18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Zaragoza-Girona (11/06)

Zaragoza og Girona mødes i morgen i det første af to playoffopgør om oprykning til La Liga. Den samlede vinder af de to opgør skal møde vinderen af Valladolid og Las Palmas, der spiller i aften.

Jeg er ærlig talt helt vild med oddset på Girona i denne kamp. Jeg kan simpelthen ikke forstå, at de ikke er gjort til favoritter i opgøret. Mine argumenter herfor:

1) De to hold mødtes i en ligakamp den 17. maj, hvor Girona var storfavoritter i følge bookmakerne. Girona var godt nok på hjemmebane, men de gav odds 1.70 for sejren. Hvis kampen havde været på udebane ville de stadig have været favoritter. Der var ingen nævneværdige fravær i opgøret, foruden Zaragozas midterforsvarer Cabrera. Det skal siges, at kampen endte 1-1.

2) Girona har sidenhen været bedst kørende resultatmæssigt. De har vundet tre kampe og spillet en enkelt uafgjort. Zaragoza har vundet én, spillet én uafgjort og tabt to. Girona missede dog direkte oprykning i sidste runde, da de kun fik 1-1 hjemme mod Lugo. Det har uden tvivl været et hårdt slag på selvtilliden, da de indkasserede målet i 89. min, hvor de ellers lå til direkte oprykning.

3) Hvis man laver en CV på baggrund af de to holds mål i den forgangne sæson, så burde Girona være favoritter på udebane mod Zaragoza. Selvom de begge kom i playoff, så havde Girona en målforskel på +28, hvor Zaragozas var på +3. Dette er en markant forskel, hvilket indikerer styrkeforskel på de to hold. Man skal dog tage visse forbehold, da meget kan være sket hen over sæsonen. Det tyder dog på, at Girona er et væsentligt bedre hold.

4) Zaragoza er ramt hårdest af skader til dette opgør. De er uden topscorer Baston, der har stået for 38% af deres mål i sæsonen (23 mål i 38 kampe). De mangler ligeledes venstrekanten Romero, der har scoret andet flest mål for Zaragoza med 7 styks. Deres normale målmand er rejst med landsholdet, hvorfor de må stille med andenvalget Whalley. Han var godt nok fast mand i efteråret, men har ikke stået siden januar. Zaragoza får dog den faste højreback Fernandez tilbage, efter at han sad ude med karantæne i sidste spillerunde. De kan ligeledes hilse midtbanemændene Alamo og Basha velkommen tilbage efter et par kampe på sidelinjen med skader. Det forventes dog, at de begge starter på bænken.

5) Girona har næsten alle mand klar. Det er kun midterforsvaren Ramalho der mangler. De får dog forsvarsspillerne Richy og Mas tilbage efter endt karantæne. Det forventes, at de tager plads i forsvaret.


Jeg kan kort sagt ikke finde information, der indikerer at Zaragoza skal være favoritter. Begge hold vil muligvis gå afventende ind til kampen, men det burde ikke ændre på favoritværdigheden. Jeg har selv spillet Girona DNB @ odds 2.13 hos Pinnacle. Det er et meget flot odds i min bog. Der skal dog tages det forbehold, at jeg ved meget lidt om Segunda Division.
Denne tråd er relateret til Real Zaragoza - Girona

Tilføj kommentar