18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Yeovil-Scunthorpe (16/02)

Anders Jørgensen har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:To hold i rigtig fin form sætter hinanden stævne i en kamp, hvor begge hold har rigtig god grund til at gå helhjertet efter at vinde. Hjemmeholdet Yeovil er inde i en forrygende periode med fem sejre i streg – og otte sejre i de sidste ti kampe – syv af de ti kampe er endt over 2,5 mål og Yeovil har scoret to eller flere mål i de syv ud af de ti kampe. Senest slog man Brentford efter at have været bagud og man kan stille i stærkeste opstilling.

Gæsterne fra Scunthorpe er også inde i en fin periode med tre sejre i streg – de er dog alle kommet på hjemmebane. Men ude går man også i højere grad efter fuld gevinst og har scoret fire point i de sidste tre udekampe. Der er også en del mål i The Irons kampe – de sidste tre kampe er endt over 2,5 mål. Man har lukket mål ind i de sidste seks kampe i streg og i fire ud af de sidste seks kampe har man scoret to eller flere mål. Man kan stille i stærkeste opstilling.

Begge hold har brug for sejren og er sprængfyldt med selvtillid, man scorer masser af mål på begge hold, men lukker også mål ind. Yeovil skal frem og gå hårdt efter sejren, mens The Iron har fået luft i bunden og nu kan satse mere på at få point på kontoen.

Det kan give en ganske underholdende og offensiv affære med mindst tre mål, hvilket jeg finder værdi i. Men det er to stærke hold, der godt kan ende med at neutralisere hinanden og dermed koste spillet.
Denne tråd er relateret til Yeovil - Scunthorpe

Tilføj kommentar