18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Wigan-Stoke (01/09)

Jesper Ambrosius har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:Wigan er startet rigtig godt ud, og selvom de har mistet deres angrebses Victor Moses (til Chelsea), har Martinez og co's spil været ganske imponerende. Godt nok tabte de 0-2 til Chelsea, men ser man bort fra de første 10 minutter, var Wigan faktisk det bedste hold og havde bolden mest. Også mod Southampton var Wigan bedst, og senest blev det så til en knusende 1-4 sejr over Championship-holdet Nottingham Forest.

Stoke havde en forfærdelig udebanestatistik i sidste sæson, og selvom det er "early days", kunne det godt tyde på, at Pullis' tropper ej heller i år bliver nogen stor trussel på fremmed græs. Nyoprykkerne Reading har allerede fået et point mod The Potters, og Wigan kunne snildt blive det næste (forhåbentlig bliver det dog tre point).

Senest tabte Stoke overraskende til League 1-holdet Swindon i Capital One Cup i en kamp, der gik i overtid. Pullis roterede ikke forfærdeligt meget, og derfor har Marc Wilson, Geoff Cameron, Michael Kightly, Robert Huth og Jermaine Pennant spillet mere end 180 minutters fodbold på bare en uge, mens Jon Walters og Peter Crouch har spillet ca. 120 minutter. Altså kan man forvente, at nogle spillere ikke er helt friske, hvilket tæller klart til Wigan's fordel.
Denne tråd er relateret til Wigan - Stoke

Tilføj kommentar