34 klager på fem år: Sådan arbejder Spilreklamenævnet

Antallet af klager til Spilreklamenævnet er steget markant siden starten i 2021. Men langt fra alle sager når frem til en afgørelse, og nævnet kan hverken udstede bøder eller fratage en spiludbyder dens tilladelse.

En spilreklame før en julekalender. En bookmakerprofil med Nicklas Bendtner. Fri øl til tilskuere, som placerede et væddemål. Og en VIP-gruppe med et løfte om at gøre livet surt for bookmakerne.

Siden 2021 har Spilreklamenævnet taget stilling til en række meget forskellige eksempler på markedsføring af spil. Nævnet blev oprettet af spillebranchen for at håndhæve branchens eget adfærdskodeks og give forbrugerne et sted at klage.

BetXperts gennemgang af nævnets årsberetninger viser, at det modtog mindst 34 klager fra etableringen i 2021 til udgangen af 2025.

Antallet steg fra én klage i det første år til 16 i 2025. Væksten har dog ikke ført til et tilsvarende antal afgørelser. En stor del af klagerne er blevet afvist, fordi de faldt uden for de emner, som nævnet kan behandle efter adfærdskodekset.

På nævnets hjemmeside var der frem til og med 30. april 2026 offentliggjort 11 udtalelser om konkrete markedsføringstiltag. To af sagerne var taget op på nævnets eget initiativ, mens de øvrige byggede på klager.

Otte af de 11 udtalelser endte med kritik. I flere af sagerne tog nævnet samtidig sagen til efterretning, fordi den ansvarlige virksomhed allerede havde fjernet eller ændret markedsføringen.

Fra én til 16 klager

Antal klager modtaget af Spilreklamenævnet. Kilde: Nævnets årsberetninger 2021–2025.

Spilreklamenævnet blev formelt etableret den 12. maj 2021. Oprettelsen fulgte efter, at en række aktører i spillebranchen sammen med Spillemyndigheden havde udarbejdet et adfærdskodeks for socialt ansvarlig markedsføring.

Kodekset trådte i kraft i 2019 og skulle både supplere lovgivningen og opstille krav, der på nogle områder gik længere end de juridiske minimumsregler.

Ifølge nævnet er formålet at styrke forbrugerbeskyttelsen, medvirke til at forhindre spilafhængighed og etablere en fælles standard for god markedsføringsskik i branchen.

Tallene fortæller derfor mere om antallet af henvendelser end om omfanget af overtrædelser. En klage kan handle om noget, der falder uden for adfærdskodekset.

Den kan også vedrøre et muligt brud på spillelovgivningen eller markedsføringsloven, som i stedet hører under Spillemyndigheden eller Forbrugerombudsmanden.

I 2024 modtog nævnet eksempelvis 11 klager, men kun én blev forelagt det samlede nævn. De øvrige ti blev ifølge årsberetningen for 2024 afvist, fordi de vedrørte forhold, nævnet ikke kunne behandle efter kodekset.

I 2025 steg antallet til 16. To sager blev taget op til behandling, mens fire klager indkom så sent på året, at de først kunne afsluttes i 2026. De resterende blev afvist som liggende uden for nævnets kompetence.

Det er derfor ikke muligt alene ud fra årsberetningerne at konkludere, at de mange afviste klager var ubegrundede. De kan også have været sendt til det forkerte organ eller have handlet om regler, som Spilreklamenævnet ikke har beføjelse til at håndhæve.

Sagerne der formede praksis

Børn og kendte blev de første prøver

Nævnets første sag handlede om en reklame for Mr Green Casino, som i december 2020 blev vist på TV 2 Play umiddelbart før julekalenderen Juleønsket. Klageren mente, at reklamen var blevet placeret i forbindelse med et program, der primært henvendte sig til børn og unge.

Mr Green forklarede, at selskabet alene købte eksponering til seere over 18 eller 21 år. TV 2 havde samtidig kategoriseret julekalenderen som familieunderholdning og ikke som et børneprogram.

Fire af nævnets fem medlemmer fandt alligevel anledning til kritik. Flertallet vurderede, at Juleønsket i væsentlig grad måtte anses for at være rettet mod personer under 18 år.

Afgørelsen fastslog samtidig et centralt princip i nævnets praksis: Det var spiludbyderens ansvar at sikre, at reklamen ikke blev rettet mod børn og unge. En generel aftale om kun at købe eksponering i en voksen målgruppe var ikke nødvendigvis tilstrækkelig.

Et medlem var uenig og mente, at Mr Green havde gjort, hvad selskabet med rimelighed kunne forventes at gøre. Da reklamen allerede var blevet fjernet permanent fra visningerne omkring julekalenderen, udtalte nævnet kritik, men tog i øvrigt sagen til efterretning. Det fremgår af årsberetningen for 2021.

Året efter blev nævnets mulighed for selv at indlede en sag sat i spil. Spilreklamenævnet er ikke afhængigt af, at en borger indgiver en klage, og nævnet valgte derfor på eget initiativ at undersøge ComeOns brug af den tidligere landsholdsspiller Nicklas Bendtner i markedsføringen.

Nævnet fandt ikke, at reklamerne skabte et direkte indtryk af, at deltagelse i spil førte til succes. Det vurderede imidlertid, at Bendtner kunne blive opfattet som en autoritet med særlig indsigt af især yngre spillere.

Nævnet udtalte derfor kritik med henvisning til adfærdskodeksets regel om, at kendte personer ikke må optræde på en måde, der udnytter deres autoritet eller særlige position over for forbrugerne.

Sagen var den eneste offentliggjorte udtalelse i 2022. To klager fra Forskningsklinikken for Ludomani og Center for Ludomani om brugen af betegnelsen ”gaming” blev sendt videre til Forbrugerombudsmanden, fordi spørgsmålene blev vurderet at høre under markedsføringsloven.

Sociale medier rykkede grænserne

I 2023 blev fire klager behandlet. De illustrerede, hvordan digitale platforme havde gjort afgrænsningen af spilreklamer mere kompliceret.

Den ene sag handlede om Spillebodens brug af den animerede figur Hugo i markedsføring på YouTube. Klageren mente, at figuren var kendt fra børne-tv og derfor kunne appellere til børn og unge.

Nævnet udtalte ikke kritik. Reklamen var blevet vist på en voksen brugers konto, og virksomheden kunne dokumentere, at der var anvendt aldersmålretning.

En anden sag handlede om linser på Snapchat fra Danske Licens Spil. Materialet kunne også tilgås af personer under 18 år, og nævnet udtalte kritik. Sagen blev dog taget til efterretning, fordi virksomheden allerede havde fjernet materialet og ændret sin procedure.

Nævnet udtalte også kritik i en sag, hvor en person registreret i ROFUS var blevet kontaktet telefonisk og via sms af Spillehallen.dk. Kontakten blev stoppet, og sagen blev derfor ligeledes taget til efterretning.

Den fjerde sag vedrørte en busreklame fra Mr Green med budskabet ”Green Gaming”. Klageren mente, at selskabet brugte ansvarligt spil som et skalkeskjul for almindelig casinoreklame. Nævnet fandt ikke, at reklamen overtrådte kodekset. De fire sager gav dermed to afgørelser med kritik og to uden.

Året efter modtog nævnet 11 klager, men kun én sag nåede frem til det samlede nævn. Den handlede om markedsføring til en person, der kort forinden havde registreret sig i ROFUS. Personen havde modtaget markedsføring fra Betano. Nævnet fandt imidlertid ikke grundlag for kritik.

Sagen viste samtidig forskellen mellem et uønsket resultat og en dokumenteret overtrædelse: At markedsføring bliver modtaget efter en ROFUS-registrering, er ikke nødvendigvis tilstrækkeligt til at fastslå, at spiludbyderen har tilsidesat sine forpligtelser.

Det konkrete tidsforløb og virksomhedens mulighed for at nå at registrere udelukkelsen spiller også ind.

Samme år indgik Spilreklamenævnet en samarbejdsaftale med Spillemyndigheden og Forbrugerombudsmanden med det formål at undgå dobbeltarbejde og forbedre koordineringen, når en sag berører flere regelsæt.

Fra fri øl til affiliate-markedsføring

Flere af klagerne fra 2025 blev først afgjort og offentliggjort i 2026. En af dem handlede om et opslag fra Nye Expekt og Brønshøj Boldklub. Tilskuere blev tilbudt fri øl på stadion i en bestemt periode, hvis de placerede et væddemål på 175 kroner.

Nævnet vurderede, at kampagnen var egnet til at opmuntre til socialt uansvarlig spilleadfærd, som kunne føre til økonomisk, social eller følelsesmæssig skade. Nye Expekt fik derfor kritik.

To andre sager vedrørte Betanos samarbejder med fodboldrelaterede sider på Facebook. I et opslag om ”Betano Månedens Mål” manglede henvisninger til StopSpillet og ROFUS samt en markering med 18+. Betano rettede opslaget, da nævnet henvendte sig. Nævnet udtalte kritik, men tog derefter sagen til efterretning.

I en lignende sag om et opslag fra podcasten Vores Liga fastslog nævnet, at kravene også gælder, når opslaget har karakter af branding og ikke reklamerer for et bestemt spilprodukt. Betano fik igen kritik.

En anden og mere principiel afgørelse kom i april 2026 og handlede ikke om en traditionel bookmakerannonce. Nævnet havde på eget initiativ undersøgt ”Leanders Lukrative”, en VIP-gruppe med spiltips administreret af SpilXperten, som er ejet af Better Collective.

Better Collective gjorde blandt andet gældende, at SpilXperten ikke er en spiludbyder, og at gruppen derfor ikke var omfattet af reglerne for markedsføring af spil. Nævnet nåede frem til det modsatte resultat.

Fordi gruppens hovedformål var at dele odds, som blev udbudt af bookmakere, og fordi initiativet havde en kommerciel hensigt, var der efter nævnets vurdering tale om markedsføring af spil.

Nævnet lagde desuden vægt på, at Benjamin Leander som tidligere professionel fodbolddommer kunne blive opfattet som en person med særlig indsigt. Formuleringer om, at han kunne ”slå bookmakerne” og ”gøre livet surt for bookmakere”, indgik også i vurderingen.

Resultatet blev kritik.

Afgørelsen udvidede i praksis rækkevidden af kodekset ved at fastslå, at en affiliate og dens bettingindhold efter en konkret vurdering kan være omfattet, selv om virksomheden ikke selv udbyder spil.

Nævnet kan kritisere men ikke straffe

Spilreklamenævnet er ikke en offentlig myndighed. Det er et selvregulerende nævn oprettet på initiativ af spilleindustrien.

Nævnet består i dag af en dommer som formand, tre repræsentanter for spilleindustrien og tre repræsentanter for spilbrugernes interesser. Forbrugerrådet Tænk og brancheforeningen KreaKom indtrådte i 2025.

Nævnets vigtigste reaktion er en offentlig udtalelse med kritik. Det kan forvente, at virksomheden stopper eller ændrer markedsføringen, men nævnet kan ikke selv udstede bøder, fratage en operatør dens danske spilletilladelse, kræve erstatning til klageren eller idømme andre juridiske sanktioner.

Hvis virksomheden ikke reagerer, kan sagen videresendes til Spillemyndigheden eller Forbrugerombudsmanden. De offentlige myndigheder kan undersøge, om markedsføringen også overtræder lovgivningen, og om der er grundlag for retlige skridt.

Det betyder, at nævnets styrke primært ligger i offentlig kritik, præcedens inden for adfærdskodekset og muligheden for at få et markedsføringstiltag ændret hurtigt.

Flere klager siger ikke nødvendigvis mere kritik

Stigningen fra én klage i 2021 til 16 i 2025 kan være udtryk for, at flere kender nævnet. Spilreklamenævnet har selv gennemført digitale kampagner for at gøre opmærksom på klagemuligheden.

Tallene kan derimod ikke bruges som et sikkert mål for, om spillebranchens markedsføring er blevet mere eller mindre ansvarlig. Der findes ikke oplysninger om, hvor mange reklamer danskerne samlet er blevet eksponeret for i perioden, og en stor del af klagerne er aldrig blevet realitetsbehandlet af det samlede nævn.

Kortlægningen viser i stedet, hvordan nævnets rolle gradvist har udviklet sig. De første sager handlede især om traditionelle tv-reklamer og kendte personer. Senere er Snapchat-linser, Facebook-opslag, sponsorater, ansvarlighedsbudskaber og affiliatebaserede bettinggrupper kommet til.

Samtidig viser de mange afvisninger, at det kan være vanskeligt for en forbruger at afgøre, om en klage hører hjemme hos Spilreklamenævnet, Spillemyndigheden eller Forbrugerombudsmanden.

Nævnet er med andre ord blevet mere synligt og har taget stilling til stadig flere former for digital markedsføring. Men det er fortsat branchens eget adfærdsregulerende organ – og ikke den myndighed, der kan udstede den endelige juridiske sanktion.

Sådan har vi gjort

BetXpert har gennemgået Spilreklamenævnets årsberetninger for 2021–2025 samt alle konkrete udtalelser, der fremgik af nævnets hjemmeside frem til og med 30. april 2026.

Optællingen skelner mellem modtagne klager, afviste eller videresendte klager og sager, der er blevet behandlet af det samlede nævn. Sager taget op på nævnets eget initiativ tælles ikke som modtagne klager.

En udtalelse med kritik, som efterfølgende er taget til efterretning, tælles som kritik, fordi nævnet har konstateret en overtrædelse. Tallene kan ikke dokumentere udviklingen i det samlede antal ulovlige eller problematiske spilreklamer i Danmark.