18+ | Spil med omtanke | Stopspillet.dk | ROFUS.nu
Annonce

Emmy Awards 2019 - optakt: Flere spilforslag med værdi

Opdateret
D deleted-user-8519
Vis mere
Vis mindre
Annonce - Denne side indeholder reklamelinks*. Spillemyndighedens hjælpelinje: stopspillet.dk
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+
Kommentarer (9)

Ni eksperttip med en tilbagebetaling på 222 procent er status for Jespers Carstens officielle spilforslag til Emmy Awards. Sidste år blev odds 15 ramt i optaktsartiklen. Her er optakten til årets Emmy, hvor du finder du odds på Emmy Awards, spiltanker og spilforslag.

Bemærk; optakten er senest opdateret den 1. september. Den er publiceret den 8. juli.

Verdens bedste serier hyldes i Microsoft Theater, når der afholdes Emmy Awards søndag den 22. september (23. september, dansk tid). Her skal der måske uddeles statuetter til serier som Game of Thrones, The Marvelous Mrs Maisel eller Veep, der alle tidligere har fået statuetter ved showet.

Emmy Awards er et personligt højdepunkt for mig. Det er en begivenhed, jeg forbereder mig meget minutiøst på - hvert eneste år. 

Dels fordi jeg rigtig godt kan lide tv-serier og awardshows, og dels fordi det har vist sig at være et område, hvor jeg kan ramme ret fine odds via min research-kompetencer. 

Årets show ser ganske interessant ud. Det skyldes ikke mindst, at flere store award-darlings takkede af i løbet af serieåret 2019. Det gælder for eksempel for både Game of Thrones og Veep, der har været de mest dominerende i hver deres kategori de seneste mange år.

Det betyder nemlig noget, at en serie takker af. Typisk har vi set det hos serier, der igennem årene har fået meget anerkendelse, men aldrig en statue, der så til sidst honoreres med en guldstatue. Får det mon en indflydelse igen i år, at serierne stopper? Det er muligt, men det er ikke givet på forhånd.

Det skyldes blandt andet, at kritikken af den sidste Game of Thrones-sæson var massiv. Det var verdens mest hypede serie, og det var givet på forhånd, at man næppe ville kunne lave en afslutning, der tilfredsstillede alle. Men den store kritik var alligevel lidt overraskende, og spørgsmålet er, om det smitter af på årets Emmy Awards. Umiddelbart ikke: Game of Thrones opnåede hele 32(!) nomineringer, hvilket er 12 mere end den næstmest nominerede serie. 

Hvis du har nogle input til optakten, så tøv endelig ikke med at dele tankerne som en kommentar. Som regel publicerer jeg optakten relativt tidligt, og bruger efterfølgende et par uger på at tygge mig igennem de forskellige kategorier.

Hver kategori opbygges på samme måde: Først viser jeg oddsene, så gennemgår jeg de nominerede, inden jeg afslutningsvist runder hver award af med nogle spiltanker. 

Odds på Emmy Awards 2019

Emmy-markedet er ikke altid det største, hvorfor det kan være svært at få alle spil på forsiden. 

Det er fjerde år, at Jesper Carstens laver optakt til Emmy Awards. I alt har han tegnet sig for ni analysespil, der har givet et overskud på 11 enheder. Det giver en tilbagebetalingsprocent på 222 %. Der også er samlet overskud i optaktsspillene, så det kan være en fin forretning at følge med - også selvom markedet til tider er lidt smalt. Læs mere om ekspertens tilgang til Emmy Awards i denne artikel.

Jeg gennemgår herunder de seks vigtigste kategorier ved Emmy Awards 2019 samt et par udvalgte andre kategorier, der er interessante. 

Odds på Bedste dramaserie:

Odds på Emmy Awards 2019: Bedste dramaserie

Bedste odds Bookmaker
Game of Thrones (HBO) 1,30
Killing Eve (BBC America) 5,50
Better Call Saul (AMC) 21,00
Bodyguard (Netflix) 35,00
Pose (FX) 41,00
This Is Us (NBC) 41,00
Ozark (Netflix) 51,00
Succession (HBO) 67,00

Odds på Emmy Awards er senest opdateret: 4. august 13:00

Alle øjnene hviler på Game of Thrones. Den hyperpopulære serie fra HBO har takket af for denne gang, og det plejer ofte at resultere i endnu flere statuetter end normalt. Game of Thrones har tre gange tidligere vundet prisen, og faktisk har de vundet hvert år siden regelændringen i 2015, hvor de også har deltaget. 

Så hvorfor skulle de ikke kunne vinde i år? Der er i al fald én årsag: Der var meget stor utilfreds med serieafslutningen. Jeg synes, den var noget værre juks, og hvad værre var, at mange andre også syntes det. Der blev lavet en (håbløs) underskriftindsamling, der krævede en ny afslutning, men den fik faktisk vanvittig god opbakning, og det vidner om, at seriens afslutning afgjort har delt vandene. 

Det er ikke sikkert, at det er holdningen blandt dem, der skal stemme. Man ser helt sikkert tingene anderledes, når man står på den anden side af serie-produktionen. Dem, der stemmer, er således inden for branchen. 

Hvis ikke Game of Thrones, hvem så? Killing Eve har i den grad opbakning. Det er en ret sjov dramaserie, der har stærke og fremragende kvindelige hovedroller. Serien har fået lidt award-kærlighed allerede. Sandra Oh (Eve) vandt en Golden Globe i starten af året, mens serien senere på året fik en BAFTA for bedste dramaserie. Den har således award-tække og er vel ret beset den stærkeste udfordrer til Game of Thrones. De skal bare håbe på, at der er fokus på det gode håndværk i år, for i en popularitetskonkurrence kan den ikke stå mål mod giganten Game of Thrones.

Det kan Netflix-buddene Ozark eller The Bodyguard heller ikke. Ozark er en fin serie, der er lidt Breaking Bad-inspireret. Anden sæson - der er nomineret her - har i min optik lidt problemer med seriens pace, ligesom også flere af plottene i sæsonen mister sin realisme. Jeg kan godt lide serien, men den har for mange minusser i sidste ende. Det samme gør sig gældende for The Bodyguard, der egentligt har en ganske spændende præmis (især i disse tider), hvor man følger en tidligere krigssoldat, der kommer hjem og bliver bodyguard for en politiker, han overhovedet ikke deler overbevisning med, samtidigt med at han lider af PTSD, men eksekveringen sidder der ikke helt for mig. I begge Netflix-serier tænker jeg, at man i højere grad kan fremhæve gode individuelle præstationer.

Amerikanerne fortsætter med at elske This Is Us, der er designet til at levere meget følelsesladede øjeblikke. Det er stadig en fin serie, og den trækker ugentligt mellem 12-17 millioner amerikanere til skærmen her i tredje sæson. Men sådan som serien er opbygget med masser af emotionelle cliffhangers, tænker jeg, at dens største chance for succes havde været i første sæson. Det er gode, rørende fortællinger, der bliver fortalt, og man er virkelig følelsesmæssigt investeret - men jeg har svært ved at se den høste flere stemmer i sin tredje sæson kontra de to forinden. 

Succession slår mig som en typisk HBO-serie. Serien handler om en rig familie - Roy-familien, der består af Logan Roy og hans fire børn - der har et kæmpe firma. Logan Roy er gammel og svag, hvorfor de fire børn så småt spekulerer over deres fremtid, når han stopper i firmaet, og så opfører de sig forfærdeligt. Det kunne lige så godt være en beskrivelse af Dynasty-serien, men Succession fungerer lidt bedre. Ikke godt nok dog - jeg vil løfte øjenbryn, hvis den vinder. 

Der er også FX-serien Pose. Serien handler om homoseksuelle og transkønnede i ballroom-kulturen i New York i 1980'erne og 1990'erne. Det er en spændende serie, der repræsenterer noget vigtigt, men jeg har svært ved at se den vinde.

Min personlige favorit - hvilket ikke betyder noget som helst, desværre! - er Better Call Saul. Jeg er tosset med Breaking Bad-universet, og Better Call Saul bliver bedre og bedre, for hver sæson der går. Bob Odenkirk er fremragende. Jonathan Banks er fænomenal. Giancarlo Esposito er enestående og Rhea Seehorn er fandenivoldsk. Det er en serie, der har fortjent flere statuetter, end den har fået.

Vinder den i år? Det tror jeg ikke. Desværre. Man kan ikke lade være med at sammenligne serien med Breaking Bad, eftersom den sker i samme univers, og selvom jeg synes, den kan stå på egne fødder, så er det en skygge, der kan være svær at komme ud af. Og så er konkurrenterne bare hamrende gode. De er oppe mod Game of Thrones i deres afsluttende sæson, for Guds skyld! 

Spiltanker til kategorien

Game of Thrones bør vinde - og der er værdi trods lavt odds

Game of Thrones bør vinde. Det er den klart mest populære serie i nyere tid, ligesom den også i Emmy-sammenhæng har støvsuget næsten alt i de senere år. Og selvom den sidste sæson af serien blev voldsomt kritiseret, så er det svært at se en anden vinder. Også selvom konkurrenterne er gode serier. Men er chancevurderingen så høj, at der er værdi? Vi skal op i noget, der ligner 80 %. Og det er faktisk også der, jeg ender - endda lidt over: 85 %. Taget alt i betragtning er det svært at se Killing Eve eller Better Call Saul få så meget kærlighed, at de overrumpler Game of Thrones i sidste sæson. 

Oddset er lavt, men med 80 % på udfaldet er der værdi. Der var dog som nævnt meget kritik af sidste sæson, og det er en mulighed, at det starter en modreaktion mod serien. 

I første omgang er det et optaktstip. Det bliver senere konverteret til et forsidetip.

Odds på Bedste komedieserie:

Odds på Emmy Awards 2019: Bedste komedieserie

Bedste odds Bookmaker
Veep (HBO) 2,30
Barry (HBO) 5,50
The Marvelous Mrs. Maisel (Amazon) 5,50
Fleabag (Amazon) 15,00
Russian Doll (Netflix) 36,00
The Good Place (NBC) 41,00
Schitt's Creek (Pop) 51,00

Odds på Emmy Awards er senest opdateret: 4. august 13:00

Efter et års fravær - grundet sygdom hos hovedrolleindehaveren - er Veep tilbage i førersædet i denne kategori. I øvrigt for sidste gang. HBO-serien går direkte ind på førstepladsen i favoritvurderingen, fordi den er en proven winner, der vandt i både 2016 og 2017, hvor de brød Modern Familys dominans. Veep står tilbage som én af de bedste komedieserier i nyere tid, om end den adskiller sig lidt fra konkurrenterne, og det kan blive ganske svært at slå serien, der ikke bare stoppede, men som stoppede på toppen. Serien er politisk og handler om Selina Meyers stræben efter at blive præsident, og mange af de absurde ting, der foregår i serien, blegner til tider i forhold til virkeligheden. 

Umiddelbart trues den primært af HBO-serien - altså kollega-serien - Barry. Det betyder, at HBO sandsynligvis har valgt én af serierne frem for en anden, og mit bud er naturligvis, at de går med Veep. Det kan hæmme Barrys chancer lidt, men det er en enestående serie, som jeg nyder at se. I serien følger man en velspillende Bill Hader, der er træt af livet som lejemorder, der ved et tilfælde bliver betaget af teaterens lunefulde verden. Desværre bliver hans fortid ved med at forfølge ham. Uhyre morsom. 

Det betyder, at sidste års vinder The Marvelous Mrs. Maisel kan risikere at ryge et stykke ned. Den solide komedie, der følger en ung kvinde, der forsøger sig som standup-komiker i datidens New York er sjov og spændende, og sæson to holder absolut niveau. Efter min bedste overbevisning bliver den dog bare overgået af Barrys anden sæson, mens Veep er et niveau over.

Fleabag har - med sin anden sæson, der kom tre år efter første sæson - fået fornyet hype. Det skyldes ikke mindst, at der er gode skuespillere i den. Følgere af seneste award-sæson vil blandt andet huske Olivia Colman, der spiller en central rolle i denne serie, der bedst kan beskrives som en britisk udgave af Girls. I al fald sådan nogenlunde, for Fleabag lever sit eget liv, og de bryder gentagende gange den fjerde væg og snakker til kameraet. Det er en solid serie båret af et par gode præstationer. 

Min absolutte favoritserie i det her selskab er dog utvivlsomt The Good Place. Ikke som i at det er min CV-favorit, men derimod er det den serie, jeg nyder allermest. Præmissen er simpel: The Good Place er det sted, man kommer hen, når man dør, hvis man har levet et godt og skønt liv. Her er alt perfekt. Men så ankommer Eleanor Shellstrop, og hun bliver ganske hurtigt klar over, at hun er placeret det helt forkerte sted - men det vil hun naturligvis ikke sige. Herefter udfolder hele universet sig. Den er fantastisk morsom, og den har trukket mange sammenligninger til NBCs seneste store komedieserie: Community. Første sæson er ganske lige til, men herefter kommer der fart over feltet, og den tredje sæson, der er nomineret, er i min optik den bedste. Vinder den? Nok ikke - men jeg håber. 

Russian Doll er Netflix' bud på en komedieserie. Den er glimrende og ganske vittig. I serien følger man en ung kvinde - Nadia - der er til en fest. Hun dør, og det hele starter forfra. Igen og igen og igen. Det er en præmis, man har hørt mange gange før, og det kan svække seriens chancer her, men de formår at lave en god serie, hvilket blandt andet skyldes, at det er nogle dygtige skuespillere.

Den sidste nominerede serie er Schitt's Creek, og jeg skal for en god ordens skyld understrege, at det er den eneste serie, jeg ikke har set specielt meget af. Den er canadisk og har kørt i fem sæsoner. Den følger en velhavende familie, der mister alle deres penge og derfor er nødt til at flytte til byen Schitt's Creek, som de havde købt som en joke tidligere. Her bosætter de sig på et nedkørt motel, og så kører den ellers herfra. Heller ikke just en vanvittig ny idé. Skabernes idé var at vise, hvordan fx The Kardashians reality-TV ville se ud, hvis de mistede deres rigdom.  

Spiltanker til kategorien

Veep til odds 2,30 hos Betfair Sportsbook

Veep er tilbage efter en kort pause. Serien holder samme niveau som før, hvor den vandt tre år på stribe. Det er samtidigt seriens sidste sæson, så det er oplagt at skyde den afsted med en fjerde triumf - også selvom Barry og The Marvelous Mrs. Maisel (forsvarende vinder) har fået langt flere nomineringer. 

Læs forsideanalysen her.

Odds på Bedste skuespiller i drama

Odds på Emmy Awards 2019: Bedste skuespiller i drama

Bedste odds Bookmaker
Jason Bateman (Ozark) 2,75
Bob Odenkirk (Better Call Saul) 4,00
Billy Porter (Pose) 9,00
Sterling K. Brown (This Is Us) 23,00
Kit Harrington (Game of Thrones) 35,00
Milo Ventimiglia (This Is Us) 35,00

Odds på Emmy Awards er senest opdateret: 4. august 13:00

Årets Emmy Awards er fyldt med gode skuespillere, og denne kategorie understreger det helt afgjort. Det her er en kategori, hvor jeg ikke tør afvise nogen på forhånd. 

Milo Ventimiglia fortsætter med at være den elskelige far i flashbacks i følelsesserien This Is Us. Han er seriens hjerte, og han er årsagen til, at hovedpersonerne i nutiden er, som de er. Han gør det vanvittigt godt trods begrænsningerne. I Pose er det Billy Porter, der stjæler billedet - også i tv-serien. Det er en politisk meget stærk serie, han er meget fremtrædende i medierne, og han er stærk i serien.

De gør det begge fremragende. Jeg har svært ved at se Milo vinde prisen, men Billy Porter er en darling hos mange af stemmeafgiverne.

Bookmakerne afskriver Kit Harrington - eller giver ham i al fald ganske lav sandsynlighed. Det er jeg egentligt med på: Det var en skidt sæson, andre karakterer strålede mere end Kit, der egentligt ikke gjorde det vilde. Hans fortælling sluttede næsten, hvor den startede, og han fik overordnet set en fin behandling: men ikke noget slående. Ingen storslåede scener på slagmarken, hvor han var i fokus, men derimod føltes det som om, han bare var lidt i baggrunden, så snart vi forlod Winterfell. Meget poetisk. Under normale omstændigheder ville han ikke vinde, men det er Game of Thrones' sidste sæson. Det kan ikke udelukkes, omend sandsynligheden afgjort er lav. 

Det efterlader tre folk: Sterling K. BrownJason Bateman og Bob Odenkirk. Jeg elsker alle tre.

Sterling K. Brown er fremragende i This Is Us. Tidligere beskrev jeg Milo Ventimiglia som seriens hjerte, men seriens stjerne? Det er Sterling K. Brown, der stille og roligt bliver mere og mere imponerende. Min primære anke mod ham er, at This Is Us simpelthen bare er for meget. Han har allerede vundet to Emmys (én for denne rolle i 2017). Det kan godt blive til en tredje, men umiddelbart er han outsider. Det afsnit, han er nomineret for, er dog ret stærkt.

Bookmakerne vurderer, at det er en duel mellem Jason Bateman og Bob Odenkirk. Bateman har hovedrollen i Ozark, der er lidt Breaking Bad-inspireret. Og Bateman har afgjort også lidt kredit i banken for hans mange gode roller i de senere år, hvad enten det er for film som Game Night, Horrible Bosses eller lignende. Og han er det bedste element i Ozark. Den primære årsag til oddset skal dog findes i, at han vandt en SAG Award i starten af året. Den award kan sagtens være afslørende i forhold til Emmy Awards, men ikke nødvendigvis. Det er to seperate awardshows. 

Det efterlader i min optik Bob Odenkirk som favoritten. Better Call Saul er en fremragende serie, og Bob Odenkirk bliver bedre og bedre i rollen hvert år. Han formår virkelig at give Saul Goodman en personlighed og en dybde, som man kun så sporadisk i Breaking Bad. Han udfolder hele sit repoirtoire. 

Spiltanker til kategorien

Alle kan vinde i den her kategori. Det mener jeg virkelig. Vågner jeg op og læser, at Milo Ventimiglia har vundet, så vil jeg tanke "ah ja, det giver mening". Det samme med Kit Harrington, Bob Odenkirk, Jason Bateman, Sterling K. Brown og Billy Porter. Det betyder også, at bookmakerne er lidt på dybt vand, og jeg finder værdi i flere odds. 

Først og fremmest kan jeg slet ikke ignorere odds 35 på Kit Harrington hos Betfair Sportsbook. Jeg er et sted mellem 3-4 % på det udfald, og nok nærmere 4 end 3. Mange afskriver ham på grund af præstationen - enig - men det betyder bestemt noget, at Game of Thrones siger tak og farvel. Det giver bare ekstra stemmer. 

Jeg er også på nippet til at vurdere, at der må være værdi i Sterling K. Brown til odds 23 hos Betfair Sportsbook, men jeg holder mig et sted mellem 4-5 % på ham. 

Bob Odenkirk til odds 4,00 hos Betfair Sportsbook er for højt - no doubt about it. Bookmakerne er mellem odds 1,85-4,00 på ham i øjeblikket. Jeg hælder nærmere odds 2 end odds 4, men jeg ender med 34 % på Bob Odenkirk (og en betvalue på svimlende 136 %) samt 35 % på Bateman. Bemærk også, at der er værdi hos Bwin med odds 3,00. 

Men kategoriens bedste spil? Det er afgjort på Billy Porter. 

Billy Porter til odds 9,00 hos Danske Spil

Billy Porter stjæler billedet, hver gang han er på. Det sker både i tv-serien Pose, men også bare når han optræder i diverse shows, og det er en egenskab, der kan give bonus i award-kampagnen. Sammenligningssiden Gold Derby peger allerede så småt på ham som favoritten, og selvom man skal tage sin forbehold her (blandt andet på baggrund af få tilbagemeldinger), så tyder noget på, at odds 9 er alt, alt for højt. 

Chancevurdering lander på omkring 20 %. Læs forsideanalysen for en fyldigere gennemgang af argumenterne. 

Odds på Bedste skuespillerinde i drama

Odds på Emmy Awards 2019: Bedste skuespillerinde i drama

Bedste odds Bookmaker
Sandra Oh (Killing Eve) 1,45
Jodie Comer (Killing Eve) 5,50
Emilia Clarke (Game of Thrones) 7,00
Laura Linney (Ozark) 41,00
Robin Wright (House of Cards) 41,00
Mandy Moore (This Is Us) 51,00
Viola Davis (How to Get Away with Murder) 51,00

Odds på Emmy Awards er senest opdateret: 4. august 13:00

Der er mange navne nomineret i denne kategori, men jeg føler egentligt, man kan gøre det ganske kort og nemt. Så kan det godt være, at jeg ser fjollet ud efterfølgende.

I al fald er min tro på Robin Wright helt forduftet. Der kan ikke have været mange, hvis overhovedet nogen, der har set House of Cards i de senere år og tænkt, at serien er blevet bedre efter, at Robin Wright har fået hovedrollen. Det er ikke nødvendigvis hendes skyld, serien som helhed udviklede sig i min optik bare negativt, og jeg føler ikke, at Wright løftede den på samme måde som Kevin Spacey, der blev skrevet ud af serien efter adskillige anklager mod ham.

Viola Davis er lidt af en Award-darling, og hun har da også vundet før. Men det er løbet helt løbsk i How To Get Away With Murder, og skønt hun fortsat er god, så er hendes karakterudvikling også batshit crazy. Jeg tvivler.

Det samme er tilfældet for Mandy Moore. Det har ellers været en sæson, hvor hendes karakter i This Is Us endelig er kommet til sin ret. I lang tid er hun ellers blevet overstrålet af manden Jack, men i denne sæson har Mandy Moores karakter også vist, hvorfor seeren skal holde meget af hende. Som hun selv formulerede det i forbindelse med sin nominering: Rebecca-karakteren er endelig blevet en superhelt på niveau med Jack. Men det er hendes første nominering, og Emmy Awards har vist, at selvom de godt kan lide This Is Us, så er det næppe den serie, der hiver statuetter hjem.

Herefter bliver det småspændende. Laura Linney er ifølge nogle det bedste ved Ozark. Der er jeg ikke helt enig, og jeg har svært ved at se hende vinde, men det er ikke umuligt. 

Jeg hælder i stedet mere til de sidste tre. Den ene er Game of Thrones-stjernen Emilia Clarke. I sig selv er jeg ikke imponeret. Der er en grund til, at mange reagerede mod sidste sæson, og én af årsagerne var blandt andet, at man ikke for alvor købte Daenarys som The Mad Queen. Jeg gjorde i al fald ikke, og Emilia Clarke har i flere interviews antydet, at hun måske heller ikke helt selv var tilfreds med karakterudviklingen. Det kan selvfølgelig være lige meget, og man må formode, at enhver person, der er relateret til megaserien, får et kuld ekstra stemmer. 

De to sidste er begge med i Killing EveJodie Comer er glimrende, det synes jeg, men det er Sandra Oh, der er stjernen i den her serie, og det er hende, de kommer til at støtte mest i hele kampagneperioden. Hun er kategoriens klare favorit i den anmelderroste tv-serie. Hun vandt således både en Golden Globe og en SAG Award for præstationen i serien, hvilket alt andet lige tyder på, at hun har noget momentum. Husk dog på at begge shows blev afholdt i starten af året, hvor flere af de øvrige serier ikke var med i opløbet.

Spiltanker til kategorien

Ingen værdi

Årets Emmy Awards er præget af store favoritter i de forskellige kategorier. Det er også tilfældet i den her kategori, hvor Sandra Oh ligner den helt store favorit. Hun trues umiddelbart kun en anelse af kollegaen Jodie Comer og Game of Thrones-stjernen Emilia Clarke. Der er ingen tvivl om, at Oh havde en bedre sæson end Clarke, men Game of Thrones-seriens popularitet kan måske vippe et hav af stemmer i hendes retning, men umiddelbart har oddsene taget højde for det. 

Hvis jeg skulle - med armen på ryggen - tvinges til at vælge et spil i denne kategori, så ville jeg måske kigge mod Mandy Moore til odds 41. Jeg står og vipper mellem 2-3 %, så det er ikke utænkeligt, at der er værdi, men jeg føler mig ikke overbevist om, at den er til stede. Derfor intet tip.

Odds på Bedste skuespiller i komedie

Odds på Emmy Awards 2019: Bedste skuespiller i komedie

Bedste odds Bookmaker
Bill Hader (Barry) 1,25
Michael Douglas (The Kominsky Method) 9,00
Ted Danson (The Good Place) 10,00
Don Cheadle (Black Monday) 36,00
Eugene Levy (Schitt's Creek) 41,00
Anthony Anderson (Black-ish) 41,00

Odds på Emmy Awards er senest opdateret: 4. august 13:00

Det er et par fine hovedroller i herrernes komediekategori. Faktisk er det ret dygtige skuespillere hele vejen ned, og det er ikke tit, at vi har så stærke navne nomineret. 

Der er for eksempel Avengers-stjernen Don Cheadle, der er nomineret for sin hovedrolle i Black Monday. Serien foregår tilbage i 80'erne i perioden op til 1987, hvor Black Monday ramte det amerikanske aktiemarked. Cheadles karakter minder lidt om den karakter, han spillede i House of Lies, og der var han ret god.

Der er også Cheers-stjernen Ted Danson, der er blevet noget ældre. Han er nomineret for sin rolle som Michael i The Good Place. Han er skøn i rollen, hvor han virkelig lever sig ud og som nævnt tidligere, håber jeg, at han og serien vinder en Emmy. 

Der er også fundet plads til Michael Douglas, der var en af de største stjerner i filmbranchen i 90'erne. Han har fundet sig til rette i tv-seriens verden med serien The Kominsky Method. Det er en ret hyggelig serie, hvor Douglas giver den som ex-skuespiller, der i stedet underviser i skuespil, mens han af og til forsøger at skaffe sig et par roller. Det er en hyggelig reflekterende serie, der handler om at blive ældre. Den fik lidt hæder ved Golden Globes, hvor både serien og Douglas fik priser med hjem. 

I kategorien finder man også Eugene Levy, der sammen med Schitt's Creek virkelig er blevet fremhævet i årets show. Og så er Anthony Anderson atter nomineret for sin rolle i Black-ish. Hidtil har det ikke resulteret i mere end blot nomineringer for ham. 

Sidste års vinder er Bill Hader. Han er ustyrligt morsom i serien om lejemorderen, der er blevet træt af livet som lejemorder, og som i stedet jagter et gennembrud i teaterets verden. Barry er afgjort et kig værd, og serien har opnået rekordmange nomineringer, hvilket er et tegn på, at den har vind i sejlene.

Spiltanker til kategorien

Der mangler procenter

Bill Hader er et geni, der dominerer i øjeblikket, og alt peger på, at han vinder igen i år. Michael Douglas tror jeg ikke for alvor på, selvom han hev en Globe hjem tidligere. Han er bare ikke helt i samme klasse, og i min optik er det kun Ted Danson, der for alvor har en lille chance for at drille - men den er mindre end 10 %, og de fleste steder får man maksimalt odds 9 på ham. No bet.

Odds på Bedste skuespillerinde i komedie

Odds på Emmy Awards 2019: Bedste skuespillerinder i komedie

Bedste odds Bookmaker
Julia Louis-Dreyfus (Veep) 1,30
Rachel Brosnahan (The Marvelous Mrs. Maisel) 10,00
Phoebe Waller-Bridge (Fleabag) 11,00
Natasha Lyonne (Russian Doll) 12,00
Christina Applegate (Dead to Me) 51,00

Odds på Emmy Awards er senest opdateret: 4. august 13:00

Christina Applegate er lidt en overraskelse i denne kategori. Dead to Me er en fin serie, Applegate gør det fremragende, men der var måske en lille håndfuld skuespillere, jeg havde nomineret i stedet for. Det samme gør sig egentligt lidt gældende for Catherine O'Hara (Schitt's Creek). Serien har fem sæsoner i bagagen og har ikke rigtigt været nomineret tidligere, og pludselig finder fire nomineringer vej til serien. Det er fortjent, især i O'Haras tilfælde. Det er bare lidt overraskende. 

Det er et ret stærkt felt ellers. Natasha Lyonne er en darling hos mange. Det skyldes blandt andet hendes Groundhog Day-lignende serie Russian Doll, men også for hendes rolle i Orange is the New Black. Phoebe Waller-Bridge høster meget stor ros hos rigtig mange for hendes præstation i Fleabag, og det taler virkelig til hendes præstation, at flere af hendes "konkurrenter" har peget på hende undervejs.

Sidste års vinder Rachel Brosnahan må have gode chancer igen. Hendes præstation i The Marvelous Mrs. Maisel er ikke nødvendigvis blevet ringere. Til gengæld er konkurrencen blevet sværere. 

Det skyldes, at Veep er tilbage, og det er den kronede dronning af Emmy Awards - Julia Louis-Dreyfus - således også. Navnet alene giver stemmer, og når hun så samtidigt præsterer fremragende i Veep, betyder det, at konkurrenterne skal stå tidligt op, hvis de vil overliste Julia. 

Spiltanker til kategorien

Komediedronningen vippes næppe af pinden

Rachel Brosnahan vandt for et år siden. Hun er stadig glimrende. Phoebe Waller-Bridge hypes også massivt. Men ingen af dem er Julia Louis-Dreyfus, der slutter af med serien Veep. Hun har allerede vundet et hav af Emmys (blandt andet for den rolle), og jeg har svært ved at se hende tabe. Men jeg har også svært ved at se værdien i hendes odds.

Når det så er sagt - måske er værdien i de to outsidere? Begge bliver hyldet, og især Phoebe Waller-Bridge får meget hype for anden sæson af Fleabag (og fordi hun blev overset for første sæson). Det kunne godt være, men i øjeblikket tygger jeg på den.

Nikolaj Coster-Waldau nomineret i svær kategori

Game of Thrones er nomineret i næsten alt. Det betyder også, at danske Nikolaj Coster-Waldau er blevet nomineret, men selvom man kunne håbe, at en afsluttende sæson ville give en award til danskeren, så kan det godt blive svært. Danskeren er nemlig med i et vanvittigt felt. Se bare her: 

Odds på Emmy Awards 2019: Bedste mandlige birolle i drama

Bedste odds Bookmaker
Peter Dinklage (Game of Thrones) 1,45
Jonathan Banks (Better Call Saul) 5,50
Nikolaj Coster-Waldau (Game of Thrones) 6,50
Michael Kelly (House of Cards) 12,00
Alfie Allen (Game of Thrones) 15,00
Giancarlo Esposito (Better Call Saul) 25,00
Chris Sullivan (This Is Us) 25,00

Odds på Emmy Awards er senest opdateret: 4. august 13:00

Ikke nok med at han kæmper mod to af hans Game of Thrones-kammerater, herunder award-høsteren Peter Dinklage, så er han også oppe mod to darlings fra Breaking Bad-spinoffen Better Call Saul i form af Jonathan Banks (der skulle have vundet for et par siden) samt Giancarlo Esposito (der spiller én af de bedste tv-skurke, jeg kan mindes), samt storspillende Michael Kelly fra House of Cards og Chris Sullivan fra This Is Us.

Det er en svær kategori. Og lad os være helt ærlige: Den sidste sæson af Game of Thrones var ikke god, og det var Nikolaj Coster-Waldaus karakterudvikling heller ikke. I min optik gik han lidt baglæns i forhold til, at han frem til sidste sæson faktisk var en af dem, der havde udviklet sig mest interessant. Andre ser anderledes på det og mener, at han fik en ordentlig afslutning på sin karakterfortælling, men jeg er uenig, og jeg ser stadig større kandidater i nogle af rivalerne. 

Spiltanker til kategorien

Dinklage er sandsynligvis HBOs valg

HBO satser sandsynligvis alt på Peter Dinklage. Man kan spekulere i, om der måske er værdi på ham, men jeg synes, at oddset er for lavt, og markedet er for snævert til, at det er interessant.

Spilforslag til Emmy Awards 2019

Det kan være svært at finde overblikket med så mange kategorier. Derfor opremser jeg spillene i optakten lige her - scroll lidt op for at læse argumenterne for/imod de enkelte spil:

Sådan vinder du en Emmy Award

For at være i betragtning til en pris skal din serie have haft en aktiv sæson fra 1. juni 2018 og frem til den 31. maj 2019. Det er en periode, der stammer fra "de gamle dage", hvor kabel-tv-serierne kørte fra september og frem til maj. Med introduktionen af både Netflix og HBO er det ikke længere nødvendigvis tilfældet. 

Der er mange politiske spil ved en Emmy Award. Først arbejder man meget hårdt for overhovedet at blive nomineret. Der skal trykkes hænder, laves forskellige kampagner og meget mere. Et Emmy-stempel fører nemlig omtale og status med sig. Men når nomineringen er i hus, begynder den næste del så. Førhen var det en lille udvalgt gruppe, der skulle stemme, men nu om dage er det en stor gruppe mennesker, der får lov til at stemme i de forskellige kategorier. Det gør det alt andet nemmere lige at smigre sig ind hos de rette mennesker. 

Den ændring skete i 2015, og selvom den ikke har ført en revolution med sig, så synes Emmy Awards i højere grad at være en popularitetskonkurrence nu end for fem år siden. Det kan blandt andet ses i form af at Game of Thrones for alvor fik sine awards efter regelændringen.

Det er ikke kun en popularitetskonkurrence. Det vidner Tatiania Maslanys sejr om i 2016, ligesom Claire Foys sejr sidste år også understreger det. Kunsten hyldes fortsat. 

Der har været få, mindre regelændringer i år. De betyder ikke så meget for bettingdelen.

Værten

Emmy Awards 2019 skal i år foregå på Fox, og de overvejer at lade showet foregå uden vært, akkurat som Oscar-showet tidligere på året. Oscar-showet gjorde det dog ud af nød, da det var umuligt at finde en passende vært. Emmy Awards bør i min optik have en vært, der styrer slagets gang, især fordi der er mange mindre priser, og det bliver for kedeligt uden vært.

Tanken er dog, at et vært-løst show vil få mere fokus på de enkelte serier, og i en årgang, hvor Game of Thrones, Veep og The Big Bang Theory er med for sidste gang, er det måske ikke den værste idé i historien. Emmy Awards kørte også uden vært i 2003, hvor det også var Fox, der stod bag showet.

En af årsagerne til denne mulige beslutning er, at det er et hårdt job at være vært. Man skal være sjov, og man skal stjæle showet - uden at stjæle det alt for meget. Og næsten uanset hvordan du klarer det, bliver du haglet ned på de sociale medier efterfølgende.

Kommentarer

Feedback