18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

West Bromwich-Wolverhampton (16/10)

Nicolaj Stage har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:I det midtvestlige England er der lagt op til en af sæsonens vigtigste kampe, når Wolverhampton gæster West Bromwich Albion på The Hawthorns. Desværre for underholdningsværdien har disse derbyer ikke for vane at begave tilskuerne med mange mål. Fire af de seneste fem opgør er endt med højst to scoringer, herunder de tre seneste på The Hawthorns.

Begge mandskaber har egentligt spillet relativt målrige opgør i denne sæson, men til dette opgør er sidste sæsons topscorer fra hver side ude med skader. WBA må undvære Peter Odemwingie, mens Wolves er uden Steven Fletcher og angrebsreserven Sylvain Ebanks-Blake.

Det forhold taler selvfølgelig imod mange mål, mens det kan øge chancen for, at opgøret udvikler sig til en typisk midtbanekamp. Udover håneretten er der nemlig også vigtige point på spil, da de to hold må forventes at blive direkte konkurrenter i den dårligste halvdel af tabellen.

Ydermere kan det tænkes, at managerne vælger en mere kontrolleret startopstilling med kun én angriber i mangel på alternativer, hvilket naturligt giver øget fokus på defensiven.
Denne tråd er relateret til West Bromwich Albion - Wolverhampton

Tilføj kommentar