Arsenal-spiller scorede 13 mål for englænderne i kvalifikationen. Netop Édouard er den mest scorende nogensinde på det franske U21-landshold med 15 mål. De 15 mål er scoret i blot ti kampe. 

Frankrigs trup til U21 EM:

Dimitry Bertaud, Montpellier
Alban Lafont, Nantes
Illan Meslier, Leeds

Benoît Badiashile, Monaco
Colin Dagba, PSG
Wesley Fofana, Leicester
Pierre Kalulu, Milan
Ibrahima Konaté, RB Leipzig
Jules Koundé, Sevilla
Faitout Maouassa, Rennes
Adrien Truffert, Rennes

Houssem Aouar, Lyon
Eduardo Camavinga, Rennes
Romain Faivre, Brest
Matteo Guendouzi, Hertha BSC
Boubacar Kamara, Marseille
Boubakary Soumaré, Lille
Aurélien Tchouaméni, Monaco

Moussa Diaby, Bayer Leverkusen
Odsonne Édouard, Celtic
Amine Gouiri, Nice
Jonathan Ikoné, Lille
Randal Kolo Muani, Nantes
 

Rusland

Russerne kvalificerede sig U21 EM fra Gruppe 5, hvor de tog førstepladsen i gruppen foran Polen med en målscore på flotte 22-4. Russerne tabte kun en kamp undervejs i kvalifikationen, og det nederlag kom mod netop Polen, der vandt 1-0 på hjemmebane.

Fyodor Chalov blev russisk topscorer i kvalifikationen med fire mål. Chalov er en af de mest lovende spillere i russisk fodbold, og han er blandt de største profiler på det russiske hold.

Ud over Chalov kan Ivan Oblyakov, Igor Diveyev og Konstantin Kuchayev blandt andre nævnes blandt nogle af russernes interessante spillere. 

Russerne åbner U21 EM mod Island den 25. marts, og her skal der tre point på kontoen, så de kan lægge pres på Frankrig og Danmark. Det må formodes, at Danmark skal kæmpe med Rusland om den sidste plads videre til knockoutfasen. 

Ruslands trup til U21 EM:

Aleksandr Maksimenko, Spartak Moskva
Ivan Lomayev, Krylia Sovetov
Denis Adamov, Sochi

Roman Yevgenyev, Dynamo Moskva
Igor Diveyev, CSKA Moskva
Nikita Kalugin, Neftekhimik Nizhnekamsk
Artyom Golubev, Ufa
Danil Krugovoy, Zenit
Pavel Maslov, Spartak Moskva
Nair Tiknizyan, CSKA Moskva

Ivan Oblyakov, CSKA Moskva
Aleksandri Lomovitsky, Arsenal Tula
Danil Glebov, Rostov
Konstantin Kuchayev, CSKA Moskva
Magomed-Shapi Suleymanov, Krasnodar
Daniil Utkin, Krasnodar
Nail Umyarov, Spartak Moskva
Daniil Lesovoy, Dynamo Moskva
Daniil Kulikov, Lokomotiv Moskva
Arsen Zakharyan, Dynamo Moskva
Fyodor Chalov, CSKA Moskva
Vyacheslav Grulyov, Dynamo Moskva
Denis Makarov, Rubin Kazan

Island

Det er Islands anden U21 EM-slutrunde, der venter i Ungarn og Slovenien. Da de var med for første gang tilbage i 2011 ved slutrunden i Danmark, endte de på tre point i gruppen, ligesom Danmark og Hviderusland skrabede sammen. Hviderusland gik dog videre, da de havde en bedre indbyrdes målscore end Danmark og Island. 

Island kvalificerede sig til denne U21 EM-slutrunde fra Gruppe 1, hvor de var i gruppe med blandt andre Italien og Sverige. Her tog de sig flot af andenpladsen i gruppen bag italienerne. 

Sveinn Aron Guðjohnsen, der i øjeblikket er på leje i OB, blev islandsk topscorer i kvalifikationen. Den Spezia-ejede angriber nettede fem gange i kvalifikationen. Ud over Guðjohnsen spiller fem andre i den islandske U21-trup til dagligt i Danmark, heriblandt Mikael Anderson i FC Midtjylland og Jón Dagur Þorsteinsson i AGF. 19-årige Andri Baldursson spiller til dagligt i Bologna for Serie A, og han er den yngste islænding til nogensinde at have spillet i en af de fem største ligaer i Europa. 

Islands trup til U21 EM:

Patrik Gunnarsson, Silkeborg
Elías Rafn Ólafsson, FC Fredericia
Hákon Rafn Valdimarsson, Grótta

Finnur Tómas Pálmason, IFK Norrköping
Valgeir Lunddal Friðriksson, BK Häcken
Róbert Orri Þorkelsson, Breiðablik
Ísak Ólafsson, SønderjyskE
Ari Leifsson, Strømsgodset
Hörður Ingi Gunnarsson, FH

Ísak Bergmann Jóhannesson, IFK Norrköping
Andri Baldursson, Bologna
Mikael Anderson, FC Midtjylland
Jón Dagur Þorsteinsson, AGF
Alex Þór Hauksson, Öster
Willum Þór Willumsson, BATE Borisov
Kolbeinn Finnsson, Borussia Dortmund II 
Þórir Jóhann Helgason, FH
Kolbeinn Þórðarson, Lommel
Brynjólfur Andersen Willumsson, Kristiansund
Valdimar Þór Ingimundarson, Strømsgodset
Stefán Teitur Þórðarson, Silkeborg
Sveinn Aron Guðjohnsen, OB

Bjarki Steinn Bjarkason, Venezia

Holdene i Gruppe C

England
Israel
Tjekkiet U21
Tyskland U21

Kommentarer

Feedback